Kan et firma forbyde, at du skriver en anmeldelse?
Kan et firma skrive ind i deres betingelser, at du ikke må skrive en anmeldelse af dem på nettet? Få svaret her.
Spørgsmål fra et medlem:
Kan et firma forbyde offentlige anmeldelser?
Kan det virkelig være rigtigt eller lovligt, at et firma kan lave et forbud mod offentlige anmeldelser? Kan de forbyde mig at skrive en anmeldelse på en anmeldelseshjemmeside om min oplevelse med dem? Betingelserne er forresten først kommet på nettet efter min oplevelse/ordre hos dem. Der står ikke noget om det her på min ordrebekræftelse.
- Carola Hilby, København N
Svar fra Forbrugerrådet Tænk:
Netop offentliggørelse af brugeranmeldelser på nettet er beskrevet ret udførligt i Forbrugerombudsmandens ‘Retningslinjer om offentliggørelse af brugeranmeldelser, 1. maj 2015’, som blandt andet Forbrugerrådet Tænk deltog i forhandlingerne af.
Herudover kan du læse mere om brugeranmeldelser i vores artikel om emnet. Her fremgår det blandt andet, at alle brugeranmeldelser er lige, og hverken den virksomhed, du har handlet med, eller anmeldelsessiden må derfor skelne mellem positive og negative anmeldelser, og de kan heller ikke forbyde, at du skriver en anmeldelse.
Anmeldelsessiden skal offentliggøre din anmeldelse hurtigst muligt, og det skal fremgå af anmeldelsessidens brugerbetingelser, hvor hurtigt den offentliggør din anmeldelse.
Virksomheden skal have ret til hurtigst muligt at kommentere din anmeldelse, hvis den ønsker det. Kommentaren skal vises samme sted som din anmeldelse.
Der kan også være anmeldelsessider, som sender din anmeldelse i høring hos virksomheden, før den bliver offentliggjort, men så skal det fremgå af brugerbetingelserne.
På nogle anmeldelsessider kan virksomheden få fjernet muligheden for, at forbrugere kan bedømme den. Jeg vil derfor anbefale dig, at du gør den pågældende virksomhed opmærksom på retningslinjerne, og ellers kan du klage til Forbrugerombudsmanden.
- Amalie Beckmann Runge, stud.jur.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Modelnummer: Sådan ser du, om varer er ens
Fladskærme, vaskemaskiner og andre hvidevarer kan teknisk set være ens, selv om deres modelnumre er forskellige. Det kan have betydning for pris og prisgaranti.
Prisportaler: Undgå at blive snydt, når du sammenligner priser
Prisportaler kan sammenligne priser – men du kan ikke altid stole på deres resultater.
Din nye seng er altid på tilbud
Da Frederikke Colind Nielsen købte en ny seng, virkede butikkens tilbud for gode til at være sande. Seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk opfordrer til skepsis og til at anmelde virksomheder, hvis du falder over ulovlig markedsføring og falske tilbud.