Test af elcykler: De bedste er ikke altid de dyreste
Vi har testet 290 elcykler med centermotor. Se, hvilke modeller der klarer sig bedst, og hvordan du vælger en elcykel, der passer til dit behov.
En elcykel kan være en stor investering, og det er vigtigt at vælge en elcykel, der passer til ens behov. Vi har testet 290 elcykler med centermotor.
Det viser vores test af elcykler med centermotor
- Der er mange gode elcykler med centermotor
- Der er stor prisforskel på de bedste elcykler
- Den dyreste er ikke altid den bedste til dig
Sådan kører de bedste elcykler med centermotor
De bedste elcykler i testen er kendetegnet ved, at de:
- Hjælper dig effektivt på fladt terræn, op ad bakke og i modvind.
- Understøtter din cykling uden at tage over eller føles for kraftige.
- Har stærke motorer og batterier, som gør det muligt at køre langt og op ad stejle bakker.
- Typisk er dyre, så du bør overveje, om du reelt har brug for så meget motorkraft.
- Fortsætter med at føles lette og naturlige at træde, når motorhjælpen stopper ved 25 km/t.
Elcykler med centermotor har færre motor- og batteriproblemer
Elcykler med centermotor klarer sig generelt godt i vores test. Her hænger pris og kvalitet for en gangs skyld sammen, hvis man sammenligner med elcykler, hvor motoren sidder i for- eller baghjulets nav.
Vores brugerpanelundersøgelse fra 2023 viser også, at centermotor er den motortype, flest paneldeltagere kører med – og den type, der giver færrest motor- og batteriproblemer.
Fordelen ved en centermotor er, at motoren hjælper dig med at træde i pedalerne. Cyklen kører kun, når du selv træder og lægger kraft i pedalerne. Derfor har du samme kontrol over hastighed og acceleration som på en cykel uden motor.
Der er stor prisforskel på de bedste elcykler i test
Elcykler er dyre cykler, og blandt de 290 cykler vi har undersøgt, er der meget store prisforskelle. I vores test finder vi cykler fra ca. 15.000 – 55.000 kr. Når vi ser på de cykler som bliver Bedst i test har vi funder prisforskelle på næsten 18.000 kr.
Det er derfor en god ide at se sig for, når du køber elcykel. Du kan måske finde en cykel, som har en lige så god motor og et lige så godt batteri til en væsentlig lavere pris. Hvis du ser på et andet mærke eller model.
Det er en rigtig god ide at holde øje med, om en cykel kommer på udsalg, og vær ikke bleg for at forhandle med din cykelhandler om en god pris.
Vælg elcykel efter dit behov og din hverdag
Når vi ser på de elcykler vi har testet, er der stor forskel på hvor stærk en motor, hvor stort et batteri og hvor avanceret udstyr cyklen ellers har. Det har betydning for hvor godt elcyklen klarer sig i vores test, men det kan være udstyr som ikke er nødvendigt for alle.
En stærk motor, et stort batteri, brede dæk og hydrauliske skivebremser, kan være godt for den, som cykler lange distancer hver uge i bakket terræn, men det kan også gå hen og blive en dyr cykel, viser vores test.
Cykler du få kilometer hver dag i byen eller i fladt terræn, så kan du måske godt nøjes med en mindre og ofte billigere motor eller batteri, og så er der ingen grund til at købe en cykel med de dyreste komponenter.
De bedste elcykler i test: 11 modeller skiller sig ud
De fleste elcykler i testen klarer sig godt. 11 elcykler får Bedst i test derudover fremhæver vi to lidt billigere cykel som et godt valg. Da mange af cyklerne, der får Bedst i test er ens, ser du her et udpluk, for at vise variation i mærker og modeller.
Vil du læse hele artiklen om elcykler?
Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Køb ikke elcykel uden at tjekke batteriet
Batteriets størrelse har stor betydning for, hvor langt du kan køre. Se, hvad du skal kigge efter, før du køber elcykel.
Køb af elcykel: Undgå de dyre fejl
En elcykel er en stor investering. Se, hvad du skal være opmærksom på med batteri, rækkevidde, vægt, forsikring og vedligeholdelse.
Sådan vælger du den rigtige elcykel
Motor, batteri og komfort har stor betydning for, om elcyklen passer til din hverdag. Få hjælp til at vælge rigtigt, før du køber.