Her er de bedste vaskemaskine-mærker
Hvilken vaskemaskine er bedst? Miele, AEG eller Bosch? Vi har samlet alle vores testresultater og spurgt ejerne. Se de bedste og mest holdbare mærker her.
![vaskemaskinemærker som klarer sig bedst i vores brugerpanel](/sites/default/files/styles/medium/public/2023-10/vaskemaskine-maerker-brugerpanel.jpg?h=29234840&itok=xPEuy2dE)
I Forbrugerrådet Tænks test af vaskemaskiner kan du finde de bedste modeller. Men er der ét mærke, som klarer sig bedre end andre? Og hvilke mærker er ifølge ejerne de mest holdbare?
De mest holdbare vaskemaskiner
Det er svært at teste holdbarhed og levetid på vaskemaskiner, derfor har vi i samarbejde med vores søsterorganisationer i Europa lavet en fælles brugerpanelundersøgelse og spurgt mere end 4500 vaskemaskine-ejere i ti europæiske lande om deres erfaringer med deres nuværende og tidligere vaskemaskiner. I Danmark deltog 776 ejere.
På den måde har vi fået et godt billede af hvor længe en vaskemaskine holder og hvilke mærker, der generelt er gode og hvilke der er problemer med.
Testresultater af 500 vaskemaskiner
Vi har samlet testresultaterne af over 500 vaskemaskiner, vi har testet siden 2017, og lagt testresultaterne sammen, for at se om der er nogle mærker der generelt klarer sig bedre end andre.
Disse mærker har vi undersøgt
I vores analyse af samtlige test og ejernes erfaringer har vi set på følgende mærker:
AEG, Asko, Bauknecht, Bosch, Candy, Electrolux, Gorenje, Hoover, Hotpoint-Ariston, Indesit, Miele, Siemens, Whirlpool og Zanussi.
Kvaliteten kan svinge meget indenfor samme mærke
Vaskemaskiner fra samme mærke kan variere meget i kvalitet. Mange producenter laver både billige og dyre modeller indenfor det samme mærke. Du kan derfor ikke altid være sikker på, at din vaskemaskine er god, fordi den kommer fra en bestemt producent.
Vores seneste brugerpanel-undersøgelse og vores test viser dog, at blandt nogle mærker er forskellen på de bedste og de dårligste modeller lille og kvaliteten er generel høj.
Når vaskemaskinen er for dyr at reparere, smider vi den ud
Vores undersøgelse viser, at den væsentligste grund for danskerne til at udskifte vaskemaskinen er, at den er gået i stykker. Mere end en fjerdedel af de adspurgte siger, at reparationen var for dyr, og at det var grunden til, at vaskemaskinen blev skiftet ud.
Vaskemaskine-aarsag-skift
Det kan opleves dyrt at få repareret sin vaskemaskine, men da langt de fleste vaskemaskiner har en gennemsnitlig levetid på over 10 år, kan det måske godt betale sig at få maskinen repareret.
Vi har de senere år arbejdet for et skattefradrag for lønudgifter til reparation, så det bliver muligt at holde udgifterne længere nede på reparation af hårde hvidevarer. Det bliver indført i tre år fra 2025. Vi arbejder stadig på at få stoppet de undersøgelsesgebyrer, der kan blive taget.
Læs med herunder når vi ser på:
Så længe holder vaskemaskinerne i snit
Vi har spurgt deltagerne i brugerpanelet, hvorfor de har skiftet vaskemaskine. Hvis årsagen var, at maskinen gik i stykker, eller var slidt ned, har vi spurgt ind til maskinens alder, da den gik i stykker.
Vil du læse hele artiklen om vaskemaskiner?
Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
![vaskemaskine bedst i test](/sites/default/files/styles/teaser_small_breakpoint/public/2022-01/vaskemaskine-bedst-i-test.jpg?h=29234840&itok=7ZACXteu)
Disse vaskemaskiner er Bedst i Test
Skal du have ny vaskemaskine? Vi har testet, så du undgår at købe en dårlig maskine. Se hvilke vaskemaskiner vi anbefaler her.
![vaskemaskiner kan repareres](/sites/default/files/styles/teaser_small_breakpoint/public/2024-01/reparere-vaskemaskine.jpg?h=29234840&itok=IEg-GTCs)
Vaskemaskinen kan ofte repareres
Reservedele til din vaskemaskine koster ofte mindre end ti procent af en ny maskine, og mange producenter tilbyder ti års garanti på motoren. Derfor behøver du ikke nødvendigvis skille dig af med din vaskemaskine, hvis den går i stykker.
![mobiltelefon i hånd - undersøgelse af brugernes erfaring med deres mobil](/sites/default/files/styles/teaser_small_breakpoint/public/2023-02/mobiltelefon-brugerpanel.jpg?h=29234840&itok=oVB_a3Bj)
Vi er storforbrugere af mobiltelefoner
En brugerundersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser, at vi primært skifter mobiltelefon for at få en ny og lækrere mobiltelefon – ikke fordi den gamle mobiltelefon er holdt op med at virke.