Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Online shopping: Sådan klager du over et køb

Handler du på nettet, er det nemt og bekvemt. Men hvor klager du, når noget går galt med dine varer? Få overblik over dine klagemuligheder her.
Af Mette Andrea Boesgaard
12. September 2019
Online shopping sådan klager du over et køb
Foto: Getty Images

Onlineshopping: Sådan klager du

Køber du en vare i en butik, kan du let gå tilbage og klage over varen, hvis den ikke lever op til dine forventninger.

Handler du i en webshop i Danmark eller et andet land i EU, er det straks sværere at møde fysisk op. Du kan dog sagtens klage. Få hjælp til din klage her.

Klag først til virksomheden

Køber du en vare på nettet, der ikke lever op til dine forventninger? Eller er varen slet ikke blevet leveret?

Klag altid direkte til butikken først. Hvis I ikke kan løse problemet tilfredsstillende, kan du gå videre med klagen.

Sådan klager du til butikken

Klag over køb i en dansk webshop

Handler du i en dansk onlinebutik, og kan du ikke løse problemet med butikken?

Center for klageløsning og Forbrugerklagenævnet er typisk det rette sted for dig at klage

Sådan klager du til Forbrugerklagenævnet

Klag over køb i en webshop fra det øvrige EU

Køber du varer på nettet fra et andet EU-land?

Forbruger Europa er et netværk af europæiske forbrugermyndigheder. De kan hjælpe dig med at finde en løsning, hvis du har handlet i et andet EU-land.

Sådan klager du over webbutikker i EU

Klag over køb i en webshop udenfor EU

Køber du varer udenfor EU? Så kan det være svært at klage over dem, hvis du ikke selv kan løse problemet med sælgeren.

Klagen kan du dog indberette på econsumer.gov. Det er et uformelt system lavet af det Internationale Netværk af Markedsføringstilsyn (ICPEN).

Sådan klager du over webbutikker uden EU

Få rådgivning om dine rettigheder

Fik du ikke svar på dit spørgsmål? Forbrugerrådet Tænk giver rådgivning om dine rettigheder.

Som medlem af Forbrugerrådet Tænk kommer du forrest i telefonkøen, og du kan få rådgivning på mail.

 

Forbrugerrådet Tænk mener: Det skal være let at klage

"Klager du over et køb i Danmark, kunne du indtil for få år siden klage direkte til Forbrugerklagenævnet. Nu skal du først igennem en mægling i Center for Klageløsning.

Mæglingen i Center for Klageløsning koster dig 100 kroner. Det kommer oveni de 400 kroner, det koster at klage til Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerrådet Tænk mener, at mæglings-gebyret på 100 kroner ikke er fair, fordi det kan afholde dig fra at klage, selv om du har en god sag. Derfor betaler vi gebyret for vores medlemmer."

Sådan får du betalt dit gebyr til Center for Klageløsning

Anne Dehn Jeppesen, jurist, Forbrugerrådet Tænk