Vil du vælge den bedste tun i olie? Så skal du se her

Tun i olie er et produkt, der både varierer meget i pris og smag. Samtidig vil mange også gerne have en tun der fanget på en mindre miljøbelastende måde, og som ikke indeholder alt for mange tungmetaller eller andre uønskede kemikalier. 

Test af tun på dåse

Vi har sendt 10 dåser og glas med tun i olie på laboratorie, for at teste for:

Indhold af uønskede stoffer: Er der problematiske kemikalier fra havet fx tungmetaller og PFAS i tunen. Vi har også testet for det hormonforstyrrende stof Bisphenol A (BPA) som blandt andet kan findes i belægningen på indersiden af dåser, og som kan afsmitte til maden.

Miljøpåvirkning fra fiskeriet: Vi har fokus på hvordan fangsten påvirker havmiljøet. Bedømmelsen bygger på tunarten, fangstområdet og fangstmetoden og ser blandt andet på bestandens tilstand samt risikoen for bifangst.

Sporbarhed: Kan vi finde informationen på produktet om tunart, fangstmetoder og fangstområde.

Kvalitet: Tre eksperter har blindsmagt produkterne, vurderet tunens kvalitet og lugt

Vi har testet dåsetun fra mærkerne:

Coop, Frantoio di santa'agata d'oneglia, Glyngøre, Grøndals Santa Catarina, John West, Nixe, Ortiz, Pan do Mar, Rema 1000 og Salling

De bedste dåsetun er også de dyreste

Tunfiskeri kan belaste miljø og biodiversiteten i havene på flere forskellige måde. Den tun der er fanget, kan fx være overfisket i det område den bliver fanget i og dermed er bestanden truet.

Tun kan fanges på måder, hvor mange andre fisk og havdyr fanges med og må lade livet. Tun fanget med stang er den metode, der tager mest hensyn til havets andre dyr, men stangfiskeri er også en omkostningstung fangstmetode.  Den tun som er testvinder, er af en art, der ikke er overfisket i det område den er fanget i, og den er fisket med stang.

Tun indeholder tungmetaller og PFAS fra havet

Tungmetaller ophobes i kroppen, så jo længere oppe i fødekæden et dyr er, jo højere indhold. Derfor indeholder de store rovfisk som tun generelt mere tungmetal end mindre fisk.

I testen har vi undersøgt for kviksølv, bly, arsen og cadmium, og vi fandt kviksølv i alle produkterne, men ikke i nærheden af fødevarestyrelsens grænseværdier. 

Vi fandt også cadmium i nogle af dåsetunene, men ingen arsen eller bly., 

Som noget nyt undersøgte vi også for PFAS og fandt det i alle tunene, dog under grænseværdierne. Fundet er endnu et eksempel på, hvordan PFAS – der bruges i alverdens forbrugerprodukter – spredes i miljøet og ender i vores mad, også mad der fanges på verdenshavene. 

Seks testede dåsetun indeholder hormonforstyrrende BPA

Vi har fundet bisphenol A – også kendt som BPA – i seks ud af ti tunprodukter. 

BPA bruges bl.a. i epoxylak, som findes på indersiden af konservesdåser, fx til tun. BPA er hormonforstyrrende, og kan påvirke immunsystemet og vores sundhed negativt. Bisphenol A og visse andre bisphenoler er blevet forbudt at bruge i materialer, som er i kontakt med mad som fx dåser. Forbuddet er dog endnu ikke trådt endeligt i kraft, og der er også forskellige overgangsperioder.