Børn overdynges med reklamer for junkfood

Når børn og unge scroller på sociale medier, regner det ned over deres feed med reklamer for fastfood, slik og chips. Det viser en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse.

Forbrugerrådet Tænk kæmper for, at politikerne sætter ind over for problemet. I 2024 blev både KiMs og burgerkæden The Burger Concept anmeldt af Forbrugerrådet Tænk for at lave store markedsføringskampagner med brug af kendte influencere, som har børn som en meget stor andel af deres følgere.

Selvom mediebranchen og fødevareindustrien egentlig har et internt kodeks, der skulle afholde dem fra at reklamere for usunde fødevarer til børn og unge under 13, har det knebet med håndhævelsen af deres egne regler på de sociale medier.

”Branchens eget kodeks, der skulle beskytte børn og unge, virker ikke. Det har vi set gentagne eksempler på. Den nye rapport fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter os endnu en gang i, at der er et ansvar, der ikke bliver taget alvorligt nok af branchen selv, og at der er brug for politisk handling,” siger Maja Effersøe Khan, forbrugerpolitisk rådgiver for fødevarer og bæredygtigt forbrug i Forbrugerrådet Tænk.

Nemt at lyve om sin alder

Når børn og unge får så mange reklamer for junkfood i deres feed, er en del af forklaringen, at det er alt for let at oplyse en højere alder end sin reelle alder på sociale medier. 

De børn og unge, der deltager i undersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse, var alle mellem otte og 14 år, da de oprettede deres første profil på et socialt medie. Langt de fleste oplyste en højere alder, end de havde, og alle kan så let som ingenting påstå, at du er over 18 år. 

Det får kritikere i reklame- og fødevarebranchen til at mene, at skærpet lovgivning ikke vil løse problemet. Men netop derfor mener Forbrugerrådet Tænk, at der er behov for flere forskellige tiltag på området, og har opfordret politikerne til at indføre aldersverificering på sociale medier.

Vi ville ikke acceptere det samme i børne-TV

Reklamebombardementet skyldes dog også i høj grad, at kendte influencere reklamerer for usunde fødevarer på sociale medier. Influencere laver opslag, hvor de designer chipsposer, spiser slik og køber fastfood – og uden nødvendigvis at markere indholdet som reklame. Derudover er der også store danske producenter som eksempelvis Cocio og KiMs, der selv lægger reklamer på bl.a. TikTok, hvor de har mange unge følgere.

Børn og unges medieforbrug har i høj grad flyttet sig fra fjernsynet til sociale medier, fx er 40 procent af de 9-14-årige ugentligt på TikTok, viser nye tal fra DR. De børn og unge, der deltog i rapporten fra Kræftens Bekæmpelse, brugte i gennemsnit cirka to og en halv time på sociale medier hver dag. Derfor er der et særligt behov for at sætte ind over for markedsføringen på de sociale medier, siger Maja Effersøe Khan.

”Børn og unge kan frit scrolle rundt på sociale medier, ligesom de selv kan zappe rundt på TV’et. Selvfølgelig vil de kunne se upassende indhold, hvis de zapper væk fra Ramasjang eller DR Ultra og over på et voksenprogram på TV’et, men det betyder ikke, at vi ville acceptere det samme indhold i DR’s børneprogrammer. På samme måde er der brug for, at man politisk forholder sig til, hvad vi som samfund vil acceptere, at de influencere, der har en stor følgerskare af børn og unge, lægger op på deres platforme, når det gælder upassende indhold som usunde fødevarer,” siger hun.

Konkret politisk handling ønskes

Ud over at Forbrugerrådet Tænk har anmeldt specifikke fødevarevirksomheder og foreslået at indføre aldersverifikation, har forbrugerrådet også opfordret politikerne til at indføre lovgivning, der forbyder markedsføring af usunde fødevarer henvendt til børn under 18 år. Allerede i august 2024 sagde erhvervsminister Morten Bødskov, at der ville komme strammere lovgivning på området. Der er dog endnu ikke sket noget.

”Det var rigtig positivt, at ministeren dengang meldte ud, at han tog problemet alvorligt og var enig med os i, at der er behov for lovgivning i forhold til usunde fødevarer. Men vi er ved at være utålmodige i forhold til at se noget konkret,” siger Maja Effersøe Khan.

Morten Bødskov arbejder dog fortsat på sagen, udtaler han til Forbrugerrådet Tænk:

”Det er vigtigt, at børn og unge ikke bombarderes med reklamer for ting, der ikke egner sig til dem. Det har jeg også gjort klart over for virksomhederne ved flere lejligheder. Derfor er det også vigtigt, at vi får strammet lovgivningen på området, så børn og unge kan færdes trygt i den digitale verden. Det arbejder jeg fortsat hårdt for.”

Reklamer kan ændre børns vaner

Børn og unge, der eksponeres for reklamer for usunde fødevarer, er mere tilbøjelige til at købe og indtage dem, skriver Kræftens Bekæmpelse i deres rapport. Og selvom voksne også kan blive fristede af reklamer, er det særlig problematisk, når reklamestrømmen målrettes børn, siger Maja Effersøe Khan og uddyber:

”Videnskabelige undersøgelser viser, at børn er særlig sårbare og modtagelige over for reklamer. De bliver i endnu højere grad end voksne påvirket af, hvad de ser i reklamerne – og samtidig kan de have endnu sværere ved at gennemskue, hvornår noget er en reklame. Det bliver ikke lettere af, at influencere ikke altid gør det tydeligt, at der overhovedet er tale om en reklame eller sponsoreret indhold.”

Tidligere i 2025 trak Forbrugerrådet Tænk støtten fra reklamebranchens eget kodeks Kodeks for fødevarereklamer til børn på grund af de mange eksempler på, at reglerne ikke bliver overholdt, og at kodekset altså ikke virker efter hensigten.