Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Hvordan kontakter du Google, når din mail er blevet hacket?

Hacking af Gmail er desværre ikke helt uundgåeligt. Hvis du tror, at en anden person bruger din mail, er du sikkert interesseret i hurtigt at få kontakt til Google, men det er ikke så ligetil.
Af Emma Borello
7. August 2015
Hvordan kontakter du Google, når din mail er blevet hacket?
Foto: iStockphoto

Sådan kontakter du Google

Google er ikke nemme at kontakte, hvis du har problemer med deres tjenester. Men hvis din mail er blevet hacket, har du dog mulighed for bl.a. at gendanne din mailkonto eller skrive til Googles supportmail.

Hvis du ikke kan få adgang til din Gmail

Hackere kan finde på at ændre dit kodeord, så du ikke kan slette din konto eller ændre dit kodeord.

Gendan din konto, hvis det sker for dig. Google giver dig muligheden for at udfylde en blanket til kontogendannelse, som Google vil behandle hurtigst muligt.

Google skriver desværre intet om, hvor længe det tager at behandle en anmodning.

Udfyld blanketten for kontogendannelse her

Hvis du vil skrive til Google

Googles har en supportmail, som du kan skrive til, hvis du har problemer.

Svarene på disse mails vil dog primært være henvisninger til de blanketter, som du skal udfylde for at få kontrol over din mailkonto igen.

Kontakt Google i Danmark her: support-dk@google.com

Hvis du vil ringe til Google

Du kan ikke ringe til Google for at få support eller hjælp til tekniske problemer. 

Google tilbyder i stedet nogle guidelines, du kan følge, hvis din Gmail er blevet hacket.

Læs Googles guidelines, hvis din Gmail bliver hacket

Kontakt til Google skal gøres lettere

Googles tjenester er gratis, hvilket er Googles begrundelse for, at de ikke kan tilbyde dybere kundeservice.

Forbrugerrådet Tænk mener dog alligevel, at det skal være lettere for dig at komme i kontakt med Google. Især når du har akutte problemer så som hacking, der kan have konsekvenser for din sikkerhed på internettet.