Passer autostolen til din bil? Undgå at begå fejl
Det er ulovligt at bruge en autostolen, der ikke er godkendt til din bil. Få hjælp til at finde ud af, om bil og autostol passer sammen og hvordan du monterer den.
Autostolen skal selvfølgelig passe til dit barn, men den skal også passe til din bil, så den er lovlig og sikker. Derfor er det vigtigt, at du har både barn og bil med, når du køber autostol.
Forskellige typer af autostole
Der findes tre typer af autostole
- Universal approval
- i-size godkendt
- Vehicle specific approval
Du kan se på det orange godkendelsesmærkat på autostolen hvordan den specifikke model er godkendt.
Find en god og sikker autostol i vores testi-size godkendte autostole
i-size godkendte autostole, kan anvendes i alle biler med i-size godkendte sæder. Næsten alle almindelige personbiler har i-size-godkendte sæder, medmindre det er en meget gammel bil.
Det er ikke nødvendigvis alle sæder i bilen, der er i-size godkendte. Tjek bilens instruktionsbog eller se efter i-size-mærket.
Autostole der skal være godkendt til din bil
Autostole skal i nogle tilfælde være specifikt godkendt til bilmodellen.
Denne type autostole kaldes enten:
- semi-universal approval
- vehicle specific approval
Spørg forhandleren, eller tjek om din bilmodel er på listen over godkendte biler i autostolens manual. En opdateret liste findes i de flest tilfælde også på producentens hjemmeside.
Din autostol skal også passe til andre biler, du vil bruge
Hvis du har en ekstra bil derhjemme, eller hvis bedsteforældrene også skal kunne bruge autostolen i deres bil, så husk også at tjekke, om stolen passer i de biler.
Spørg forhandleren, eller tjek manualen til autostolen.
Tjek om din bil har isofix
Husk at tjekke, om din bil har isofix-beslag, som gør det lettere at montere stolen korrekt. Langt de fleste nye biler har isofix. Tjek om der er isofix, på det sæde du vil montere autostolen.
Har din bil ikke isofix-beslag, skal du gå efter selemonteret autostol.
Isofix og selemontering giver store børn samme sikkerhed
Sikkerheden bliver ikke bedre af isofix, når det gælder stole til børn over 4 år (15 til 36 kilo).
Men isofix-systemet sørger for, at stolen sidder fast i bilen - også når der ikke sidder et barn i den.
Et tredje forankringspunkt giver ekstra sikkerhed til barnet
Langt de fleste nye autostole til børn fra ca. 1-4 år fastgøres med isofix. Og derudover har de næsten allesammen et ekstra forankringspunkt, der forhindrer at autostolen roterer i tilfælde af kollision.
Det ekstra forankringspunkt er enten et støtteben, der går ned i bunden af bilen eller en topstrop, der fastgøres til en krog bag sædet.
Forankring med topstrop
Hvis du vælger en autostol med topstrop, er det en god ide at tjekke, hvor fastgørelsespunktet er i ens egen bil. Det er altid et sted bag bilsædet, men det kan være både i loftet, tæt ved sædet ryglæn eller længere omme i bagagerummet.
Har din bil et sted, hvor selen kan sidde fast? Det kan du for det meste læse dig til i bilens instruktionsbog eller kig efter “Topteather-mærket”.
Forankring med støtteben
Hvis du har en autostol med støtteben, kan der være et problem med større biler.
Større biler kan have et opbevaringsrum i bilens gulv, der gør at underlaget er mindre stabilt.
Sådan vælger du den rigtige autostol
Autostole skal passe til både dit barn og din bil. Barnets sikkerhed skal være i top, og regler skal overholdes. Få hjælp til at sikre dine børn i bilen.
Bagudvendt eller fremadvendt autostol? Her er det sikreste valg
Retningen på din autostol er vigtig for dit barns sikkerhed. Eksperter anbefaler, at barnet sidder bagudvendt så længe, som muligt. Læs hvornår du bør skifte.
Autostole til børn over 4 år: Her er de bedste
En selepude giver ikke god nok beskyttelse til de store børn over fire år, der skal mere til. Se hvilke autostole, som bliver Bedst i Test til børn i alderen 4-11 år.