Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Drop proteinbaren, eller vælg en med nødder

Proteinbaren har du ikke brug for, men vil du have en, så anbefaler vi dig at finde en med nødder og tørret frugt.
Af Tage Majland
7. Januar 2016
Drop proteinbaren, eller vælg en med nødder
Foto: iStock

Drop proteinbaren, eller vælg en med nødder og tørre frugt

Som almindelig motionist, der træner op til nogle timer om ugen og i øvrigt spiser nogenlunde varieret, har du ikke behov for et ekstra proteintilskud – og derfor heller ikke for proteinbarer.

Køber du alligevel en proteinbar som en nem snack, så gå efter de produkter, der indeholder nogle rigtige fødevare-ingredienser i form af nødder og tørret frugt, så du på den måde også får andre næringsstoffer end proteiner fra din snack.

Raw Snacks Cranberry Cashew Protein Bar er økologisk, og den består cirka af 70 procent nødder og tørret frugt.

Raw-produkter har fordele

Raw-bite og Raw Snacks adskiller sig fra de øvrige produkter, idet de har et væsentligt indhold af almindelige fødevarer som tørret frugt og nødder. Derudover er de tilsat noget ekstra protein i form af ærte- eller risprotein. De kan altså betegnes som en slags müsli­barer med ekstra protein.

Som snack til almindelige motionister har Raw-bite og Raw Snacks den fordel – frem for andre produkter – at de har et vist indhold af vitaminer og mineraler, selv om det ikke er deklareret.