Dyrevelfærd: Hvilket mærke skal du gå efter?

På din mælkekarton, pakken med oksekød, kalvekød, æg, kyllingelår og pålæg kan du se mange forskellige mærker, der fortæller noget om, hvordan dyret har haft det. De kaldes dyrevelfærdsmærker. 

Hvilket mærke giver mest dyrevelfærd?

Mærkerne har forskellige krav til dyrevelfærd. Og det kan derfor være svært at gennemskue, hvor meget dyrevelfærd der egentlig er bag mærkerne. Mærkerne har forskellige afsendere, som har hvert deres formål med mærket. 

Nedenfor kan du læse om de forskellige mærker. 

Økologimærket

Kød, fjerkræ, pålæg, mejeriprodukter og æg, der bærer det danske røde Ø eller EU’s grønne blad, skal leve op til kravene i EU-reglerne for økologi. Reglerne stiller også krav om, hvilke forhold dyrene skal leve under, og hvilken type foder, de spiser.

Hvilke krav er der til mærket?

Økologien er en samlepakke, der stiller forskellige krav til både dyrevelfærd og miljø.

Økologireglerne stiller bl.a. krav om at;

• Dyrene skal have bedre plads at bevæge sig på.
• Der er fokus på adgang til frisk luft og udeareal, men forskellige krav afhængig af dyreart og kategori.
• Dyrene skal fodres med økologisk foder, der opfylder deres ernæringsmæssige behov i de forskellige faser af deres udvikling.
• Økologiske grise er cirka dobbelt så gamle som i konventionelt landbrug, før de må fjernes fra deres mor. Ønsker man mælk fra køer, hvor kalvene har gået væsentligt længere med deres mor eller en ammetante, skal man vælge økologiske mælk, der markedsfører specifikt den fordel.
• Der er et meget lavere antibiotikaforbrug i griseproduktionen.

Hvem kontrollerer mærket?

Styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø kontrollerer økologiske bedrifter, bortset fra akvakultur, der kontrolleres af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Styrelserne laver både årlige besøg og stikprøvekontroller af de økologiske landmænd. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri laver desuden kontrol af virksomheder, der producerer og sælger økologiske produkter.

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

"Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er et mærke, som interesseorganisationen Dyrenes Beskyttelse står bag. 

Dyrenes Beskyttelse har dog i maj 2026 meldt ud, at mærket vil blive udfaset over en planlagt overgangsperiode og vil i fremtiden arbejde for en udvikling, hvor forbedringer af dyrevelfærden ses i en større sammenhæng med natur, klima og biodiversitet.

Bedre Dyrevelfærd

Bedre Dyrevelfærd-mærket er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris officielle dyrevelfærdsmærke. Mærket finder du på gris, kylling og kvæg - og på nogle produkter heraf.

Ministeriet har i samarbejde med producenter, supermarkedskæder, slagterier, dyrlæger og dyreværnsorganisationen DOSO opstillet en række krav, som landmænd skal leve op til, før de må sætte mærket på deres produkter. 

Mærket er opdelt i tre niveauer af grønne hjerter. Forbrugeren har hermed mulighed for at vælge dyrevelfærd til i forskellige grader alt efter prioritet og pengepungens størrelse. Men i Forbrugerrådet tænk mener vi, at mærket er for uambitiøst på dyrevelfærdens vegne på nogle områder. Særligt produkter med kun ét hjerte er kritiseret for kun at adskille sig meget lidt fra lovgivningskrav.

I 2024 blev kravene for kvæg i ordningen skærpet, da de generelle regler om dyrevelfærd var kommet op på niveau med kravene til at få ét hjerte. Det understreger, at kravene for at få et enkelt hjerte er lave. 

Hvilke krav er der til mærkerne?

Kravene er forskellige for de enkelte dyrearter og afhængigt af, om produktet har en, to eller tre hjerter.

For svin er der fokus på, at grisene som udgangspunkt ikke halekuperes. Der findes dog i dag ikke produkter med gris med 1 hjerte på markedet. Og der er desuden krav om mere halm og øget pladskrav. Der er også krav om max otte timer til slagteriet – men det er sjældent, at der er så langt til slagteriet generelt. Ved tre hjerter er der også krav om udeareal.

Slagtekyllinger skal produceres af en langsommere voksende race, og her er også krav om plads, transporttid mm. Først ved tre hjerter skal kyllingen have adgang til udeareal.

For kvæg er der bl.a. krav om bedre pladsforhold og mere kontakt mellem kalve. Ved to og tre hjerter er der stigende krav til, at koen kommer på græs.

Hvem kontrollerer mærket?

Mærket kontrolleres af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller af et certificeret inspektionsorgan.

Hvilke mærker er værd af kende? 

Ingen mærker er perfekte, heller ikke når det gælder dyrevelfærd. Forbrugerrådet Tænk anbefaler dog, at man kigger efter økologimærket, hvor der foruden ekstra krav til fordel for dyrene er andre fordele i forhold til antibiotikaforbrug, pesticider og miljø. 

Hvis det ikke er en mulighed, er de tre hjerter i statens dyrevelfærdsmærket Bedre dyrevelfærd en mulighed at se efter. 

1 og 2 hjerter giver bedre dyrevelfærd end produkter uden nogle hjerter, men især kravene til at få 1 hjerte er meget lave.