Test af torskerogn: PFAS i alle produkter

Torskerogn på dåse er populært på frokostbordet. Produktet er rigt på protein og omega-3-fedtsyrer, og derfor er det for mange et naturligt valg som fiskepålæg.

Men vores test af ni populære produkter med rogn viser også en mindre positiv side. Alle produkterne er forurenet med PFAS. Samtidig er det ikke altid tydeligt, om produktet faktisk indeholder rogn fra torsk.

Det betyder ikke, at du skal undgå torskerogn. Men testen viser, at der er gode grunde til at være mere kritisk over for produkternes indhold og mærkning.

Det mest opsigtsvækkende fund i testen er, at der blev fundet PFAS i alle ni produkter.

De fleste produkter ligger på nogenlunde samme niveau, men ét produkt skiller sig markant ud. Det indeholder omkring 2,5 mikrogram PFAS pr. kilogram, hvilket er mere end dobbelt så meget som de fleste af de øvrige produkter i testen.

Der findes i dag ingen grænseværdi for PFAS i torskerogn. 

At der er PFAS i rognen skyldes ikke nødvendigvis de enkelte producenter. Den udbredte brug af PFAS betyder at PFAS nu findes mange steder i miljøet og kan ende i fisk og fiskeprodukter som følge af forurening af naturen.

Et produkt indeholder BPA – et andet bly

PFAS var ikke det eneste fund i testen.

I samme produkt, som havde et højt indhold af PFAS, blev der fundet bisphenol A (BPA), som er et hormonforstyrrende stof. 

Derudover blev der fundet bly i et andet produkt. Bly er et tungmetal, som vi generelt skal udsættes mindst muligt for.

De øvrige produkter indeholdt hverken bisphenol A eller tungmetaller.

Vil du se de to produkter, så se nederst i artiklen. 

Torskerogn er ikke altid rogn fra torsk

Mange vil forvente, at de kendte dåser indeholder rogn fra torsk, fordi det i folkemunde hedder torskerogn. Men sådan er det ikke nødvendigvis.

Fem af de ni produkter oplyser ikke, hvilken fiskeart rognen stammer fra. Kun produkter med rogn fra torsk angiver fiskearten i deklarationen. De fleste produkter oplyser heller ikke fangstmetode eller fangstområde.

Hvis du ønsker torskerogn, bør du derfor se nærmere på ingredienslisten eller vælge et produkt, hvor torsk indgår i produktnavnet, da der skal være torsk i 'torskerogn', men ikke nødvendigvis i 'luksusrogn' eller 'frokostrogn'.

Amanda Seafoods, der står bag de fleste produkter, oplyser, at rognen typisk kommer fra en blanding af forskellige hvid- og fladfisk.

Indholdet af rogn varierer markant

Indholdet af fiskerogn i produkterne svinger fra 36 til 70 procent.

Torskerogn kan stadig være en del af en varieret kost

Selvom vi har fundet PFAS i samtlige testede produkter, er det stadig godt at spise torskerogn som en del af en varieret kost. Når du køber torskerogn eller andre rognprodukter, kan du:

• Tjek ingredienslisten for at se, hvilken fiskeart rognen stammer fra, hvis det er vigtigt for dig.
• Vælge produkter med et højt indhold af rogn.
• Variere mellem forskellige typer fiskepålæg.
• Undgå at spise store mængder af samme produkt uge efter uge.
• Se i vores test hvilket produkt vi anbefaler.

Her er de to produkter som indeholdt mest PFAS, BPA og bly

Her ser du de to produkter, hvor indholdet af PFAS, BPA eller bly var væsentligt anderledes end i de andre produkter.

Fødevarestyrelsen overvejer kostråd og grænseværdier

Vi har sendt vores testresultater til Fødevarestyrelsen, som er glade for vores undersøgelse:

”Styrelsen er glade for, at Forbrugerrådet Tænk undersøger for PFAS i fiskerogn. Første trin i håndtering af uønskede stoffer i fødevarer er indsamling af data for forekomsten i fødevarer. Jo flere data vi har, desto mere viden har vi til brug for risikovurdering, fastsættelse af grænseværdier for fødevarer og vurdering af behov for kommunikation til forbrugerne,” siger enhedschef Henrik Dammand Nielsen fra Fødevarestyrelsen i et skriftligt svar. Han forklarer, at man over for EU-Kommissionen gentagne gange har udtrykt ønske om, at der bliver fastsat grænseværdier for PFAS i fiskerogn.

Han fortæller også, at DTU er i gang med at se på behovet for kostråd om PFAS i torskerogn. Det er et arbejde, der dels omfatter de gavnlige effekter ved indtag af fisk og fiskeprodukter, dels ser på indholdet af uønskede stoffer.