Dyrevelfærd: Hvilket mærke skal du gå efter? | Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Dyrevelfærd: Hvilket mærke skal du gå efter?

Dyrevelfærdsmærker fortæller dig, hvordan grise, høns og køer har haft det, før de lander i supermarkedets køledisk. Men der er stor forskel på mærkerne. Få styr på forskellene her.

Foto: Getty Images · 28. maj 2024
Ko og gris står på en græsmark i solskin.

På din mælkekarton, pakken med oksekød, kalvekød, æg, kyllingelår og pålæg kan du se mange forskellige mærker, der fortæller noget om, hvordan dyret har haft det. De kaldes dyrevelfærdsmærker. 

Hvilket mærke giver mest dyrevelfærd?

Mærkerne har forskellige krav til dyrevelfærd. Og det kan derfor være svært at gennemskue, hvor meget dyrevelfærd der egentlig er bag mærkerne. Mærkerne har forskellige afsendere, som har hvert deres formål med mærket. Men der er stor forskel på, hvor meget dyrevelfærd du faktisk får.

Nedenfor kan du læse om de forskellige mærker. 

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

"Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er et mærke, som interesseorganisationen Dyrenes Beskyttelse står bag.

Dyrenes Beskyttelse har opsat en række krav til, hvordan dyr skal behandles i landbruget. Producenter, der overholder kravene, må bruge mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" på deres kød og kødprodukter samt mejeriprodukter. Tidligere har du også kunnet finde mærket på æg, men på grund af store problemer med brystbensbrud hos æglæggende høner, kan ingen æg på markedet i dag få mærket.

Hvilke krav er der til mærket?

Mærkets krav til dyrevelfærd tager udgangspunkt i den enkelte dyrearts behov og natur. Mærket sætter standarder for, hvordan hver enkelt dyreart i landbruget kan få et godt dyreliv. Kravene bliver løbende skærpet for at sikre, at kravene bliver ved med at understøtte udvikling af dyrevelfærden.

Der er særligt fokus på krav om adgang til det fri og fokus på mulighed for naturlig adfærd og plads til bevægelse. Der er krav om senere fravænning af pattegrise, ko og kalv går længere tid sammen og kyllinger skal være af langsomt voksende race. Fra juli 2024 stilles desuden krav om, at kalve under tre måneder ikke må eksporteres for at undgå lange dyretransporter af kalve til opfedning i fx Holland.

Hvem kontrollerer mærket?

Dyrenes Beskyttelse har oprettet et selvstændigt organ - DB Kontrol - der står for at kontrollere varer med mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Forbrugerrådet Tænk har en repræsentant med i kontrolkomitéen. Producenter, Økologisk Landsforening, slagterier og detailhandel er også en del af komiteéen.

Bedrifter under mærket bliver kontrolleret én gang årligt og i forskellige årstider, da der kan være forskellige dyrevelfærdsproblematikker knyttet til forskellige årstider. 

Bedre Dyrevelfærd

Bedre Dyrevelfærd-mærket er Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeris officielle dyrevelfærdsmærke. Mærket finder du på gris, kylling og kvæg 

Ministeriet har i samarbejde med producenter, supermarkedskæder, slagterier, dyrlæger og dyreværnsorganisationen DOSO opstillet en række krav, som landmænd skal leve op til, før de må sætte mærket på deres produkter. 

Mærket er opdelt i tre niveauer af grønne hjerter. Forbrugeren har hermed mulighed for at vælge dyrevelfærd til i forskellige grader alt efter prioritet og pengepungens størrelse. Men i Forbrugerrådet tænk mener vi, at mærket er for uambitiøst på dyrevelfærdens vegne på nogle områder. Særligt produkter med kun ét hjerte er kritiseret for kun at adskille sig meget lidt fra lovgivningskrav.

I 2024 skærpes kravene for kvæg i ordningen, da de generelle regler om dyrevelfærd er kommet op på niveau med kravene til at få ét hjerte. Det understreger, at kravene for at få et enkelt hjerte er lave. 

Hvilke krav er der til mærkerne?

Kravene er forskellige for de enkelte dyrearter og afhængigt af, om produktet har en, to eller tre hjerter.

For svin er der fokus på, at det generelle krav om, at grisen ikke er halekuperet, overholdes. Og så er der krav om mere halm og øget pladskrav. Der er også krav om max otte timer til slagteriet – men det er sjældent, at der er så langt til slagteriet generelt. Ved tre hjerter er der også krav om udeareal.

Slagtekyllinger skal produceres af en langsommere voksende race, og her er også krav om plads, transporttid mm. Først ved tre hjerter skal kyllingen have adgang til udeareal.

For kvæg er der bl.a. krav om bedre pladsforhold, mere kontakt mellem kalve. Ved to og tre hjerter er der stigende krav til, at koen kommer på græs.

Hvem kontrollerer mærket?

Mærket kontrolleres af Fødevarestyrelsen eller af et certificeret inspektionsorgan.

Økologimærket

Kød, fjerkræ, pålæg, mejeriprodukter og æg, der bærer det danske røde Ø eller EU’s grønne blad, skal leve op til kravene iEU-reglerne for økologi. Reglerne stiller også kravom, hvilke forhold dyrene skal leve under, og hvilken type foder, de spiser.

Hvilke krav er der til mærket?

Økologien er en samlepakke, der stiller forskellige krav til både dyrevelfærd og miljø.

Økologireglerne stiller bl.a. krav om at;

  • Dyrene skal have bedre plads at bevæge sig på.
  • Der skal være adgang til frisk luft og udeareal.
  • Dyrene skal fodres med økologisk foder, der opfylder deres ernæringsmæssige behov i de forskellige faser af deres udvikling.
  • Økologiske dyr er cirka dobbelt så gamle som i konventionelt landbrug, før de må fjernes fra deres mor.

Hvem kontrollerer mærket?

Landbrugsstyrelsen kontrollerer økologiske bedrifter, bortset fra akvakultur, der kontrolleres af Fødevarestyrelsen. Styrelserne laver både årlige besøg af og stikprøvekontroller af de økologiske landmænd Fødevarestyrelsen laver desuden kontrol af virksomheder, der producerer og sælger økologiske produkter.

Økologimærket

Kød, fjerkræ, pålæg, mejeriprodukter og æg, der bærer det danske røde Ø eller EU’s grønne blad, skal leve op til kravene iEU-reglerne for økologi. 

Kødbranchens egne brands er ikke meget værd

Kødbranchen har deres egne mærker, som de bruger til at markedsføre kødprodukter.

Mærkerne, som for eksempel Antonius, Den Go’e gris og Bornholmergrisen, kan give indtryk af god dyrevelfærd. Der er dog ikke stor forskel på at købe disse mærker og andet konventionelt kød.