Her er de største sejre for forbrugerne i 2023

Flere store elselskaber bevæger sig væk fra aconto

I efteråret 2022 modtog mange forbrugere eksorbitant høje acontoregninger fra deres elselskab, da elprisen i nogle måneder var meget høj. Når strømmen samtidig skulle betales flere måneder forud, kom mange forbrugeres økonomi under pres. Det skabte tilmed lang kø til kundeservice hos nogle elselskaber, så forbrugerne ikke havde mulighed for at stille spørgsmål til deres regning, før den skulle betales.

Det gik også ud over kunder, der ikke kunne genkende deres eget forbrug i de forudsigelser, elselskabet havde til forbruget.

Acontosystemet er et levn fra gamle dage, hvor elforbruget kun blev aflæst enkelte gange om året. I dag har alle digital fjernaflæsning, hvilket gør det muligt at fakturere forbrugerne for den strøm, de rent faktisk bruger, i stedet for det forventede forbrug.

Derfor var et opgør med acontosystemet et af 20 forslag i et energiudspil, som Forbrugerrådet Tænk stod bag i foråret.

To af landets største elselskaber, Norlys og Andel Energi, har i løbet af året bevæget sig væk fra acontosystemet. Hos Norlys fik de 600.000 kunder mulighed for at vælge månedsvis afregning for deres reelle forbrug i stedet for aconto. Hos Andel Energi går de skridtet videre og flytter aktivt deres mere end 1.000.000 kunder til månedsvis afregning for faktisk forbrug.

Forsikringsselskaber stopper med automatisk at afvise kunder med højt BMI

Danmarks Radio beskrev i foråret, at mennesker med højt BMI blev afvist, når de ønskede at tegne bestemte forsikringer på det private marked, udelukkende på grund af BMI-tallet.

For eksempel medvirkede Mona Ebdrup i podcasten Genstart og fortalte om, hvordan hun blev afvist af forsikringsselskaberne. Selvom hun var aktiv og spiste sundt, kunne hun ikke købe en forsikring – udelukkende på grund af hendes BMI.

Det vakte kritik fra både læger med specialviden om overvægt og Forbrugerrådet Tænk, der kritiserede tilgangen fra forsikringsselskaberne. Et selskab valgte kort tid efter at ændre praksis.

"Vi håber, at der er flere i branchen, der følger trop", var den umiddelbare reaktion på kursskiftet fra seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, Jakob Steenstrup. Og det var heldigvis også, hvad der senere på året skete. Fremover vurderes sagerne individuelt.

Ny praksis med straksoverførsler skal begrænse skaden ved digital svindel

Gennem flere år har især pensionister mistet store summer til digital svindel, der typisk foregår på den måde, at en svindler ringer og udgiver sig for at være fra autoriteter som banken eller politiet. Svindleren får derefter offeret til at overføre pengene – angiveligt så de er i sikkerhed. Men pengene ender hos svindlerne.

Forbrugerrådet Tænk har længe efterlyst initiativer, der kunne bremse eller begrænse skaderne af denne type svindel. For eksempel sagde økonom Jacob Ruben Hansen til Politiken i januar:

"Vi må erkende, at de løsninger, bankerne har arbejdet med indtil videre, ikke har virket. Alle kan se, at det er et stigende problem, og derfor savner vi, at bankerne agerer proaktivt. Enten ved at bruge de algoritmer, man kender fra hvidvaskområdet, hvor bankerne kan stoppe mistænkelige overførsler for at dobbelttjekke, at alt er, som det skal være, eller alternativt ved at lægge et beløbsloft over netop den type overførsler."

Det sidste ønske blev til virkelighed i november, hvor regeringen sammen med Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Teleindustrien og Ældre Sagen kunne præsentere fire initiativer mod digital svindel. Ét af dem er netop, at bankerne sænker grænsen for straksoverførsel, så det som udgangspunkt bliver 50.000 kroner per dag. I dag er det op til en halv million kroner.

TikTok får kæmpe bøde for ikke at beskytte børn godt nok

De irske datatilsynsmyndigheder idømte i efteråret det sociale medie TikTok en bøde på 345 millioner euro, svarende til knap 3,6 milliarder kroner.

Det er en række brud på GDPR-lovgivningen, der er baggrund for bøden. Gennem Forbrugerrådet Tænks samarbejde med andre europæiske forbrugerorganisationer, BEUC, var vi i 2021 med til at gøre myndighederne opmærksomme på fire problemer med TikTok.

To af punkterne overlapper med de problemer, mediet nu er blevet idømt en bøde for.

Særligt grove overtrædelser af markedsføringsloven skal kunne straffes med fængsel

Igennem flere år har Forbrugerrådet Tænk været opmærksomme på elselskaber, der benytter sig af meget aggressiv markedsføring, for eksempel over telefonen. På TV 2 kunne man i foråret for eksempel se et afsnit af dokumentarserien Operation X, hvor de havde sendt en muldvarp ind som telefonsælger for elselskabet Velkommen.

Dokumentaren afslørede en række salgstricks, vildledninger og direkte løgne, der skulle skaffe nye kunder til elselskaber – og det er langt fra første gang, at den type markedsføring dokumenteres hos elselskaber.

Derfor var vi i Forbrugerrådet Tænk glade, da der i maj blev vedtaget et lovforslag om at give mulighed for at idømme fængselsstraf i tilfælde af særligt grove, systematiske overtrædelser af markedsføringsloven. Det kan forhåbentlig både have en præventiv effekt og sørge for, at der er mærkbare konsekvenser, hvis elselskaber bruger aggressiv markedsføring, der vildleder forbrugerne.

Ny EU-lovgivning sætter ind overfor greenwashing

”Vi håber, at det vil gøre det lettere for forbrugerne at gennemskue, hvilke produkter der rent faktisk er bedre end resten, når det kommer til klima og miljø,” sagde chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, da et nyt direktiv fra EU i efteråret blev endeligt vedtaget.

Direktivet sætter nemlig konkrete grænser for miljømarkedsføring, som forhåbentlig kommer til at fungere som værn mod greenwashing.

For eksempel bliver påstande om CO2-neutralitet forbudt.

Det er blevet nemmere at samle små pensioner

Forbrugerrådet Tænk har gennem de seneste par år samarbejdet med organisationen Forsikring og Pension (F&P) om at få nedbragt mængden af små hvilende pensioner, der ikke længere bliver indbetalt til. Analyser har vist, at mange danskerne har mere end to pensionsordninger, som de betaler gebyrer for. Det betyder, at du ender med at betale unødvendigt meget i gebyr, fordi din pension ikke er samlet ét sted.

I løbet af året har F&P opdateret pensionsinfo.dk, så det blev nemmere for dig at samle dine pensioner online. Selskaberne fik også nemmere ved at rådgive kunderne om sammenlægning af pensioner.

Forbrugerrådet Tænk og F&P har sammen presset på for en lovændring, der betyder, at du kan beholde din laveste pensionsalder, hvis du skifter pensionsordningen indenfor samme institut i forbindelse med en sammenlægning af pensioner.

Ændringerne betyder, at forbrugerne har kunnet samle pensioner for et større milliardbeløb, uden at miste deres forsikringer eller rettigheder.

Danpo og Zalando skruer ned for klimamarkedsføring efter DR-dokumentar

I DR-programmet ’Adnan og de grønne løgne’ kunne seerne i januar se Forbrugerrådet Tænks formand, Anja Philip, punktere glæden for vært Adnan Al-Adhami, der endelig havde fundet grønne løsninger på både mad, transport og tøj. Men når vi kiggede lidt nærmere på produkterne og markedsføringen var der tale om små tiltag, der blev oversolgt – hvilket kan betegnes som greenwashing.

To af de eksempler, der var med i programmet, var ”klimakylling” fra Danpo og et grønt bæredygtighedsmærke hos webshoppen Zalando. Begge virksomheder har efter optagelserne justeret i deres markedsføring.

Zalando blev i programmet også kritiseret for at stå bag en ”sustainability award” til modeugen i København. Den blev i foråret omdøbt til en ”visionary award”.

Reparationer bliver prioriteret på finansloven

En af de store udfordringer når det kommer til en grøn omstilling af vores forbrug er, at vores produkter ikke holder længe nok. Det kræver nemlig mange ressourcer at producere alt fra opvaskemaskiner til tøj og sko, og derfor er det et problem, når levetiden er for kort.

Forbrugerrådet Tænk har længe arbejdet med området, og i 2022 fik behovet for holdbare og reparerbare produkter sit eget afsnit i vores klimaudspil.

På finansloven for 2024 er der afsat 20 millioner kroner årligt i fire år til at styrke genbrug og reparationer samt mindske forbruget af naturressourcer.

"Hemmelige" dagbøder blev annulleret

Dansk Forening for International Køretøjsforsikring (DFIM) giver lovbestemte dagbøder for 250 kroner om dagen, hvis du mangler den ansvarspligtige forsikring på din bil eller motorcykel. Men i foråret kom det frem, at mange forbrugere slet ikke fik besked om de dagbøder, de blev pålagt.

For nogle betød det, at de pludselig stod med en stor gæld. For eksempel endte Kim Nielsen med at skylde 252.500 kroner, fordi han ikke fik afleveret nummerpladen for sin motorcykel, der stoppede med at virke.

Forbrugerrådet Tænk kritiserede tilgangen, hvorefter DFIM eftergav gælden for mange af de forbrugere, der var endt med store gældsposter. Samtidig stoppede de med at give dagbøder, indtil de havde styr på deres inddrivning.