Dyrevelfærd: Hvilket mærke skal du gå efter? | Forbrugerrådet Tænk: Vi tænker, før du handler Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Dyrevelfærd: Hvilket mærke skal du gå efter?

Dyrevelfærdsmærker fortæller dig, hvordan grise, høns og køer har haft det, før de lander i supermarkedets køledisk. Men der er stor forskel på mærkerne.

Caroline Boutrup Nielsen · Foto: Getty Images · 31. august 2020
Ko og gris står på en græsmark i solskin.

Hvilket mærke giver mest dyrevelfærd?

Dyrevelfærd handler om at forbedre forholdene, som dyr i landbruget normalt lever under.

Mælkekartonen og pakken med oksekød, kalvekød, æg, kyllingelår og pålæg kan have mange forskellige mærker, der fortæller, om dyret har haft et godt liv.

Mærkerne har forskellige krav til dyrevelfærd. Og det er derfor svært at gennemskue, hvor meget dyrevelfærd der egentlig er bag mærkerne.

Mærkerne har forskellig afsender, som har hvert deres formål med mærket. Men der er stor forskel på, hvor meget dyrevelfærd du faktisk får.

Foto: Dyrenes Beskyttelse

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse-mærket står for god dyrevelfærd

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse er et mærke, som interesseorganisationen Dyrenes Beskyttelse står bag.

Dyrenes Beskyttelse har opsat en række krav til, hvordan dyr skal behandles i landbruget.

Producenter, der overholder kravene, må bruge mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse på deres kød og kødprodukter, fjerkræ, mejeriprodukter og æg.

Hvilke krav er der til mærket?

Dyrenes Beskyttelses krav handler om, at dyrene skal have mulighed for at udvise deres naturlige adfærd. Dyrenes Beskyttelse beskriver det som 5 basale friheder, som indebærer, at dyrene:

  • Kan bevæge sig frit og udvise naturlig adfærd.

  • Ikke lider fysisk og psykisk overlast.

  • Har adgang til foder og vand.

  • Ikke udsættes for smitte eller anden overlast.

  • Undgår frygt og stress.

Hvem kontrollerer mærket?

Dyrenes Beskyttelse har oprettet et selvstændigt organ - DB Kontrol - der står for at kontrollere varer med mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. De står også for at behandle ansøgninger om at bruge mærket. Forbrugerrådet Tænk har en repræsentant med i kontrolkomitéen.

Producenter, Økologisk Landsforening, slagterier og detailhandel er også en del af komiteéen.

Foto: Fødevarestyrelsen

Bedre Dyrevelfærd-mærket stiller ofte lave krav

Bedre Dyrevelfærd-mærket er Miljø- og Fødevareministeriets officielle dyrevelfærdsmærke. Mærket finder du på gris, kylling, okse, kalv og mejeriprodukter.

Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med producenter, supermarkedskæder, slagterier, dyrlæger og dyreværnsorganisationer lavet en række krav, som landmænd skal leve op til, før de må sætte mærket på deres produkter.

Mærket er opdelt i 3 niveauer af grønne hjerter.

Hvilke krav er der til mærkerne?

Svin

  • 1 hjerte: Kravene for at få 1 hjerte betyder blandt andet, at grisens hale ikke er kuperet, og at der er halm at rode i og til at bygge rede med. Der er også kortere transporttid til slagteriet.

  • 2 hjerter: Grisen har halm at rode i, og den har 30 procent mere plads end grise med 1 hjerte.

  • 3 hjerter: Grisen har – udover halm – også adgang til et udeareal.

Kylling

  • 1 hjerte: Til produktion af slagtekyllinger skal producenten vælge en type, der vokser langsomt. Og producenten skal gøre en indsats mod svidning af kyllingernes trædepuder. Der er kortere transporttid.

  • 2 og 3 hjerter: Kyllingerne har fået grovfoder og adgang til udeareal.

Okse og kalv

  • 1 hjerte: Koen og kalven får grovfoder. Kalven er sammen med sin mor 12 timer efter fødslen. Der er også kortere transporttid.

  • 2 hjerter: Koen og kalven får strøelse som halm, sand eller savsmuld i lejet og adgang til et udendørs areal.

  • 3 hjerter: Kalven er med moren de første 12 uger efter fødslen. Og køerne har adgang til græs.

Mælkeprodukter

  • Kravene er de samme, som for okse- og kalv. Bortset fra,at et mælkeprodukt godt kan have 3 hjerter, selv om kalven er blevet fjernet fra moren efter 24 timer.

Kravene for at bruge mærket med 1 hjerte svarer stort set til, hvad lovens mindste krav til dyrevelfærd er, bortset fra få forbedringer.

Kravene for 2 hjerter svarer til 1 firkløver i Coops dyrevelfærdsordning, og kravene for at få de 3 hjerter svarer cirka til mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og 2 firkløvere hos Coops dyrevelfærdsmærke.

Hvem kontrollerer mærket?

Fødevarestyrelsen og et certificeret inspektionsorgan kontrollerer, om kravene til dyrevelfærd bliver overholdt. Er produktet også økologisk, bliver varen også kontrolleret af Landbrugsstyrelsen.

Foto: Coop

Coops dyrevelfærdsmærke stiller høje krav

Dyrevelfærdshjertet, som supermarkedskæden Coop står bag, finder du på kød, mejeriprodukter, æg og pålæg.

Mærket ligner en grøn firkløver med 1, 2, 3 eller 4 udfyldte blade. Hvert blad symboliserer et niveau af dyrevelfærd.

Hvilke krav er der til mærkerne?

  • 1 firkløver - Det gode staldliv: Svarer til Bedre Dyrevelfærd-mærket med 2 hjerter. For eksempel mere plads i stalden, strøelse, rodemateriale og grovfoder.

  • 2 firkløvere - Det gode udeliv: Svarer til Bedre Dyrevelfærd-mærket med 3 hjerter. Dyrevelfærden er væsentlig forbedret i forhold til konventionelt landbrug. Køer kommer ud om sommeren, og grise og kyllinger har altid adgang til frisk luft.

  • 3 firkløvere - Det økologiske liv: Mærket er på linje med økologi. Dyrene har mere plads ude og inde, og de får økologisk foder. Der er strenge regler for brug af medicin.

  • 4 firkløvere - Det ekstra gode liv: Landbrug, der gør noget helt exceptionelt for dyrenes velfærd, kan få mærket. Mærket tildeles ifølge Coop af et uafhængigt ekspertpanel.

Hvem kontrollerer mærket?

Producenter, som vil have Coops dyrevelfærdsmærkning, skal selv kontrollere og dokumentere skriftligt, at de overholder kravene til mærket.

Producenten skal også lave en aftale med et godkendt, uafhængigt certificeringsorgan. Certificeringsorganet vurderer, om producenten bliver godkendt til at få dyrevelfærdsmærket.

Producenten får, udover løbende egenkontrol, besøg af en kontrollør en gang om året.

Foto: Fødevarestyrelsen

Økologimærket står for høj dyrevelfærd

Økologimærket i Danmark er det røde Ø. Kød, fjerkræ, pålæg, mejeriprodukter og æg, der bærer det røde Ø, skal leve op til kravene i de europæiske økologiforordninger. De drejer sig om, hvilke forhold dyrene skal have, og hvilken type foder, de spiser.

Hvilke krav er der til mærket?

  • Dyrene skal have god plads at bevæge sig på.

  • Der skal være adgang til frisk luft og udeareal.

  • Dyrene spiser økologisk foder.

  • Økologiske dyr er cirka dobbelt så gamle som i konventionelt landbrug, før de må fjernes fra deres mor.

  • Medicin er der strenge regler for.

Økologimærket stiller højere krav til dyrevelfærd, end mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og alle niveauer af Fødevarestyrelsens Bedre Dyrevelfærd.

Økologisk oksekød er en undtagelse. Bedre Dyrevelfærd med 3 hjerter stiller nemlig højere krav til, hvor længe kalven skal være hos koen, efter den er født.

En kalv fra økologisk landbrug skal kun være hos koen i 24 timer, hvorimod kalven skal være hos koen i minimum 12 uger for at få 3 hjerter fra Bedre Dyrevelfærd.

Hvem kontrollerer mærket?

Landbrugsstyrelsen kontrollerer økologiske varer. Landbrugsstyrelsen laver både årlige besøg og stikprøvekontroller af de økologiske landmænd og virksomheder, der sælger økologiske varer.

Kødbranchens egne brands er ikke meget værd

Kødbranchen har deres egne mærker, som de bruger til at markedsføre kødprodukter.

Mærkerne, som for eksempel Antonius, Den Go’e gris og Bornholmergrisen, kan give indtryk af god dyrevelfærd. Der er dog ikke stor forskel på at købe disse mærker og helt konventionelt kød.

Hvilket dyrevelfærdsmærke skal du gå efter?

Forbrugerrådet Tænk har lavet et eksempel på en rangering af de mange dyrevelfærdsmærker i supermarkedet. Eksemplet er baseret på dyrevelfærden for grises opvækst, og her er vores vurdering af, hvilke mærker der giver dyrene mest velfærd: