Nej, du bliver ikke rask af honning og løg

Har du diabetes? Så bør du droppe insulinen og i stedet kurere sygdommen med honning og løg, lyder anbefalingen i en video med seniorrådgiver i WHO Søren Brostrøm. Døjer du med forhøjet blodtryk, kan du godt smide blodtryksmedicinen i skraldespanden og i stedet bruge TV-lægen Peter Qvortrup Geislings eget præparat.

Støder du på videoer med disse – eller lignende – budskaber, mens du scroller på sociale medier, skal du vide, at der er tale om det rene fup. Videoerne er nemlig skabt af svindlere ved brug af AI, der efterligner de kendte lægers ansigter og stemmer, ofte for at få dig til at klikke på links og købe produkterne.

”Sundhedssvindel er et stigende problem, som vi får flere og flere henvendelser om. Vi har længe set, hvordan svindlere udnytter folks økonomiske bekymringer ved fx at advare om misbrug af deres betalingskort, og nu ser vi altså, at de på samme måde udnytter vores bekymringer om helbred og sundhed ved rent teknologisk at manipulere troværdige personer til eksempelvis at sige, at den medicin, vi tager, er skadelig og forkert,” siger Ulla Malling, der er projektchef for En tryg digital hverdag i Forbrugerrådet Tænk.

For meget fup på sociale medier

De falske videoer med Peter Qvortrup Geisling og Søren Brostrøm er ikke perfekt lavet. Der er enkelte ord, de to læger udtaler mærkeligt, og hvis du kigger efter, vil du opdage, at deres ansigtsbevægelser går i ring. Men videoerne kommer alligevel skræmmende tæt på at ligne virkeligheden, mener Ulla Malling.

”AI udvikler sig hele tiden, og videoer som disse vil højst sandsynligt blive bedre og bedre, så det vil blive næsten umuligt at afkode, om der er tale om fup eller fakta. Derfor er det bedste råd, at du forholder dig kritisk til, hvilken platform du ser indholdet på, frem for at dømme indholdet på personen, der optræder i det,” siger hun.

Peter Qvortrup Geisling bliver jævnligt informeret om videoer og annoncer med hans navn, ansigt og stemme – og det sker, at folk bliver snydt til at tro på budskaberne, fortæller han.

”Jeg får på daglig basis henvendelser fra folk, der har set en annonce med det, der skal forestille at være mig. For nylig talte jeg med en læge, der var nysgerrig efter at høre mere om mit særlige medicinske præparat, efter at en af lægens patienter havde fortalt, at vedkommende var begyndt at tage præparatet efter at have set det i en annonce,” siger han.

Annoncerne og videoerne florerer særligt på Facebook, og Peter Qvortrup Geisling har forsøgt at komme i kontakt med Meta, men uden held.

”Når Meta lægger platform til annoncerne, er de medansvarlige for at lokke folk til at købe præparater, der i bedste fald ingen effekt har og i værste fald er decideret sundhedsskadelige. Jeg er meget forarget og uforstående over for, at de ikke gør mere for at få ryddet op og fjernet indholdet fra Facebook – og at det i øvrigt er umuligt at kontakte dem,” siger han.

Meta svigter deres ansvar

I Forbrugerrådet Tænk er forbrugerpolitisk rådgiver Peter Grønlund Holm helt enig i, at Meta svigter deres ansvar, når de ikke tager tilstrækkelig affære over for problemet.

”I det konkrete eksempel med de to videoer med Peter Qvortrup Geisling og Søren Brostrøm så vi, at Meta var flere uger om at få indholdet fjernet, og der kommer stadig hele tiden nye videoer til. Meta har pligt til at fjerne ulovligt indhold, som de her annoncer er, og det er kritisabelt, at de ikke overholder den pligt og reagerer hurtigere. Det er også et eksempel på, at loven hverken er skrap nok eller bliver håndhævet tilstrækkeligt over for techgiganterne,” siger han. 

Det er langtfra første gang, at Meta ikke tager tilstrækkeligt ansvar for det indhold, der er på deres platforme. Forbrugerrådet Tænk har ad flere omgange kritiseret Meta og lignende digitale platforme for ikke at reagere på indhold med skjulte annoncer og upassende indhold, der bliver målrettet børn. Derfor er Peter Grønlund Holms råd klart og tydeligt: 

”Du skal som hovedregel ikke stole på noget, du ser på sociale medier – slet ikke når det kommer til seriøse emner som sundhed, økonomi eller andet, hvor de valg, du træffer på baggrund af indholdet, kan få alvorlige konsekvenser.”

Svækker tilliden i samfundet

Forbrugerrådet Tænk er tidligere via et techudspil kommet med konkrete bud til politikerne om skærpede regler for techplatformene. I udspillet lægges der bl.a. op til, at alle annoncører på fx Facebook skal verificeres, så bagmændene kan identificeres, og at platformene skal tage ansvar for at informere og advare deres brugere mod konkrete svindelnumre. Derudover bør det være platformenes ansvar at kompensere de brugere, der lider økonomiske tab i forbindelse med svindelannoncer, siger Peter Grønlund Holm.

”Så længe techgiganterne lægger platforme til falske annoncer, må de også stå til ansvar for de konsekvenser, det har. Det gælder, når folk bliver snydt til at købe produkter, der ikke findes, eller til at udlevere deres personlige oplysninger som fx kontonumre, der kan blive misbrugt. Når vi taler om sundhedssvindel, kan det også få andre alvorlige konsekvenser end blot økonomiske, hvis brugerne følger sundhedsråd, der faktisk er farlige. Derfor skal den slags opslag fjernes omgående,” siger han.

Som tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen og nuværende seniorrådgiver i Verdenssundhedsorganisationen, WHO, finder Søren Brostrøm det stærkt bekymrende for tilliden i samfundet, at svindlerne misbruger sundhedseksperter som ham selv.

”Det er ikke noget, vi kan ignorere, for det har potentielt en kæmpestor skadevirkning. Under coronapandemien var noget af det, der gjorde, at vi klarede os godt igennem krisen i Danmark, at folk stolede på det, der blev sagt af fagfolk i medierne. Den tillid risikerer vi bliver eroderet, hvis platformene ikke sørger for, at man kan stole på det indhold, man ser, når man er på sociale medier,” siger han.

Modsat de sociale medier er der dog stadig troværdige onlinekilder, du både kan og bør bruge, hvis du har brug for at opsøge sundhedsfaglig viden, fortæller Søren Brostrøm.

”Både mine egne og WHO’s officielle anbefaling er, at du bruger etablerede institutioner som fx Sundhedsstyrelsens hjemmeside, sundhed.dk eller Netdoktor, hvis du søger viden på nettet. Alternativt kan du tale med din egen læge eller de ansatte på landets apoteker,” siger han.

Vi har i forbindelse med artiklen forelagt kritikken for Meta. De er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse.