Sådan snyder madens indpakning
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Sådan snyder madens indpakning

Madens emballage kan få dig til at opfatte en vare på en bestemt måde, og producenterne bruger tricks til at få dig til at vælge netop deres produkter. Få hjælp til at undgå at blive snydt af markedsføring og salgsgas.

Signe Funch Madsen · Foto: Getty Images · 8. november 2018
Kvinde står og kigger på emballagen på et produkt i et supermarked

Snyder markedsføringen af maden dig til at tro, at varen er bedre, sundere eller indeholder mere, end den reelt gør? Så er det vildledning. 

Vildledende markedsføring er ikke lovlig, men reglerne er uklare. Derfor går producenterne nogle gange til grænsen for at få dig til at vælge deres produkter – og så kan du risikere at blive snydt.

Få hjælp her til at gennemskue salgsgas på mademballage.

    Sådan snyder billeder på emballagen

    Billeder og illustrationer på varens indpakning skal fange din opmærksomhed. De skal også få dig til at associere produktet med bestemte ting.

    Sportsfolk får dig til at tænke, at varen er sund. Landlig idyl som for eksempel en bondegård får dig til at tænke, at varen er skabt under landlige forhold.

    Billeder af folk, der dyrker sport, er dog ingen garanti for, at maden er sund.

    Og naturlige motiver på pakken betyder ikke, at maden er fri for konserveringsmidler, farvestoffer og andre e-numre, eller at der er taget hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed.

    Eksempel: Tropisk juice af æbler

    Juice har ofte billeder af flotte frugter på kartonen eller flasken. Men billedet på juicen fortæller dig ikke nødvendigvis, hvilke frugter eller bær juicen indeholder mest af.

    Multijuice eller tropisk juice kan eksempelvis være navnet på en juice, der består mest af æbler og har en lille smule af andre frugter i.

    Æbler er nemlig ofte billigere for producenten end andre frugter, men ser mere kedelige ud på juicens forside.

    Kig derfor altid på ingredienslisten på emballagen for at se, hvor meget af hver frugt der er i juicen.

    Sådan snyder emballagens design

    Emballagens design kan få et produkt til at virke mere eksklusivt, end varen egentlig er.

    Et gennemført design signalerer høj kvalitet, men reelt siger en smuk indpakning ikke nødvendigvis noget om produktets kvalitet.

    Emballagens design, og hvor eksklusiv varen fremstår, bliver taget med i Fødevarestyrelsens samlede vurdering af, om en vare er vildledende. Men reglerne er uklare på dette område.

    Eksempel: Flødeboller med billigt vekao-overtræk

    Flødeboller kan være pakket flot ind, så de ser lækre og eksklusive ud.

    Men flødeboller fra supermarkedet er ofte overtrukket med vekao - sukker og vegetabilsk fedt (hel hærdet palmekerneolie) – og fedtfattigt kakaopulver. Vekao er et billigt alternativ til chokoladeovertræk. Læs altid på pakkens varedeklaration og lad dig ikke snyde af dine forventninger.

     

    Sådan snyder varens navn dig

    Varen kan have et navn, der leder dine tanker hen på landlig idyl, gamle dage eller sunde råvarer.

    Navnet fortæller dog ikke nødvendigvis noget om, hvor eller hvordan varen er blevet til, eller om produktet er sundt.

    Varenavne kan også bruges til at dække over, at produktet i virkeligheden slet ikke lever op til kravene for det originale navn. Kig på varedeklarationen under varebetegnelsen, for der skal producenten skrive, hvad varen i virkeligheden er. 

    Sådan snyder smarte salgsord

    "Ægte", "gammeldags", "klassisk" og "hjemmelavet" er gode salgsord, der får produkterne til at virke mere traditionelle og naturlige.

    Reglerne for brug af disse ord er uklare, så derfor kan produkter, der kalder sig ægte eller gammeldags, godt indeholde en masse tilsætningsstoffer eller være lavet på en fabrik.

    Varer med ordet "hjemmelavet" behøver heller ikke nødvendigvis være lavet det sted, de bliver solgt.

    Formuleringer som "flødealternativ" og "med smag af jordbær" er også indikationer på, at du skal være opmærksom. Det kan nemlig tyde på, at varen ikke indeholder fløde eller jordbær.

    Eksempel: Ægte mayonnaise med E-numre

    Loven siger, at mad må bruge betegnelsen ægte, hvis den er lavet efter en traditionel opskrift.

    Men "Den Ægte Mayonnaise" fra Graasten må for eksempel gerne hedde, som den gør, selv om den indeholder en del tilsætningsstoffer.

    Forbrugerrådet Tænk anmeldte Graasten for vildledende markedsføring i 2014 – men vi fik ikke medhold i klagen.

     

    Sådan snyder emballagen med sundhed

    Praler produktet med at have et højt indhold af protein eller at indeholde vitaminer, tænker du måske, at produktet er sundt.

    "Uden tilsat sukker" står der på flere produkter, og det kan få dig til at tro, at produktet er sundt. Men produktet kan godt have et højt naturligt indhold af sukker.

    Sammenligninger som "30 procent mindre fedt" eller "25 procent mindre sukker" bliver også ofte brugt til at få et produkt til at se sundt ud. Men det er ofte svært at vide, hvad producenten sammenligner med.

    Reglerne siger, at varen kun må sammenligne med andre varer af samme slags. Og sammenligningen skal tage højde for flere produkter.

    Eksempel: Protein-skyr med masser af sukker

    Skyr er et produkt, der ofte reklamerer med højt protein-indhold, lav fedtprocent eller med billeder af sportsfolk på emballagen.

    Produkter med et højt proteinindhold bliver af mange opfattet som sunde. Men et højt proteinindhold er ikke nogen garanti for et sundt produkt.

    Skyr og lignende produkter, som markedsføres med et højt proteinindhold, kan nemlig sagtens indeholde meget sukker.

     

    Sådan snyder opfundne mærker og danske flag

    Officielle mærker som "Nøglehullet" eller "Fuldkornsmærket" kan hjælpe dig til at træffe et godt valg, når du køber ind.

    Myndigheder og organisationer har besluttet krav og standarder, som produkterne skal opfylde for at få mærkerne.

    Producenter opfinder sommetider deres egne mærker, der ligner de officielle mærker, og de opfundne mærker er der ingen eller uklare krav til.

    Et dansk flag må producenten gerne bruge, selvom råvarerne i et produkt – for eksempel honning – kommer fra udlandet. Så længe varen er produceret i Danmark, og der på emballagen står eksempelvis "Produceret i" under flaget.

    Eksempel: Morgenmad med hjemmelavede mærker

    Morgenmadsprodukter med højt indhold af tilsat sukker kan have hjemmelavede mærker på pakken, som skal få dig til at tro, at varerne er sundere, end de er.

    Mærkerne kan ligne "Nøglehullet" eller "Fuldkornsmærket" i form og farve, men fortæller reelt intet om indholdet.  

    Sådan snyder farvestoffer

    Farvestoffer kan få produkter til at se mere lækre ud.

    Råhvid vaniljeis ser lækrere ud end en kridhvid is. For er isen råhvid ligner det, at isen er lavet med rigtige vaniljekorn. Derfor bruger nogle producenter gulerodsekstrakt til at farve isen som billig erstatning for ægte vanilje.

    Rugbrød og boller tilsættes malt, så brødet bliver mørkere. Det får brødet til at se grovere og mere fiberrigt ud, hvilket kan få dig til at tro, at brødet er sundt, selv om det bare er lyst brød i forklædning.

    Sådan snyder luft i pakken dig

    Emballagen til din mad indeholder ofte en del luft. Det kan skyldes, at indholdet er faldet sammen under transporten, eller at luften beskytter indholdet i pakken. Men det kan også skyldes, at store pakker sælger bedre.

    Pakkens størrelse er ikke udtryk for, hvor meget du får.

    Vær særlig kritisk overfor varer med ord som "megapack" og "value pack" eller andre pakker, der lover dig ekstra indhold.

    Nettovægten og kiloprisen er dit bedste mål for, hvor meget du får for pengene.

    Eksempel: Te-dåse fuld af luft

    Teen English breakfast fra Cocoon indeholder 15 tebreve i flotte pyramideposer. I alt er der 30 gram te i dåsen.

    Pyramideposerne gør, at dåsen ser fuld ud, når du åbner dåsen. Men når teen kommer ud af poserne, er de 30 gram te ikke i nærheden af at fylde dåsen.

    Tedåsens bund er desuden hul, så der kan være mindre te i dåsen, end du tror ved første øjekast.

    Se testen af English breakfast te

    Spørg producenten ‒ eller klag

    Sørg for, at du har læst varedeklarationen grundigt, forhold dig kritisk til smarte ord og flotte billeder på maden og gå efter de officielle mærker, når du køber ind. 

    Forstår du alligevel ikke, hvad der står på emballagen til din mad? Så er det en god anledning til at kontakte producenten.

    Finder du et produkt, du synes er markedsført på en vildledende måde, skal du kontakte Fødevarestyrelsen.

    Forbrugerrådet Tænk mener: Gør markedsføringen fair, så folk ikke bliver snydt

    "Du skal nemt kunne se, hvad der er i den mad, du køber. Derfor skal indpakningen på varerne være let at gennemskue og ikke indeholde vildledende budskaber, der for eksempel får produktet til at se sundere eller mere naturligt ud, end det egentlig er.

    Loven sætter ikke klare rammer for brug af for eksempel illustrationer på indpakningen af fødevarer. Det giver producenterne et stort kreativt spillerum til at smugle skjulte budskaber ind gennem emballagens design. Men bare fordi markedsføringen er lovlig, betyder det ikke, at den er fair.

    Forbrugerrådet Tænk har sammen med Fairspeak gruppen på CBS lavet 11 "fairness-principper", der skal få producenterne til at droppe salgsgas og tænke på forbrugerne, når de laver emballage til madvarer."

    Camilla Udsen, Projektchef i Forbrugerrådet Tænk