Det handler klimaretssagen mod Danish Crown om
Slagterigiganten har i Vestre Landsret forklaret og forsvaret deres kampagne fra 2020, hvor de påstod, at svinekød er mere klimavenligt, end du tror.
Hos både Danmarks største svineslagteri, markedsføringsprofessionelle og en række organisationer, der arbejder med klima og grøn omstilling af danskernes forbrug, er der formentlig sat kryds i kalenderen den 6. februar. Den dag kommer dommen nemlig i en sag ved Vestre Landsret, der er blevet omtalt som den første klimaretssag i Danmark.
Sagen er startet i landsretten på grund af sin principielle karakter og kommer til at vise, hvor grænsen går for reklamer, der benytter sig af klima- og miljøbudskaber.
Det hele begynder i 2020, hvor Danish Crown lancerer en stor kampagne. Kampagnen indeholder to påstande, som har været omdrejningspunktet for de seks dage, sagen har været for retten.
Den første påstand er, at ”dansk gris er mere klimavenlig, end du tror”. Den anden påstand er trykt på pakkerne med svinekød, du kunne finde i køledisken, i form af et lille klistermærke med teksten ”Klimakontrolleret Gris”.
Var det korrekt og forståelig markedsføring af et stærkt klimaprogram hos Danish Crown? Eller var det vildledende markedsføring, der gav forbrugerne et indtryk af, at svinekød er mindre klimabelastende, end det er?
Anmeldelse og stævning
Greenpeace mener, at der er tale om det sidste. Derfor gør de i 2021 myndighederne opmærksomme på kampagnen med en anmeldelse til Forbrugerombudsmanden.
Her sender de sagen videre til Fødevarestyrelsen. At sagen skal afgøres af Fødevarestyrelsen, betyder, at den maksimale straf for det evt. lovbrud for Danish Crown vil være en bøde på 10.000 kroner.
På den baggrund vælger Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen i Danmark at stævne slagterigiganten. Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer går ind i sagen på Danish Crowns side, og Forbrugerrådet Tænk stiller op ved siden af vegetarerne og klimabevægelsen.
Danish Crowns forsøg på at dokumentere påstanden er meget tynd, så jeg er på ingen måde overbevist om, at der er forskel på forbrugernes opfattelse af klimabelastningen fra svinekød og den belastning, der er. Marie Frank-Nielsen Seniorjurist
Forbrugerrådet Tænks indtræden i sagen betyder, at seniorjurist Marie Frank-Nielsen er med i salen, da sagen kører i Vestre Landsret. Hun vurderer, at de to centrale påstande er vildledende.
”For det første mener vi slet ikke, at man kan bruge et ord som ’klimavenlig’ i markedsføringen af svinekød, da kød er blandt de madvarer, der har det højeste klimaaftryk. Danish Crowns forsøg på at dokumentere påstanden er også meget tynd, så jeg er på ingen måde overbevist om, at der er forskel på forbrugernes opfattelse af klimabelastningen fra svinekød og den belastning, der er,” siger hun.
Klimakontrolleret?
Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med sagen undersøgt, hvad forbrugerne forstår ved mærkaten ’klimakontrolleret’, som blev sat på kødpakkerne i forbindelse med kampagnen.
Kun 12 procent af forbrugerne svarer i undersøgelsen, at de forstår, hvad klimakontrolleret betyder i sammenhæng med madvarer. Baseret på svarene fra de 12 procent, der tror, at de forstår det, er det dog tydeligt, at de hverken deler forståelsen af ordet med hinanden eller med Danish Crown.
”Undersøgelsen dokumenterer meget tydeligt det, vi har ment hele tiden, nemlig at det er helt uigennemskuelig markedsføring, som forbrugerne ikke får andet end vage ideer ud fra. Og den slags skal markedsføringsloven skærme forbrugerne imod. Forbrugerne vil gerne træffe mindre klimabelastende valg, men det har de ikke en jordisk chance for, hvis de bliver vildledt,” siger seniorjurist Marie Frank-Nielsen.
Hun fortæller samtidig, at Danish Crown i retten kom med skiftende forklaringer på, om det kød, der kom fra de såkaldt klimakontrollerede gårde, blev holdt adskilt fra det kød, der kom fra andre gårde, så det var muligt at sikre, at kødet ikke blev mærket som klimakontrolleret, hvis det ikke var med i programmet.
”Og så var der i øvrigt ingen af gårdene, der dumpede i den påståede kontrol, ligesom gårdene godt kunne blive i programmet, hvis de havde et stigende klimaaftryk. Det er jo fuldkommen ubrugelig information for forbrugerne så,” siger hun.
Klimaprogrammet
Hos Danish Crown ser de – naturligvis – anderledes på sagen. De mener, at de havde tilstrækkelig dokumentation for kampagnen, og står stadig ved den. Det fortæller pressechef hos Danish Crown Jens Hansen:
”Vi har først og fremmest et meget stærkt klimaprogram, som kampagnen står på ryggen af. Det har vi brugt seks dage på at forklare og dokumentere over for dommerne i Vestre Landsret, og nu har vi kun tilbage at vente på dommen.”
Om dommerne er overbeviste om styrken i klimaprogrammet, afsløres som beskrevet den 6. februar, men uanset udfaldet kan du godt forvente også i fremtiden at støde på reklamer, der fortæller om svinebøndernes arbejde med at reducere belastningen fra deres produktion.
”Uanset hvilket udfald sagen får, så vil både vi og andre have lært noget, og det er dog helt sikkert, at vi fortsat vil gøre alt, hvad vi kan, for at fortælle omverdenen om den fantastiske indsats, som vores ejere, landmændene, hver dag gør for at nedbringe deres klimaaftryk,” siger Jens Hansen.
Nye regler for tilbudspriser
Nu kan de erhvervsdrivende ikke længere lave kortvarige tilbudskampagner, uden at det påvirker normalprisen.
Prøvepakke på kosttilskud blev til dyrt abonnement
Helle Nybo troede, hun bestilte en enkelt pakke med kosttilskud fra virksomheden Norwegian Lab, men i virkeligheden var hun røget i en abonnementsfælde, hvor virksomheden fortsatte med at sende kosttilskud.
Reklametrykket på vores børn er ude af kontrol
Børn bombarderes med reklamer for usunde fødevarer - særligt fra influencere. Umiddelbart kan det se ud som om, at branchens frivillige aftale har spillet fallit, mener direktør i Forbrugerrådet Tænk, Winni Grosbøll.