Sådan snyder madens indpakning

Snyder markedsføringen af maden dig til at tro, at varen er bedre, sundere eller indeholder mere, end den reelt gør? Så er det vildledning. 

Vildledende markedsføring er ikke lovlig, men reglerne er uklare. Derfor går producenterne nogle gange til grænsen for at få dig til at vælge deres produkter – og så kan du risikere at blive snydt.

Få hjælp her til at gennemskue salgsgas på mademballage.

Sådan snyder billeder på emballagen

Billeder og illustrationer på varens indpakning skal fange din opmærksomhed. De skal også få dig til at associere produktet med bestemte ting.

Sportsfolk får dig til at tænke, at varen er sund. Landlig idyl som for eksempel en bondegård får dig til at tænke, at varen er skabt under landlige forhold.

Billeder af folk, der dyrker sport, er dog ingen garanti for, at maden er sund.

Og naturlige motiver på pakken betyder ikke, at maden er fri for konserveringsmidler, farvestoffer og andre e-numre, eller at der er taget hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed.

Sådan snyder emballagens design

Emballagens design kan få et produkt til at virke mere eksklusivt, end varen egentlig er.

Et gennemført design signalerer høj kvalitet, men reelt siger en smuk indpakning ikke nødvendigvis noget om produktets kvalitet.

Emballagens design, og hvor eksklusiv varen fremstår, bliver taget med i Fødevarestyrelsens samlede vurdering af, om en vare er vildledende. Men reglerne er uklare på dette område.

Sådan snyder varens navn dig

Varen kan have et navn, der leder dine tanker hen på landlig idyl, gamle dage eller sunde råvarer.

Navnet fortæller dog ikke nødvendigvis noget om, hvor eller hvordan varen er blevet til, eller om produktet er sundt.

Varenavne kan også bruges til at dække over, at produktet i virkeligheden slet ikke lever op til kravene for det originale navn. Kig på varedeklarationen under varebetegnelsen, for der skal producenten skrive, hvad varen i virkeligheden er. 

Sådan snyder smarte salgsord

"Ægte", "gammeldags", "klassisk" og "hjemmelavet" er gode salgsord, der får produkterne til at virke mere traditionelle og naturlige.

Reglerne for brug af disse ord er uklare, så derfor kan produkter, der kalder sig ægte eller gammeldags, godt indeholde en masse tilsætningsstoffer eller være lavet på en fabrik.

Varer med ordet "hjemmelavet" behøver heller ikke nødvendigvis være lavet det sted, de bliver solgt.

Formuleringer som "flødealternativ" og "med smag af jordbær" er også indikationer på, at du skal være opmærksom. Det kan nemlig tyde på, at varen ikke indeholder fløde eller jordbær.

Sådan snyder emballagen med sundhed

Praler produktet med at have et højt indhold af protein eller at indeholde vitaminer, tænker du måske, at produktet er sundt.

"Uden tilsat sukker" står der på flere produkter, og det kan få dig til at tro, at produktet er sundt. Men produktet kan godt have et højt naturligt indhold af sukker.

Sammenligninger som "30 procent mindre fedt" eller "25 procent mindre sukker" bliver også ofte brugt til at få et produkt til at se sundt ud. Men det er ofte svært at vide, hvad producenten sammenligner med.

Reglerne siger, at varen kun må sammenligne med andre varer af samme slags. Og sammenligningen skal tage højde for flere produkter.

Sådan snyder opfundne mærker og danske flag

Officielle mærker som "Nøglehullet" eller "Fuldkornsmærket" kan hjælpe dig til at træffe et godt valg, når du køber ind.

Myndigheder og organisationer har besluttet krav og standarder, som produkterne skal opfylde for at få mærkerne.

Producenter opfinder sommetider deres egne mærker, der ligner de officielle mærker, og de opfundne mærker er der ingen eller uklare krav til.

Et dansk flag må producenten gerne bruge, selvom råvarerne i et produkt – for eksempel honning – kommer fra udlandet. Så længe varen er produceret i Danmark, og der på emballagen står eksempelvis "Produceret i" under flaget.

Sådan snyder farvestoffer

Farvestoffer kan få produkter til at se mere lækre ud.

Råhvid vaniljeis ser lækrere ud end en kridhvid is. For er isen råhvid ligner det, at isen er lavet med rigtige vaniljekorn. Derfor bruger nogle producenter gulerodsekstrakt til at farve isen som billig erstatning for ægte vanilje.

Rugbrød og boller tilsættes malt, så brødet bliver mørkere. Det får brødet til at se grovere og mere fiberrigt ud, hvilket kan få dig til at tro, at brødet er sundt, selv om det bare er lyst brød i forklædning.

Sådan snyder luft i pakken dig

Emballagen til din mad indeholder ofte en del luft. Det kan skyldes, at indholdet er faldet sammen under transporten, eller at luften beskytter indholdet i pakken. Men det kan også skyldes, at store pakker sælger bedre.

Pakkens størrelse er ikke udtryk for, hvor meget du får.

Vær særlig kritisk overfor varer med ord som "megapack" og "value pack" eller andre pakker, der lover dig ekstra indhold.

Nettovægten og kiloprisen er dit bedste mål for, hvor meget du får for pengene.

Spørg producenten ‒ eller klag

Sørg for, at du har læst varedeklarationen grundigt, forhold dig kritisk til smarte ord og flotte billeder på maden og gå efter de officielle mærker, når du køber ind. 

Forstår du alligevel ikke, hvad der står på emballagen til din mad? Så er det en god anledning til at kontakte producenten.

Finder du et produkt, du synes er markedsført på en vildledende måde, skal du kontakte Fødevarestyrelsen.