TEST af Elcykler med centermotor og baghjulsmotor
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Test: Elcykler

Vi har testet elcykler primært med centermotor, men også en enkelt med baghjulsmotor. Se, hvilke der er Bedst i Test, så du kan vælge en cykel der passer til dit behov.

Opdateret d. 3. juli 2024

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?

Om testen af
Elcykler

Elcykler er en stor investering. Vi har testet 14 elcykler. 13 med centermotor, og en enkelt med baghjulsmotor for at se hvilke der er bedst i test.

Disse mærker har vi testet

Vi har testet elcykler fra mærkerne: Batavus, BESV, Falter, Gazelle,Kalkhoff, Kildemoes, QiO, SCO, Swapfiets og Tenways

Vores test er en kombination af en brugertest, en ekspertvurdering og en laboratorietest. Brugertesten er udført af et testpanel på i alt otte testere - fire som ikke har erfaring med elcykler og fire erfarne elcykelbrugere. Hver bruger har haft mindst tre dage til at cykle på hver cykel, og samlet har de kørt næsten 3.500 km – svarende til et helt Tour de France. Dermed har der været tid til at teste mange aspekter af cyklerne.

To ekspertbrugere har også gennemgået cyklerne, og lavet en bremsetest.

Endeligt er motorerne testet i en testbænk på laboratoriet, for at se hvordan de klarer sig imod hinanden. Motortesten er baseret på vores store motortest, som kan ses på hjemmesiden.

Nederst på siden kan du læse mere om de enkelte testparametre

Mød holdet bag vores test af elcykler

Thorben, Thomas og Anders står bag vores test af elcykler med centermotor. Sammen med vores testpanel har de cyklet, testet og samlet data sammen til denne test.

Thorben Bayer

Thorben Bayer

Projektleder
Test og analyse
Thomas S Pedersen

Thomas S. Pedersen

Projektleder
Test og analyse
Anders Tranekjær

Anders Flensburg Trankjær

Markedsresearcher
Test og analyse

Sådan har vi testet elcykler

  • Testpanelet har bedømt, hvor god cyklen er under opstart med motorhjælp. Det er også undersøgt, om motoren slår fra på en god måde, når der stoppes med at træde i pedalerne, eller farten passerer 25 km/t. Det er også vurderet, om det er nemt at regulere motorens hastighed, og om den eventuelt støjer unødigt. Testpanelet har også givet en vurdering af, hvor god cyklen er i bakket terræn, og om det er nemt at køre uden motorhjælp.

  • Motortesten på laboratoriet er baseret på vores store motortest som du kan se på hjemmesiden. Her er motorhjælpen bedømt, acceleration, fastholdelse af hastighed, kørsel på fladt terræn og i mere kuperet terræn. Alt sammen simuleret i en testbænk, til at give helt samme forudsætninger for motorerne.  Der er også kigget på motoreffektivitet, altså hvor effektivt motoren omsætter energien til fremdrift. Motorstøjen er både målt og vurderet for hvor generende den er.

  • Det er undersøgt, hvor god cyklen er at køre i forskellige situationer. Det tæller alt fra længere distancer til bykørsel med mange stop, eksempelvis indkøb. Det er også undersøgt, om gearet fungerer, og om cyklen er behagelig at køre på, når underlaget er ujævnt.

    Desuden er der lavet en bremsetest, for at se hvor hurtigt cyklen nedbremser og hvor behagelig den gør det.

  • Batteriet er afprøvet af testpanelet, som har bedømt, hvor nemt det er at tage af og sætte på. Det er også vurderet, om det er nemt at bære, og om batteriindikatoren på selve batteriet er let at forstå. Ud over vurderingen fra testpanelet, indgår også en ekspertvurdering af batterihåndteringen.

  • Testpanelet har vurderet, om knapper til betjening af motor samt lys er hensigtsmæssigt placeret, og om skærmen er nem at aflæse i både dagslys og mørke. Testpanelet har desuden vurderet, om det er nemt at forstå informationer og symboler vist på skærmen. Ud over vurderingen fra testpanelet, indgår også en ekspertvurdering af skærmen. 

  • Alle paneldeltagere er blevet spurgt til, om de – uden at skele til pris – vil anbefale elcyklen til venner og familie.

  • Den samlede bedømmelse er vægtet således:

    • Cykling med motor: 30%

    • Motortest på laboratorie: 20%

    • Generel cykling: 20%

    • Batterihåndtering: 10%

    • Display og betjening: 10%

    • Panelets anbefaling: 10%

Læs mere om elcykler

Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.