Her er dine rettigheder, når det gælder rykkere og inkasso

Betaler du ikke dine regninger til tiden? Eller har du ikke overholdt afdragsordningen på din smartphone eller vaskemaskine? Så kan virksomheden sende dig rykkere.

Rykkere koster penge, og ignorerer du rykkerne, kan din sag i værste fald blive sendt til inkasso.

Hvad skal du gøre, hvis du får en rykker eller din sag ryger i inkasso? Få hjælp her.

Du får altid rykkere, før inkasso

Overskrider du den rettidige betalingsdato for en regning, bliver din sag ikke sendt til inkasso med det samme. Du vil altid først modtage et rykkerbrev fra virksomheden med en frist på 10 dage til at betale beløbet.

Rykkeren lyder på det beløb, som du skylder plus et ekstra gebyr på maksimalt 100 kroner for rykkerskrivelsen.

Virksomheder må højst opkræve 3 rykkergebyrer på maksimum 100 kroner for det samme krav. Mellem hver rykker skal der gå mindst 10 dage.

Virksomheden må sende dig den første rykker, så snart du har overskredet indbetalingsdatoen. Betaler du inden for tidsfristen på 10 dage, skal du ikke betale mere end gebyret på 100 kroner.

Er du utilfreds med kravet, kan du gøre indsigelse. Det betyder, at du meddeler virksomheden, du ikke vil betale regningen. Gør du det, må virksomheden som udgangspunkt ikke sende dig flere rykkere med gebyrer.

Inkasso: Hvis du ikke betaler dit rykkergebyr

Betaler du ikke dine rykkere, kan virksomheden sende din sag til inkasso. De vil herfra overtage kontakten med dig og forsøge at finde en løsning, så din gæld bliver betalt.

Ender din sag hos et inkassofirma, kan virksomheden eller inkassofirmaet opkræve ekstra omkostninger i form af et inkassogebyr.

Inkassogebyret er som regel større end rykkergebyret. Det dækker over de udgifter, virksomheden har ved at overdrage din sag til inkassoselskabet. Gebyrets størrelse afhænger af det beløb, du skylder, og omkostningerne til inkasso er fastsat ved lov.

Er regningen på mindre end 1.000 kroner, kan virksomheden maksimalt kræve inkasso-omkostninger på 350 kr. eksklusiv moms.

Sådan betaler du pengene tilbage

Ender din sag hos inkasso, skal du hurtigst muligt tage kontakt til inkassoselskabet. Forklar, hvorfor du ikke har betalt dine regninger, og fortæl dem alt, der har relevans i forhold til din økonomiske situation.

Vis også gerne dokumentation for dine indtægter og udgifter samt årsopgørelser, budget, lønsedler og lignende. Selv om inkassofirmaet ikke har krav på at se disse dokumenter, vil de ofte kunne hjælpe til at lave en aftale, der passer til din økonomiske situation. 

Overhold afdragsaftalen

Indgår du en aftale om at betale din gæld tilbage til inkasso, er det vigtigt, at du kan overholde aftalen. Det er bedre at betale lidt tilbage løbende end at opdage, at du ikke kan overholde aftalen, og derfor giver op halvvejs.

Du kan få aftalen udsat eller lave en aftale om lavere afdrag, hvis du ikke har alle pengene lige nu. Det er vigtigt, at du har god tone over for inkassoselskabet, da det viser, at du har viljen til at finde en løsning på gælden.

Klage: Uenig i en opkrævning?

Forstår du ikke hvor din gæld stammer fra? Eller er du uenig i regningens størrelse? Så kan du klage.

• Er dine regninger for eksempel betalt, eller modtager du rykkerskrivelser fra leveringer, som du ikke har bestilt? Så skal du i første omgang skrive til forhandlerne. Forklar dem, at der er sket et fejl.

• Sender forhandleren dig videre til inkasso, så skal du skrive til inkassofirmaet. Forklar dem sagens sammenhæng, og at du ikke accepterer kravet. Så er det op til forhandleren at dokumentere, at du har bestilt produktet, eller at du ikke har betalt for din gæld.

Klager du, er det vigtigt, at du gemmer dokumentationen. Din gæld kan blive slettet, hvis inkasso ikke kan dokumentere din gæld.

To muligheder for klage ved inkasso

Vælger du at klage over beløbets størrelse, har du som forbruger 2 muligheder.

• Betal "under protest". Det betyder, du betaler, hvad virksomheden forlanger samtidig med, at du sender dem et brev om, at du vil gå videre med sagen til et ankenævn eller domstolene for at få dine penge tilbage.

• Lad være med at betal regningen. Det bliver også kaldt at tage en standpunktsrisiko. Gør du det, kræver det, at du er sikker i din sag. For virksomheden kan nemlig sende din sag for domstolene. Får du ikke medhold i sagen af domstolene, skal du udover regningen både betale renter, rykkergebyrer og inkassoomkostninger.

Har du stor gæld, lav indkomst og lav rådighedsbeløb? Så kan du få gratis og uvildigt rådgivning hos Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning.