U-tandbørster skuffer i test
U-formede tandbørster dukker jævnligt op i reklamer på nettet. Men bliver tænderne rene ved bare at sætte en tandskinne på tænderne? Vi har testet.
Ifølge dem, der sælger den, er den U-formede tandbørste, der ligner en tandbøjle, intet mindre end en revolution af, hvordan vi børster vores tænder. Den lovprises for at fjerne plak og urenheder gennem tusindvis af vibrationer i kombination med silikonebørster.
Testens hovedkonklutioner af U-tandbørster
- De dårligste eltandbørster vi har testet
- Tandbørsterne kan ikke fjerne plak
- Ubehagelige at bruge
Børster ikke ordentligt
Problemet med de U-formede tandbørster er, at de små silikonebørster, der sidder inde i ”bøjlen”, ikke kan rense tænderne med de vibrationer bøjlen giver.
I testen har vi sendt to u-tandbørster på laboratorie og testet dem efter samme testprogram, som vi tester andre eltandbørster. Vi har sammenlignet testresultatet med testresultaterne for almindelige elektriske tandbørster og u-tandbørsterne klarer sig betydeligt dårligere end andre tandbørster. Vi har ikke set så dårlige testresultater for tandbørster nogensinde før
Simpel brugertest af u-tandbørste viser at de skuffer
I 2022 gennemførte vi en simpel brugertest for at se, om den elektriske U-tandbørste Ultra Brush fjerner plak og urenheder fra tænderne. Vi bad en testperson om at bruge tandbørsten og ved hjælp af farvetabletter se, om tænderne blev rene.
”Vores lille undersøgelse viste allerede den gang, at tænderne ikke bliver rene af at bruge tandbørsten. Der er ikke væsentlig forskel i mængden af farve og dermed plak på tænderne mellem de ubørstede tænder og tænderne, efter at U-tandbørsten er blevet brugt. Først når testpersonen har børstet med sin almindelige tandbørste, fjernes det farvede plak fra tænderne,” siger Stine Müller.
U-tandbørsten kan ikke erstatte almindelig tandbørstning
Vores test og brugerundersøgelse stemmer overens med konklusionen fra en videnskabelig undersøgelse fra 2020. Her deltog 22 personer i et klinisk forsøg, der konkluderede, at brugen af den U-formede tandbørste, der minder om den, vi har undersøgt, svarede til ikke at børste tænder.
”Vores umiddelbare konklusion er, at en U-formet bøjle med vibrationer ikke kan erstatte tandbørstning med almindelig tandbørste eller elektrisk tandbørste. Vi råder til, at du følger Tandlægeforeningens råd om at børste tænder to gange dagligt med en tandbørste, der passer til dit behov,” siger Stine Müller.
Tal med din tandlæge, hvis du har svært ved at børste tænder eller børste tænderne på dit barn. U-tandbørsten er ikke en løsning.
Test af 95 eltandbørster: De bedste er ikke nødvendigvis de dyreste
Du betaler mange penge for ekstra udstyr, når du køber en elektrisk tandbørste, det viser test af 95 el-tandbørster hvor 10 bliver Bedst i test. Se, hvilke der er de bedste, og vælg en, der passer til dig.
Hvilken forskel gør børstehovedet på en elektrisk tandbørste?
Elektriske tandbørster er ofte ens, men kommer med forskellige børstehoveder. Men er der forskel på effektiviteten alt efter børstehovedet? Få svaret her.
Skal tandbørsten være med eller uden el?
Det er vigtigt at børste tænder, men skal du vælge en almindelig eller en elektrisk tandbørste? Hvilken tandbørste er bedst til at få dine tænder rene? Få hjælp her.