Mademballage: Her er reglerne

Emballagen på din mad må ikke love mere, end varen kan holde. Derfor har EU fastsat regler for, hvordan producenter må beskrive og afbillede mad på emballagen.

Reglerne dækker dog ikke alt, og derfor er det tit op til myndighederne at vurdere, om emballagen lever op til lovens ord.

Gråzonen indenfor markedsføring på emballage til mad er derfor stor. Få hjælp til at kende reglerne her.

Det samlede indtryk er vigtigt

Køber du færdigpakket mad kan producenten vildlede dig ved at pryde produktet med illustrationer, billeder, navne på geografiske steder, mærker og logoer.

Når Fødevarestyrelsen skal vurdere, om et produkt vildleder, skal de se på varens udtryk som helhed. Selv om mærkerne på maden for eksempel er inden for reglerne, kan det samlede indtryk godt betyde, at du bliver vildledt.

Hvor kommer varen fra?

Kun for nogle fødevaretyper er der krav om mærkning med oprindelsesland. Det er for eksempel obligatorisk med æg, honning, fersk fisk og kød, vin og det meste frugt og grønt. På andre varer er det frivilligt, om de vil opgive oprindelsesland. 

Det skal dog angives, hvis en udeladelse af oprindelsesland risikerer at vildlede forbrugeren, fx hvor produktnavnet henviser til en bestemt oprindelse. Stednavne må dog gerne bruges som en del af varens navn, uden det nødvendigvis betyder, at produktet er lavet på stedet.

På varen vil du derimod altid kunne finde navn og adresse på den fødevarevirksomhed, som er ansvarlig for varen, og som du kan kontakte, hvis du har yderligere spørgsmål til varens indhold.

Dansk flag betyder ikke nødvendigvis, at varen er dansk

Danske flag må bruges på en vare, når alle råvarer i et produkt er danske.

Dansk-producerede varer må dog også gerne mærkes med det danske flag, selv om råvarerne ikke er danske. Så længe råvarernes oprindelse samtidig fremgår tydeligt af varen.

Appelsinjuice, kaffe eller kakao produceret i Danmark kan også have et dansk flag, og her skal oprindelsen af råvarerne ikke stå på pakken. Det er fordi, det er almindeligt kendt, at disse råvarer ikke dyrkes i Danmark.   

Tjek indholdet på varedeklarationen

Færdigpakket mad skal altid have en varedeklaration. Den indeholder en varebetegnelse, en ingrediensliste med mængeangivelser, en næringsdeklaration, nettoindhold, holdbarhedsmærke og opbevaringsinformationer.

Tjek altid varedeklarationen, hvis du er i tvivl om, hvad der er i din mad.

Nettoindhold - det vejer din vare uden emballage

Færdigpakkede fødevarer skal angive et nettoindhold, som er varens samlede indhold uden emballage. Flydende produkter angives i liter, centiliter eller milliliter og andre produkter i kilo eller gram.

I nogle tilfælde benytter producenterne et gennemsnitsprincip. Det gøres på pakninger med et fast forudbestemt nettoindhold, og hvor alle pakningerne for den samme vare har det samme nettoindhold. Det betyder, at den enkelte vare ikke nødvendigvis vejer præcis det som er angivet i nettoindhold. I stedet skal et samlet parti af den pågældende vare i gennemsnit mindst skal veje den angivne nettovægt. Derfor er der også fastsatte grænser for, hvor meget hver enkelt vare må afvige.

Billeder kan snyde dig

Billeder, tegninger og grafikker på emballagen skal fange din opmærksomhed, og de skal også få dig til at associere produktet med bestemte ting. 

Er der et billede af blåbær på en saft, behøver produktet ikke indeholde ægte blåbær, hvis der står ”med blåbærsmag” på produktet. Det kan sagtens bare indeholde blåbær-aroma.

Varens indhold kan du tjekke bag på varen. Ingredienser, der er fremhævet med ord, billeder, grafisk fremstilling eller indgår som en del af varebetegnelsen, skal som udgangspunkt altid stå på ingredienslisten med mængdeangivelse.

Ingredienslisten skal derfor fortælle dig, hvor meget blåbær der er i en skyr med blåbær, eller hvor meget tomat der er i tomatsuppen.

Varen må ikke prale uden grund

Salgsbudskaber på mad må ikke tillægge varen virkninger eller egenskaber, som alle produkter af samme slags har. Det betyder, at vingummi for eksempel ikke må prale med at være fedtfattig, fordi al vingummi er fedtfattigt.

Varer må heller ikke pryde sig med, at de har en særlig ernærings- eller sundhedsfremmende effekt, med mindre de følger EU's regler for ernærings- og sundhedsanprisninger.

Fedtfattig er ikke nødvendigvis sund

Ikke alle ord betyder det, du tror.

”Naturlig”, ”fri for”, ”hjemmelavet”, ”ægte”, ”original” og ”klassisk” er ord, som producenterne tit skriver på mad for at give et indtryk af, at varen er lavet efter særlige opskrifter eller har særlige egenskaber. Reglerne for, hvad disse ord dækker over, er ikke klare.

En mayonnaise må for eksempel gerne hedde ”Ægte mayonnaise”, hvis den overholder standarderne for, hvordan mayonnaise laves. Også selv om den er fuld af tilsætningsstoffer.

Sukker eller ej?

Producenterne må gerne skrive på en vare, at den er ”uden tilsat sukker”. Det betyder dog ikke, at varen ikke indeholder sukker. Varen kan nemlig sagtens have et naturligt indhold af sukker.

Har varen et naturligt indhold af sukker, skal der stå "med et naturligt indhold af sukker" i forlængelse af anprisningen "uden tilsat sukker".

Varen kan godt indeholde sødestoffer, selv om der står på den, at den er "uden tilsat sukker". Kig efter ordene "indeholder sødestoffer" tæt ved varebetegnelsen (bag på varen). De specifikke sødestoffer skal stå i ingredienslisten.

Spørg producenten - eller klag

Forstår du ikke, hvad der står på emballagen til din mad? Så bed producenten om at svare på dine spørgsmål. Spørg producenten, hvis:

• du ikke kan læse og forstå det, der står på pakken.
• du opfatter emballagens signaler som modstridende.
• du mangler relevant information på emballagen.
• produktet ikke lever op til det, det lover.

Vil du klage over vildledende markedsføring, skal du kontakte Fødevarestyrelsen.