Sådan snyder madens indpakning

Snyder indpakningen dig til at tro, at maden er sundere, bedre eller indeholder mere, end den reelt gør? Så er det vildledende. 

Reglerne om vildledende markedsføring er vage og der er masser af gråzoner. Derfor går producenterne nogle gange til grænsen for at få dig til at vælge deres produkter - og så kan du risikere at blive snydt. 

Producenterne kan både bruge ord, grafik og emballagens udformning til at give dig indtryk af, at en vare er sundere, bedre eller større, end den egentlig er. 

Få hjælp her til at gennemskue nogle af de salgstricks, der bliver brugt på mademballage. 

Lovligt at reklamere med sundhed - også på chokolade

Frem til 2009 var det forbudt at sundhedsanprise fødevarer i Danmark. Men reglerne blev lempet, da EU-reglerne om ernærings- og sundhedsanprisninger trådte i kraft. 

I dag må madvarer gerne have en såkaldt ernærings- eller sundhedsanprisning, der fortæller om varen har særlige, gavnlige egenskaber. Det kan for eksempel være, om den indeholder meget fuldkorn, vitaminer eller protein. Eller at vitamin D bidrager til at vedligeholde stærke knogler. 

Til gengæld er der ingen regler for, hvilke slags madvarer, der må sundhedsanprises. Derfor kan chokoladebarer, nøddeblandinger og proteindrikke lokke dig med budskaber om sundhed, selv om de for eksempel indeholder store mængder fedt, salt og sukker. 

Strammere regler for sundhedsanprisning bliver syltet

Selv om der er meget stramme regler for hvad og hvordan madens egenskaber bliver beskrevet, og Fødevarestyrelsen holder øje med, om producenterne holder sig inden for skiven, efterlyser Forbrugerrådet Tænk sammen med andre europæiske forbrugerorganisationer, at den længe ventede ernæringsprofil bliver indført i praksis. Som det er i dag, må en producent gerne fremhæve fx fiberindholdet i et produkt, selv om produktet er smækfyldt med sukker. Det skulle EU sætte en stopper for ved at indføre en ernæringsprofil. 

Ernæringsprofilen skulle sætte grænser for, hvor meget sukker, salt og fedt en fødevare må indeholde og hvis de grænser er overskredet, må producenten ikke lave sundhedsanprisninger på emballagen. 

Men siden er der ikke sket noget, og efter 16 års nølen har flere europæiske forbrugerorganisationer fået nok. Sammen med den europæiske paraplyorganisation for forbrugere, BEUC, udsendte vi en hård kritik af "syltekrukken" i midten af januar 2025. 

Sådan kan du blive snydt af emballagen

Der er mange måder at blive snydt på, når du står i supermarkedet og gerne vil købe mad, der er sundere eller af god kvalitet. Vi kigger nærmere på

• Vitamin, protein og fiber anprisninger
• Opfundne mærker
• "Uden tilsat sukker"
• Smarte salgsord
• Farvestoffer
• Design kan vildlede
• "mindre end" hvad? 

Vitamin, protein og fiber 

Praler produktet med at have et højt indhold af fiber eller at indeholde vitaminer, tænker du måske at produktet er sundt. 

På samme måde bliver produkter med et højt proteinhold af mange opfattet som sunde. Men et højt proteinindhold er ikke nogen garanti for et sundt produkt, Fordi det samtidig kan indeholde store mængder sukker. 

Coops Müsli Fruit and Nuts, skriver fx "Højt fiberindhold" på  müsliemballagen, men en fjerdedel af indholdet er sukker. På samme måde praler Arla Protein drikkeyoghurt med et højt indhold af protein, men glemmer at fortælle at drikken samtidig har et indhold af sukker, der svarer til 24 sukkerknalder.*

Opfundne mærker

Officielle mærker som "Nøglehullet" eller "Fuldkornsmærket" kan hjælpe dig til at træffe fornuftige valg, når du køber ind. Myndigheder og organisationer har fastlagt krav og standarder, som produkterne skal opfylde for at få mærkerne. 

Men producenter opfinder sommetider deres egne mærker, der ligner de officielle mærker til forveksling, og dem er der ingen eller uklare krav til. 

Morgenmadsprodukter med et højt indhold af tilsat sukker kan have hjemmelavede mærker på pakken, som skal få dig til at tro, at varerne er sundere, end de reelt er. Mærkerne kan ligne "Nøglehullet" eller "Fuldkornsmærket" i form og farve, men lever ikke op til kravene fra de officielle mærker. 

På forsiden af pakken  med Kellogs Coco Pops var der et lille mærke, hvor der står "fiberkilde". Og det lyder sundt. Men Coco Pops indeholder imidlertid så meget sukker, at det er på niveau med en kage, så det kan virke misvisende at fremhæve fiberindholdet. Forbrugerrådet Tænk har klaget til Fødevarestyrelsen over mærkningen, men fik ikke medhold.

Kellogs har meddelt, at de ikke ønsker at kommentere sagen.

Vi har i vores seneste test af morgenmadsprodukter fundet flere lignende eksempler fra flere morgenmadsproducenter.

Uden tilsat sukker

Flere produkter fremhæver, at der ikke er tilsat sukker, og det kan få dig til at tro, at produktet er sundt. Men derfor kan produktet i sig selv godt have et højt naturligt indhold af sukker, for eksempel fra frugt. 

Men uanset om sukkeret er tilsat eller naturligt er der grænser for, hvor meget af ens daglige energi, der bør komme fra sukker - og især i forhold til børn kan det betale sig at holde øje med sukkermængderne. 

Smoothien fra Innocent  hedder "Energise"  - og navnet antyder, at produktet giver dig ekstra energi. Smoothien indeholder dog mere sukker end en sodavand. 

Forbrugerrådet Tænk har klaget over drikken til Fødevarestyrelsen, men fik ikke medhold i klagen.  

Disse to slags anprisninger må bruges 

Der er to typer ernæringsanprisninger man kan bruge på fødevarer, og der er forskel på hvad de må-

Ernæringsanprisninger

Ernæringsanprisninger er budskaber om, at en fødevare har særlige, gavnlige ernæringsmæssige egenskaber. Enten fordi den indeholder noget, der kan være ernæringsmæssigt fordelagtigt eller fordi den har et lavt indhold eller er fri for indhold, der betragtes som ernæringsmæssigt ufordelagtigt. 

Det kan for eksempel være budskabet om, at der er et øget indhold af protein i en drik eller at en læskedrik er sukkerfri. 

Sundhedsanprisninger

Sundhedsanprisninger er budskaber om, at der er en sammenhæng mellem en fødevare eller en del af en fødevare og dennes effekt på sundheden. Det kan for eksempel være et budskab om, at kalcium har betydning for udvikling og vedligeholdelse af knoglerne, eller at C-vitamin bidrager til at beskytte cellerne mod antioxidant stress. 

Det er værd at bemærke, at selv om der bruges en godkendt sundhedsanprisning, betyder det ikke nødvendigvis, at det giver forbrugeren en sundhedsfordel. Selv om vitaminer har en gavnlig effekt, så har tilsætning af vitaminer kun en fordel, hvis man mangler det konkret.  

Smarte salgsord som "Ægte" og "hjemmelavet"

Varen kan have et navn, der leder tanken hen på landlig idyl, gamle dage eller sunde råvarer. "Ægte", "gammeldags", "klassisk" og "hjemmelavet" er gode salgsord, der får produkterne til at virke mere traditionelle og naturlige. 

Men navnet fortæller ikke nødvendigvis hvor eller hvordan varen er blevet fremstillet eller om produktet er sundt. 

Brug af tilsætningsstoffer er ifølge myndighederne ikke i sig selv et argument for, at et produkt ikke kan være ægte. 

Fordi reglerne er vage kan produkter, der kalder sig gammeldags eller naturlige, sagtens indeholde en masse tilsætningsstoffer eller være lavet på en fabrik, ligesom selve navnet kan snyde og få varen til at fremstå anderledes, end det reelle indhold. 

Formuleringer som "flødealternativ" og "med smag af jordbær" er tegn på, at du skal være opmærksom. Det kan nemlig tyde på, at varen ikke indeholder fløde eller jordbær, men i stedet fx jordbæraroma. Butterdej indeholder sjældent smør. 

På samme måde behøver varer med ordet "hjemmelavet" ikke nødvendigvis at være fremstillet det sted, de bliver solgt. 

Tjek varedeklarationen, for der skal producenten skrive, hvad varen i virkeligheden består af. 

Fiskefilet fra Rema100 er ikke panerede fiskefilet, men består af en sammenpresset masse fra flere slags fisk.

I første omgang mente Fødevarestyrelsen ikke, at der var noget problematisk i betegnelsen. I en afgørelse skriver de, at de ikke ser noget problematisk i betegnelsen. Men efter Forbrugerrådet Tænk klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelsen, ændrede styrelsen mening og vil nu ændre afgørelsen.

Farvestoffer

Farvestoffer kan få produkter til at se mere lækre ud. 

Råhvid vaniljeis ser lækrere ud end en kridhvid is. For er isen råhvid, ligner det, at isen er lavet med rigtige vanilijekorn. Derfor bruger nogle producenter farvestoffer eller planteekstrakter, som fx gulerodsekstrakt, til at farve isen som et billigt alternativ.

Rugbrød og boller tilsættes malt, så brødet bliver mørkere. Det får brødet til at se grovere og mere fiberrigt ud, hvilket kan få dig til at tro, at brødet er sundt, selv om det bare er lyst brød i forklædning. 

Design kan vildlede

Emballagens design kan få produktet til at virke mere eksklusivt, end det egentlig er. En smuk indpakning og et gennemført design signalerer høj kvalitet, men reelt siger en smuk indpakning ikke nødvendigvis noget om indholdet. 

For eksempel kan flødeboller kan være pakket flot ind, så de ser lækre og eksklusive ud. Men flødeboller fra supermarkedet er ofte overtrukket med vekao - sukker og vegetabilsk fedt (hel hærdet palmekerneolie) og fedtfattigt kakaopulver. Vekao er et billigt alternativ til chokoladeovertræk. 

Emballagens design og hvor eksklusivt varen fremstår, bliver taget med i Fødevarestyrelsens vurdering af, om en markedsføring er vildledende. Men reglerne er vage på dette område. 

"Mindre end" hvad? 

Sammenligninger som "30 procent mindre fedt" eller "30 procent mindre sukker" bliver også ofte brugt til at få et produkt til at se sundt ud. Men mindre i forhold til hvad? Det kan ofte være svært at vide, hvad producenterne sammenligner med. 

Reglerne siger, at varen kun må sammenlignes med andre varer af samme slags, men det kan ofte være svært som forbruger at vide, hvad producenten sammenligner med og forhold sig til sådan nogle procentvise forskelle. 

Vær særlig kritisk over for varer med ord som "megapack" eller "valuepack", eller andre pakker, der lover dig ekstra indhold. Pakkens størrelse er nemlig ikke mål for, hvor meget du får. De bedste mål er nettovægt og kilopris.