Økologi: Hvilket mærke skal du gå efter?

Når du køber mad i danske butikker, støder du oftest på to forskellige økologimærker:

• Det grønne blad (Det europæiske økologimærke)
• Det røde Ø (Det danske økologimærke)

Er der forskel på kravene til, hvordan de økologiske varer er produceret, alt efter om de har det ene eller det andet mærke?

Læs med her, og få svaret.

Er Danmarks røde Ø-mærke bedre end EU’s mærke?

Nej. Det røde Ø-mærke og det europæiske grønne blad står for det samme. Har maden det røde Ø-mærke, skal den også have EU’s økologimærke. Det gælder i øvrigt for alle økologiske fødevarer, der sælges i EU, at de skal leve op til EU’s økologiregler, uanset hvilket EU-land produktet er dyrket eller opdrættet i.

Økologisk mad fra andre EU-lande kan også få det røde Ø-mærke, hvis det sidste led af forarbejdningen eller pakningen foregår i Danmark. Det er de danske myndigheder, der kontrollerer de virksomheder, der har påsat Ø-mærket. 

Danskproduceret økologisk mad kan i få tilfælde adskille sig lidt fra økologivarer fra andre EU-lande. Det skyldes ikke en anden økologilovgivning, men en anden national lovgivning generelt på landbrugsområdet.

Fx er det forbudt for både konventionelle og økologiske frugtavlere og grøntsagsproducenter i Danmark at bruge kobber som sprøjtemiddel, fordi det kan skade miljøet.

Du kan dog godt støde på udenlandske økologiske æbler og kartofler i danske supermarkeder, der er dyrket med kobber. Og produkterne kan også have det røde-Ø, selvom de er dyrket med kobber, hvis de fx er pakket i Danmark. Vil du undgå produkter produceret med kobber, skal du derfor tjekke, at oprindelseslandet er Danmark.

Økologimærkning i forskellige lande

Vil du hjælpes godt på vej til at finde økologi i hele Europa, er det nok at kende EU’s økologimærke.

I det store og hele er der ingen forskel på økologi landene imellem, da alle økologiske varer i EU skal leve op til EU’s økologilovgivning.

Flere europæiske lande har også egne private økologimærker. Hvis du ser disse mærker, vil de altid vises sammen med det europæiske økologimærke. De mærker fra andre EU-lande, som du kan møde på varer, når du fx køber mad på din ferie, er: 

• AB-Agriculture Biologique fra Frankrig
• Bio-Siegel fra Tyskland
• Debio fra Norge
• EKO fra Holland
• ICEA fra Italien
• KRAV fra Sverige
• The Soil Association fra England

I enkelte lande er der private økomærker, som har lidt skrappere regler.

KRAV-mærket fra Sverige er et af de mærker, der har skærpede krav. Produkter kan for eksempel kun få mærket, hvis det ikke er tilsat nitrit, hvilket ellers er tilladt i enkelte fødevarer ifølge EU’s økologilovgivning. I Danmark er der også en særaftale om, at danske producenter ikke bruger nitrit i økologisk produktion. 

Økologisk mad skal leve op til disse regler 

EU’s økologimærke viser dig, at en økologisk madvare lever op til reglerne i økologiforordningen. Det betyder blandt andet:

• Meget få sprøjtemidler er tilladt i landbruget, og ingen sprøjtemidler, der er syntetisk fremstillet. Det betyder næsten ingen pesticidrester i din mad. 
• Bedre miljø og biodiversitet. Det skyldes bl.a. forbuddet mod syntetiske pesticider, som beskytter grundvandet, at der ikke bruges kunstgødning, og at dyrkningen er mindre intensiv, som giver øget biodiversitet i og omkring markerne.
• Meget færre tilsætningsstoffer må bruges i økologisk mad end i konventionel produceret mad.
• Bedre dyrevelfærd end for konventionelle dyr på flere parametre, særligt pga. krav om udeliv.
• GMO-afgrøder må ikke indgå hverken som ingrediens i en fødevare eller som foder til et økologisk dyr.