Det er prisen, ikke værdien, der tæller på elektronik
Gå til hovedindhold

Det er prisen, ikke værdien, der tæller på elektronik

Køber du elektronik med en klækkelig rabat, er det den pris, du har betalt, der gælder, hvis du skal have pengene retur.

Morten Steiniche · Foto: Getty Images · 15. august 2025
Tablet med høj værdi men lav pris

Lyt til artiklen

Køber du en mobil eller en tablet i en butik og får et abonnement med i købet, kan du ikke regne med, at mobilen eller tabletten har den værdi, som den ville have, hvis du havde købt den uden et abonnement.

Det kan have betydning for dig, hvis du senere vil have pengene tilbage for mobilen eller tabletten, fordi der fx er en fejl på den.

Det måtte Mogens Lindahl fra Køge sande, da den tablet, som hans 94-årige mor havde købt i marts 2024, gik i stykker tidligere i år, og Mogens Lindahl mødte op i den YouSee-butik, hvor købet havde fundet sted.

”Jeg fik – på min mors vegne – valget mellem at få pengene tilbage eller modtage en ny tablet, men hvis jeg valgte at få pengene tilbage, ville vi kun få 299 kroner, hvilket jo er et latterligt lille beløb i forhold til tablettens reelle værdi,” fortæller Mogens Lindahl.

Ifølge kvitteringen havde tabletten en værdi på 1.655 kroner, men da den er købt med en rabat på 1.356 kroner, er den faktiske pris, som Mogens Lindahls mor betalte for tabletten, altså blot 299 kroner. Rabatten skyldes, at hun købte et seksmåneders abonnement på data sammen med tabletten.

Mogens Lindahl mener, at YouSee burde have gjort hans mor opmærksom på, at det ikke primært var tabletten, men et abonnement på tabletten, som hun købte. Det er dog en kritik, som YouSee afviser.

”Klagen blev indgivet et år efter aftaleindgåelsen og omhandlede specifikt en fejl på tabletten – ikke et muligt mismatch mellem abonnementet og forbrugerens behov,” siger Mikkel Riis-Jørgensen, pressechef i Nuuday, som YouSee hører under.

Tak, fordi du læser med

Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for

58 kr. / måned

Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Allerede medlem?