Sådan snyder madens indpakning
Madens emballage og mærkning har stor betydning for, hvordan vi som forbrugere opfatter en vare - og producenterne bruger forskellige kneb for at få dig til at vælge netop deres produkter. Få hjælp her til at undgå at blive snydt af markedsføring og smarte salgstricks.
Snyder indpakningen dig til at tro, at maden er sundere, bedre eller indeholder mere, end den reelt gør? Så er det vildledende.
Reglerne om vildledende markedsføring er vage og der er masser af gråzoner. Derfor går producenterne nogle gange til grænsen for at få dig til at vælge deres produkter - og så kan du risikere at blive snydt.
Producenterne kan både bruge ord, grafik og emballagens udformning til at give dig indtryk af, at en varefor eksempel er sundere, end den egentlig er.
Lovligt at reklamere med sundhed - også på chokolade
Frem til 2009 var det forbudt at sundhedsanprise fødevarer i Danmark. Men reglerne blev lempet, da EU-reglerne om ernærings- og sundhedsanprisninger trådte i kraft.
I dag må madvarer gerne have en såkaldt ernærings- eller sundhedsanprisning, der fortæller om varen har særlige, gavnlige egenskaber. Det kan for eksempel være, om den indeholder meget fuldkorn, vitaminer eller protein. Eller at vitamin D bidrager til at vedligeholde stærke knogler.
Til gengæld er der ingen regler for, hvilke slags madvarer, der må sundhedsanprises. Derfor kan chokoladebarer, nøddeblandinger og proteindrikke lokke dig med budskaber om sundhed, selv om de for eksempel indeholder store mængder fedt, salt og sukker.
Strammere regler for sundhedsanprisning bliver syltet
Det skulle EU sætte en stopper for ved at indføre en ernæringsprofil med maksimumgrænser for indhold af usunde ingredienser - og hvis fødevaren ikke lever op til de kriterier, må der ikke stå noget på pakken, der har at gøre med sundhed.
Men siden er der ikke sket noget, og efter 16 års nølen har vi og flere andre europæiske forbrugerorganisationer fået nok. Sammen med den europæiske paraplyorganisation for forbrugere, BEUC, udsendte vi en hård kritik af "syltekrukken" i midten af januar 2025.
Sådan kan du blive snydt af emballagen
Mens vi venter på at ernæringsprofilen bliver indført, er der nogle ting, du selv kan være opmærksom på. Der er nemlig mange måder at blive snydt på, når du står i supermarkedet og gerne vil købe mad, der er sund eller af god kvalitet. Vi kigger nærmere på
Vitamin, protein og fiber
Praler produktet med at have et højt indhold af fiber eller at indeholde vitaminer, tænker du måske at det er sundt. Det samme gælder produkter med et højt proteinhold.
Men fiber, protein og vitaminer er ikke nogen garanti for et sundt produkt, fordi det samtidig kan indeholde store mængder af for eksempel sukker.
Coops Müsli Fruit and Nuts, skriver fx "Højt fiberindhold" på müsliemballagen, men en fjerdedel af indholdet er sukker. På samme måde praler Arla Protein drikkeyoghurt med et højt indhold af protein, men glemmer at fortælle at drikken samtidig har et indhold af sukker, der svarer til 24 sukkerknalder.
Opfundne mærker
Officielle mærker som "Nøglehullet" eller "Fuldkornsmærket" kan hjælpe dig til at træffe fornuftige valg, når du køber ind. Myndigheder og organisationer har fastlagt krav og standarder, som produkterne skal opfylde for at få mærkerne.
Men producenter opfinder sommetider deres egne mærker, der ligner de officielle mærker til forveksling, og dem er der ingen eller uklare krav til.
Vi har i vores seneste test af morgenmadsprodukter fundet flere eksempler.
På forsiden af pakken med Kellogs Coco Pops var der et lille mærke, hvor der står "fiberkilde". Og det lyder sundt. Men Coco Pops indeholder imidlertid så meget sukker, at det er på niveau med en kage, så det kan virke misvisende at fremhæve fiberindholdet. Forbrugerrådet Tænk har klaget til Fødevarestyrelsen over mærkningen, men fik ikke medhold.
Kellogs har meddelt, at de ikke ønsker at kommentere sagen.
Uden tilsat sukker
På meget emballage bliver det fremhævet, at der ikke er tilsat sukker, og det kan få dig til at tro, at produktet er sundt. Men derfor kan det, i sig selv, godt have et højt naturligt indhold af for eksempel frugtsukker.
Uanset om det er tilsat eller naturligt er der grænser for, hvor meget af ens daglige energi, der bør komme fra sukker - og især i forhold til børn kan det betale sig at holde øje med mængderne.
"Mindre end" hvad?
Sammenligninger som "30 procent mindre fedt" eller "30 procent mindre sukker" bliver også brugt til at få et produkt til at se sundt ud. Men mindre i forhold til hvad?
Det kan være svært at vide, hvad producenterne sammenligner med og forholde sig til nogen procentvise forskelle.
Vær særlig kritisk over for varer med ord som "megapack" eller "valuepack", eller andre pakker, der lover dig ekstra indhold. Pakkens størrelse er nemlig ikke mål for, hvor meget du får. De bedste mål er nettovægt og kilopris.
Smarte salgsord som "Ægte" og "hjemmelavet"
Varen kan have et navn, der leder tanken hen på landlig idyl, gamle dage eller sunde råvarer. "Ægte", "gammeldags" og "hjemmelavet" er gode salgsord, der får produkterne til at virke mere traditionelle og naturlige.
Men navnet fortæller ikke nødvendigvis hvor eller hvordan varen er blevet fremstillet eller om produktet er sundt.
Ægte mayonnaise fra Graasten
"Den Ægte Mayonnaise" fra Graasten må godt hedde som den gør, selv om den indeholder en del tilsætningsstoffer, man ikke bruger i en tradition opskrift.
Forbrugerrådet Tænk anmeldte Graasten for vildledende markedsføring, men fik ikke medhold i klagen.
Fordi reglerne er vage kan produkter, der kalder sig gammeldags eller naturlige, sagtens indeholde en masse tilsætningsstoffer eller være lavet på en fabrik, ligesom selve navnet kan snyde og få varen til at fremstå anderledes, end det reelle indhold.
Formuleringer som "flødealternativ" og "med smag af jordbær" er tegn på, at du skal være opmærksom. Det kan nemlig tyde på, at varen ikke indeholder fløde eller jordbær, men i stedet fx jordbæraroma. Butterdej indeholder sjældent smør.
Tjek varedeklarationen, for der skal producenten skrive, hvad varen i virkeligheden består af.
Fiskefilet fra Rema100 er ikke panerede fiskefilet, men består af en sammenpresset masse fra flere slags fisk.
I første omgang mente Fødevarestyrelsen ikke, at der var noget problematisk i betegnelsen. Men efter Forbrugerrådet Tænk klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet, ændrede styrelsen mening og vil nu ændre den.
Farvestoffer
Farvestoffer kan bruges til at få produkter til at se mere lækre ud.
Råhvid vaniljeis ser lækrere ud end kridhvid is. For hvis isen er råhvid, ligner det, at den er lavet med rigtige vaniljekorn. Derfor bruger nogle producenter farve eller planteekstrakter fra for eksempel gulerødder til at farve isen, som et billigt alternativ.
Rugbrød og boller tilsættes malt, så brødet bliver mørkere. Det får brødet til at se grovere og mere fiberrigt ud, hvilket kan få dig til at tro, at brødet er sundt, selv om det bare er lyst brød i forklædning.
Design kan vildlede
Emballagens design kan få produktet til at virke mere eksklusivt, end det egentlig er. En smuk indpakning og et gennemført design signalerer høj kvalitet, men reelt siger en smuk indpakning ikke nødvendigvis noget om indholdet.
For eksempel kan flødeboller kan være pakket flot ind, så de ser lækre og eksklusive ud. Men flødeboller fra supermarkedet er ofte overtrukket med vekao - sukker, palmekerneolie og fedtfattigt kakaopulver, der er et billigt alternativ til chokoladeovertræk.
Emballagens design og hvor eksklusivt varen fremstår, bliver taget med i Fødevarestyrelsens vurdering af, om en markedsføring er vildledende, men reglerne er uklare.
Sådan svarede producenterne på vores kritik
-
"I Coop ernæringsanpriser vi ud fra EU’s forordningstekst om ernærings- og sundhedsanprisninger. Den siger, at der skal være mindst 6 g fiber/100 g for at kunne anvende anprisningen Højt Fiberindhold. I denne müsli er der 8,2 g/100 g.
Det høje sukkerindhold er en direkte konsekvens af, at det er produkt med et højt tørret frugt-indhold. Varen har 1,26 procent tilsat sukker, hvilket ikke kan siges at være højt".
Mette Mecklenburg, Coop Kvalitet
-
Arla Protein Drikkeyoghurt Banan-Vanilje henvender sig til folk, der træner meget. De har fokus på at tilbyde den rette ernæring efter fysisk aktivitet, hvor kulhydrat er mindst lige så vigtigt som protein for at kunne opbygge og vedligeholde muskelmasse.
Den rette balance mellem protein og kulhydrater er altså afgørende, og vores Protein Drikkeyoghurt Banan-Vanilje er udviklet i samarbejde med Team Danmark.
Jesper Skovlund, PR-chef, Arla Danmark
-
”Fiskefileten er værdi for pengene og noget, som kunderne sætter pris på. Vi har haft varen i flere år, den er kåret som testvinder og vi sælger mere og mere år for år.”
Kommunikationschef Jonas Schrøder, Rema 1000.
Forbrugerrådet Tænk mener
"Reglerne for markedsføring er vage, og der er meget rum til fortolkning. Vi oplever, at denne fortolkning ofte sker til producenternes fordel, især når man ser på den samlede vurdering af markedsføringen af et produkt.
Der er i dag et stor spillerum til at være kreative og smugle skjulte budskaber ind gennem emballagens design. Men bare fordi markedsføringen er lovlig, betyder det desværre ikke altid, at den er fair."
Maja Effersøe Khan, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk
Proteinsnacks er unødvendige og ofte vildledende
Protein har i en årrække været hyldet som kilden til sundhed, men du har højst sandsynligt ikke brug for ekstra protein – og slet ikke fra fabrikerede produkter som proteinbarer og proteinberiget yoghurt, siger ekspert.
Snacks: Sådan snyder gode tilbud og mersalg
Caféerne og kiosker bruger smarte metoder, der skal få dig til at købe flere usunde snacks, end du havde planlagt. Få hjælp til at gennemskue deres tricks.
Catering: Undgå at blive snydt, når du bestiller mad
Kan du få pengene tilbage for maden, hvis festen er aflyst? Og hvad skal du gøre, hvis maden er dårlig eller ikke kommer? Få styr på dine rettigheder, når du bestiller mad udefra.