Bagudvendt eller fremadvendt autostol? Her er det sikreste valg
Retningen på din autostol er vigtig for dit barns sikkerhed. Eksperter anbefaler, at barnet sidder bagudvendt så længe, som muligt. Læs hvornår du bør skifte.
Børn under 135 centimeter skal sidde fastspændt i en sikkerhedsgodkendt autostol, når de kører bil. Indtil barnet er cirka 8-10 år, skal du altså sikre dig, at autostolen passer til og beskytter dit barn bedst muligt.
Autostole bliver ofte inddelt i 3 kategorier:
- Babyer i alderen 0-15 måneder (0-13 kilo eller op til cirka 85 centimeter)
- Børn i alderen 1-4 år (9-18 kilo eller op til cirka 105 centimeter)
- Større børn i alderen 4-10 år (15-36 kilo eller cirka 100-150 centimeter)
Du skal udskifte autostolen, når barnet er blevet så stort, at hovedet stikker op over kanten på stolen, eller når barnet ikke længere holder sig inden for stolens længde og vægtgrænse.
Find en god og sikker autostol i vores test af autostoleAutostole til babyer skal vende bagud
- Dit barn skal sidde i en bagudvendt autostol til det er minimum 75 cm langt og mindst 15 måneder gammelt
- Bagudvendte autostole beskytter særligt barnets nakke, der ikke er stærk nok til at holde hovedet, hvis du er involveret i et frontalt sammenstød.
- Barnet er sikrest, hvis du placerer autostolen på bagsædet. Er du nødt til at have barnet på forsædet, skal du huske at slå bilens airbag fra.
Børn skal vende bagud så længe som muligt
- Eksperter anbefaler, at børn sidder bagudvendt så længe som muligt. Bagudvendte autostole er derfor også bedst til de lidt større børn på 1-4 år.
- Selvom dit barn er vokset ud af babyautostolen, er det vigtigt, at den nye autostol også er bagudvendt, hvis dit barn endnu ikke er 15 måneder og/eller under 75 centimeter.
Komfort er vigtig, når du vælger en autostol til dit barn. Men selv om det kan se ukomfortabelt ud for barnet at sidde bagudvendt, hvis for eksempel benene er for lange, er det bedst at fortsætte med en bagudvendt stol. Først når barnet selv giver udtryk for, at det ikke sidder godt, kan du skifte til en fremadvendt stol.
Fremadvendte stole med mavepuder er et godt alternativ
- Autostole med mavepuder er gode til at beskytte børn ved frontalkollision. Derfor er de et godt alternativ, når barnet ikke længere kan sidde bagudvendt.
- Fordelen ved autostole med mavepude er, at barnets overkrop ikke er lige så fastspændt som i en klassisk fremadvendt autostol med seler. Er du involveret i et sammenstød, vil barnet bøje sammen omkring mavepuden, så kraften fra sammenstødet bliver fordelt over et større område. Det mindsker belastningen på den svage nakke.
- Autostole med mavepuder beskytter ikke helt lige så godt som bagudvendte autostole, når bilen er involveret i et frontalt sammenstød. Autostole med mavepuder er dog det bedste alternativ.
Større børns selepuder skal have ryglæn
- Børn mellem 4 og 10 år skal sidde på fremadvendte selepuder med ryglæn.
- Selepuden hjælper med at hæve barnet, som kan sidde fastspændt med bilens egen sele og styrer hofteselen hen over barnets hofter.
- Ryglænet beskytter, hvis I bliver påkørt fra siden og styrer skråselen, så den kommer til at sidde rigtigt hen over barnets skulder.
Disse 9 autostole dumper vores test
Autostolen skal beskytte dit barn, hvis uheldet er ude. Men flere stole dumper i vores test på grund af problemer med sikkerheden eller uønsket kemi.
Autostole til børn over 4 år: Her er de bedste
En selepude uden ryglæn giver ikke god nok beskyttelse til de store børn over fire år, der skal mere til. Se hvilke autostole, som bliver Bedst i Test til børn i alderen 4-11 år.
Autostole til børn mellem 1 og 4 år: Her er de bedste
Vil du købe den bedste autostol til dit barn i alderen 1 til 4 år? Vi tester, om autostole er sikre og lette at bruge. Find de bedste her.