Stop madspild: Sådan opbevarer du maden rigtigt | Forbrugerrådet Tænk: Vi tænker, før du handler Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Holdbarhed: Opbevar din mad, så den holder længere

Madspild koster mange penge og belaster klimaet. Få overblik over datomærkerne, hvordan du opbevarer maden rigtigt og undgår madspild.

Signe Funch Madsen · Foto: Getty Images · 17. november 2021
Person fylder madrester i plastikbøtter, så det kan holde sig bedre og ikke går til spilde.

Stop madspild – få maden til at vare længere

Smider du mad i skraldespanden, er det madspild.

Cirka 1/3 af al mad, der bliver produceret, ender som spild. Og al den spildte mad har kostet drivhusgasser at producere. Det er dyrt i klimaregnskabet.

Madspild er derfor et oplagt sted at starte, hvis du vil mindske din klimabelastning. Og du gør endda en forskel helt uden at give afkald på noget.

Få styr på holdbarheden af mad, så du undgår at smide gode madvarer ud. Få også svar på, hvordan du opbevarer:

  • Frugt og grønt
  • Bær
  • Brød og bagværk
  • Mejeriprodukter
  • Kød, æg og pålæg
  • Fisk og fiskepålæg

1. Tjek datomærkerne

Der findes 2 slags datomærker. "Sidste anvendelsesdato" og "bedst før".

Hvad betyder "sidste anvendelsesdato"?

Mærket ”sidste anvendelsesdato” bruges på mad, som du kan blive syg af at spise, hvis datoen er overskredet.

Har maden dette mærke, kan der være sygdomsfremkaldende bakterier i madvaren, selvom du hverken kan se, lugte eller smage, at den har ændret sig.

Du skal derfor smide maden ud, hvis datoen for ”sidste anvendelsesdato” er overskredet.

Mad med "sidste anvendelsesdato” kan fx være:

  • Kød - både fersk kød og kødpålæg
  • Fisk - både frisk og røget

Hvad betyder "bedst før"?

"Bedst før"-datoen betyder, at maden har en vis kvalitet indtil denne dato, hvis den er uåbnet og opbevaret rigtigt. Herefter forringes varens kvalitet lidt efter lidt, men den er ikke farlig at spise. Det kan fx være, at brødet bliver tørt.

Har mad overskredet datoen for "bedst før", og har du opbevaret den korrekt, skal du ikke nødvendigvis smide den ud.

Lugter, syner og smager det fint, kan du roligt spise maden. Derfor kan du også støde på mærkningen ”bedst før – ofte god efter” på nogle madvarer.

Mad med "bedst før" kan fx være:

  • Mælkeprodukter som mælk og yoghurt
  • Syltetøj og marmelade
  • Juice, saft og sodavand
  • Mel, havregryn, pasta og ris
  • Dåsemad som hakkede tomater, majs og makrel i tomat

Hvor længe kan maden holde sig efter åbning?

Begge typer datomærkning gælder, så længe produktet er uåbnet og opbevaret korrekt.

Holdbarheden er typisk kortere, når du har åbnet pakken. Se derfor efter, om maden er mærket med en dato, der viser, hvor længe maden kan holde sig efter åbning.

Holdbarheden er dog afhængig af, at du opbevarer maden rigtigt og fx ikke kommer til at at bruge en beskidt teske i syltetøjet eller røre ved selve osten, når du skærer den.

Har maden ingen holdbarhedsmærkning?

Færdigpakket mad kan i nogle tilfælde være helt uden datomærkning. Der er typisk produkter, som vurderes ikke at kunne blive for gamle. For eksempel:

  • Tyggegummi
  • Eddike
  • Salt
  • Sukker
  • Vin og drikkevarer med en alkoholprocent på eller over 10

Frugt og grønt er ikke datomærket, da det er svært at angive en præcis holdbarhed.

2. Opbevar maden korrekt

Skal du opbevare kartofler i køleskabet? Og hvor længe holder jordbær sig friske? Få svar på, hvordan du opbevarer din mad rigtigt, og hvor længe det holder sig.

I vores app For Resten får du endnu flere tips til opbevaring og holdbarhed af din mad. Og du får inspirationer og opskrifter til at bruge dine rester.

Sådan opbevarer du:

  • Agurk: Agurker holder bedst i den originale indpakning i køleskabet. Agurken holder cirka 1 uge.

    Appelsiner: Appelsiner kan du både opbevare på køkkenbordet og i køleskabet. Ved stuetemperatur holder de 1-2 uger, og i køleskab er holdbarheden 2-3 uger.

    Asparges: Asparges kan holde sig 1-2 uger i en pose eller en genanvendelig beholder i køleskabet.

    Avocado: Modne avocado bliver hurtigt dårlige og kan kun holde sig et par dage på køkkenbordet. Forlæng holdbarheden ved at putte dine avocadoer i køleskabet, når de er modne.

    Bananer: Bananer kan holde sig 4-7 dage ved stuetemperatur. Bananer skal ikke i køleskabet.

    Blomkål: Blomkål holder sig cirka 1 måned i en plastpose eller genanvendelig beholder i køleskabet.

    Champignoner: Champignoner holder længst i deres indpakning i køleskab, hvor de holder sig cirka 1 uge.

    Citrusfrugter: Citroner og andre citrusfrugter kan holde sig 2-3 uger på køkkenbordet, og 3-5 uger i køleskab.

    Forårsløg: Forårsløg kan holde cirka 10 dage, hvis du opbevarer dem i en plastpose eller anden beholder i køleskabet.

    Gulerødder: Opbevar gulerødder i en pose med hul i køleskabet. Der kan de holde i 2-3 uger.

    Hovedsalat: Salathovedet skal skylles, suge lidt væde, dryppes af og lægges i en pose i køleskabet, hvor det kan holde sig 1 uge.

    Hvidløg: Hvidløg opbevarer du bedst på køkkenbordet, og de holder sig friskt 3-4 uger ved stuetemperatur. 

    Ingefær: Ingefær kan holde 2-3 uger i en plastpose eller anden beholder i køleskabet.

    Kartofler: Kartofler skal du opbevare mørkt og køligt ved 8-10 grader for eksempel i en kølig kælder eller på bagtrappen. Du kan også opbevare kartofler i køleskab.

    Krydderurter: Afskårne krydderurter opbevarer du bedst i køleskabet i en pose og kan holde sig 3-5 dage.

    Kål: Kål opbevares bedst pakket ind i en plastpose eller genanvendelig beholder i køleskabet eller et andet koldt sted for eksempel på altanen og kan holde flere uger.

    Løg: Løg skal opbevares et køligt, mørkt og tørt sted for eksempel i kælderen eller på altanen. De kan også opbevares i køleskab, hvor de kan holde op til et halvt år.

    Peberfrugter: Peberfrugter skal du opbevare i køleskabet i en plastpose eller en genanvendelig beholder, hvor de kan holde sig i 1-2 uger.

    Pærer: Pærer kan du opbevare på køkkenbordet, hvor de kan holde sig 5-6 dage.  Put dem i køleskabet, når de er modne.

    Rodfrugter: Rodfrugter kan du opbevare i køleskabet, hvor de kan holde sig flere uger.

    Salat i pakke: Babyleaves og andre salatblandinger kan holde omkring 1 uge, hvis du opbevarer dem den oprindelige indpakning i køleskabet.

    Tomater: Tomater opbevarer du bedst på køkkenbordet, så holder de bedst smag og tekstur og kan holde sig 5-6 dage. Tomater kan opbevares lidt længere tid i køleskab.

    Æbler: Æbler opbevarer du bedst i køleskab eller på altanen, hvor der er mørkt og køligt.

    Kilder:
    Elin Kirkegaard, lektor på Professionshøjskolen Metropol, Dennis Sandris Nielsen, lektor ved institut for Fødevarevidenskab, KU SCIENCE, Fødevarestyrelsen, Aarstiderne, Viden om mad, altomkost.dk.

  • Jordbær: Jordbær skal du helst spise samme dag, du køber dem. Men de kan holde sig 2-3 dage i køleskabet ved 2-6 grader.
     
    Hindbær: Hindbær opbevarer du bedst i den originale indpakning i køleskabet. De kan holde sig 1-2 dage.
     
    Blåbær: Blåbær opbevarer du bedst i den originale indpakning i køleskabet. De kan holde sig 5-7 dage ved en temperatur på 2-4 grader.
     
    Kirsebær: Kirsebær holder sig bedst i køleskabet ved 2-6 grader. Kirsebær kan holde sig i 2-3 dage.
     
    Ribs: Opbevar ribs i køleskabet - de kan holde sig i 1-2 dage.
     
    Brombær: Brombær opbevarer du bedst i den originale indpakning i køleskabet. De kan holde sig 2-3 dage ved en temperatur på 2-4 grader.

  • Mug kan sprede sig til hele brødet, uden at du kan se det. Opdager du mug på et brød, er du nødt til at smide det hele ud.

    Tjek altid brødet for mug, inden du spiser det.

    Hvedebrød: Franskbrød, boller og flutes, der ligger i køleskabet skal du helst opbevare ved stuetemperatur i en pose med hul i. Hvedebrød kan holde cirka 6-10 dage.

    Rugbrød: Rugbrød skal opbevares ved stuetemperatur i en pose med huller. Rugbrød holder cirka 6-10 dage.

    Kiks og knækbrød: Kiks og knækbrød skal du opbevare tørt og i en tætsluttende beholder, så de ikke bliver bløde. Knækbrød og kiks kan holde sig længe.

    Kilde: Fødevarestyrelsen

  • Mælk: Mælk skal opbevares i køleskab og kan holde 3-4 dage, når den er åbnet.

    Fløde: Fløde skal du opbevare på køl, hvor det kan holde sig 3-4 dage efter åbning.

    Yoghurt: Yoghurt, skyr, cremefraiche, ymer, ylette, tykmælk og andre surmælksprodukter kan holde 5-6 dage i køleskab efter åbning.

    Smør: Smør og margarine skal opbevares i køleskab, og de kan holde sig i 2-3 måneder. De skal pakkes ind, så lys, varme og ilt bliver udelukket, og så de ikke optager smag fra andre madvarer.

    Ost: Skæreoste og parmesanost opbevarer du bedst i madpapir eller voksbehandlet papir i en plastikboks eller pose. Ostene kan holde 3-4 uger i køleskab.

    Bløde oste: Camembert, brie, skimmelost, feta, smøreost og hytteost kan holde sig i køleskab i 4-5 dage.

    Kilder: Arla, Fødevarestyrelsen

  • Oksekød: Oksekød skal du opbevare i køleskab i en plastpose eller anden lufttæt emballage. Tjek datomærkningen for at se, hvor længe kødet holder.

    Koteletter: Koteletter skal du opbevare i køleskab i en pose eller anden lufttæt emballage. Tjek datomærkningen for at se, hvor længe kødet holder.

    Fjerkræ: Fjerkræ skal du opbevare i køleskabet i original eller anden lufttæt emballage. Tjek datomærkningen for at se, hvor længe kødet holder.

    Hakket kød: Hakkekød skal du opbevare i køleskab i original eller en lufttæt pakning. Hakket kød kan holde sig op til 4 dage i køleskab. Tjek datomærkningen for at se, hvor længe kødet holder.

    Pålæg: Pålæg som skinke og rullepølse kan holde sig 2-4 dage i køleskabet, efter emballagen er brudt. Røget og tørret pålæg kan holde længere.

    Spegepølse: Spegepølse opbevarer du bedst i køleskab pakket ind i madpapir, så den holder sig tør. Pølsen holder sig cirka 14 dage i køleskab efter åbning.

    Leverpostej: Leverpostej skal opbevares i køleskab i den originale emballage med en plastpose om. Den kan holde sig 4-6 dage i køleskabet efter åbnin.

    Tilberedt kød: Tilberedt kød, der er stegt eller kogt, skal opbevares i køleskabet i en pose eller en anden lufttæt emballage. Kødet kan holde sig cirka 5-6 dage i køleskab, hvis det er varmet grundigt igennem, kølet hurtigt ned.

    Grillet kød: Grillmad skal du ikke gemme, fordi der ofte er problemer med hygiejnen. Bakterierne får nemmere ved at sprede sig, når du rykker ud af køkkenet og tænder op i grillen.

    Æg: Æg skal du opbevare i køleskab og kan holde 3-4 uger. Æg kan ofte holde sig længere tid end datomærkningen. Brug dine sanser, for at tjekke, om du kan spise ægget.

  • Fisk fordærver hurtigt. Derfor skal du altid opbevare fisk så koldt som muligt i køleskabet. Fisk holder kortere tid, når det er skåret op eller hakket, fordi bakterier så får et større område at for­mere sig på.

    Rå fisk og fiksefars: Frisk fisk skal opbevares koldt ved max 2 grader. Fisk, du køber hos fiskehandleren, skal spises samme dag. Det gælder også fisk, du køber i supermarkedet, hvor du har åbnet emballagen.

    Færdigpakket fisk: Færdigpakket fisk du køber i supermarkedet, har altid en datomærkning på emballagen. Vær opmærksom på, at "sidste anvendelsesdato" typisk kun gælder, hvis du opbevarer fisken ved 2 grader. Opbevarer du fisken ved 5 grader, som er en typisk køleskabstemperatur, kan fisken kun holde sig i 1 døgn.

    Røget og gravad fisk: Røget, saltet og varmebehandlet fisk kan holde sig lidt længere end fersk fisk i køleskabet. Undtagelsen er gravad fisk, som har meget kort holdbarhed.

    Røget sild og makrel: Røget makrel og sild holder 4-8 dage efter åbning, alt efter hvor friskrøget fisken er. 

    Røget laks: Røget laks holder 2-3 dage efter åbning, mens gravad laks kun holder 1-2 dage.

    Marinerede sild: Marinerede sild holder 8-10 dage, når glasset er åbnet. 

    Fiskepålæg på dåse: Dåsetun og makrel i tomat skal du lægge i en anden beholder, når du har åbnet dåsen. Når dåsen er åbnet, kan metallet nemlig afgive uønskede stoffer til maden. Fiskekonserves holder 2-3 dage i køleskabet.

    Muslinger og rejer: Skaldyr skal du spise samme dag eller senest dagen efter.

    Kilder: Fødevarestyrelsen, altomkost.dk 

3. Put rester i fryseren

Opbevarer du mad i fryseren, kan du give dine rester et længere liv. I fryseren bevarer maden næringsindhold, smag og udseende – i hvert fald i en periode.

Mad kan dog ikke holde evigt i fryseren. Konsistens, duft og smag ændrer sig efter noget tid. Du bliver dog ikke syg af at spise mad, der har ligget længe i fryseren, for bakterievækst stopper ved minus 10 grader celsius.

Maden skal du måske pakke om, inden du putter den i fryseren. Det er nemlig ikke sikkert, den originale emballage egner sig til frost.

Hvor længe holder mad i fryseren? Få svar her: 

Færdigretter

  • Færdige retter: 1-3 måneder i fryseren.

Grønt

  • Grøntsager: 6-12 måneder afhængig af emballagen og grøntsagstypen.
  • Frugt og frugtprodukter: 10-12 måneder.

Kød

  • Pølser: 2-3 måneder.
  • Magert svinekød: cirka 6 måneder.
  • Fedt svinekød: cirka 3 måneder.
  • Hakket kød: cirka 4 måneder i fryseren, mens fars kun kan holde sig i 2 måneder.
  • Røget kød: 4-6 måneder.
  • Kylling: 8-10 måneder.
  • Oksekød: cirka 10 måneder.
  • Lammekød: cirka 10 måneder.

Fisk

  • Røget fisk: cirka 3 uger.
  • Fiskefars: 1-2 måneder.
  • Fed fisk: 2-3 måneder.
  • Mager fisk: 3-6 måneder.

Bliv medlem

Få adgang til alle test og artikler på taenk.dk, medlemsmagasinet, gratis juridisk rådgivning og meget mere. Bliv medlem af Forbrugerrådet Tænk for 54 kroner om måneden.

Se mere her