Økologi: Hvilket mærke skal du gå efter? | Forbrugerrådet Tænk: Vi tænker, før du handler Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Økologi: Hvilket mærke skal du gå efter?

EU har et officielt økologimærke, det grønne blad. I Danmark har vi det røde Ø, ligesom andre lande har egne økologimærker. Men er der forskel på mærkerne?

Caroline Boutrup Nielsen · 13. februar 2019
Det danske røde ø-mærke og det europæiske økomærke, det grønne blad.

Økologi er ens over hele Europa

Økologiske gulerødder, kyllinger og andre økologiske produkter skal overholde kravene i EUs økologi-forordning. Forordningen beskriver i detaljer, hvordan økologisk mad skal dyrkes, opdrættes, produceres, fremstilles og pakkes.

Det officielle europæiske økologimærke kan maden få, når den følger kravene.

Alle europæiske økologiske madvarer skal bære EUs økologimærke.

Økologiske madvarer i EU, som ikke har det grønne blad, kan du dog godt møde. Det gælder for økologisk mad, der er produceret og færdigpakket uden for EU. For den type produkter er EUs økologimærke frivilligt.

Økologisk mad skal leve op til disse regler 

EUs økologimærke viser dig, at en økologisk madvare lever op til reglerne i økologi-forordningen. Det betyder blandt andet:

  • Meget få sprøjtemidler må bruges i landbruget (eksempelvis må svovl og kobber), men ingen pesticider. Det betyder næsten ingen pesticidrester i din mad. 
  • GMO-afgrøder må ikke indgå hverken som ingrediens i en fødevare eller som foder til et økologisk dyr.
  • Tilsætningsstoffer må der kun bruges knapt 50 af, hvor der i konventionel mad må bruges over 300.
  • Bedre dyrevelfærd end for konventionelle dyr, da der er andre krav til økologiske dyrehold end konventionelle.
  • Bedre miljø end for konventionelt jordbrug, da økologisk landbrug bidrager til biodiversiteten i det omkringliggende landskab.

Økologimærkning i forskellige lande

Økologimærker fra de enkelte lande skal overholde EUs økologilovgivning. Derfor er alle europæiske økologimærker som udgangspunkt lige gode. Der kan være lidt forskelle i, hvordan det enkelte land fortolker lovgivningen. I det store hele er der dog ingen forskel på økologi landene imellem.

Lidt skrappere regler for at bruge deres egne nationale mærker har enkelte lande.

KRAV-mærket fra Sverige er et af de mærker, der har skærpede regler. Produkter kan for eksempel kun få mærket, hvis det ikke indeholder nitrit, hvilket ellers er tilladt i enkelte udvalgte madprodukter ifølge EUs økologilovgivning. 

Er Danmarks røde Ø-mærke bedre?

Danmarks røde Ø-mærke er ikke bedre end EUs økologimærke. De står for det samme. Al økologisk mad, der har det røde Ø-mærke, skal også have EUs økologimærke. Økologisk mad fra andre EU-lande kan også få det røde Ø-mærke, når de har EUs økologimærke.

Danskproduceret økologisk mad kan i få tilfælde adskille sig lidt fra økologivarer fra andre EU-lande. Det skyldes dog ikke en anden økologilovgivning, men en anden national lovgivning generelt på landbrugsområdet.

Frugtavlere i Danmark må for eksempel ikke bruge kobber som svampebekæmpelsesmiddel i produktionen af æbler og kartofler. Det gælder både for økologiske og konventionelle avlere. Derfor er danskproducerede økologiske æbler og kartofler uden kobber.

Importerede æbler og kartofler med det røde Ø-mærke kan dog sagtens være dyrket med kobber, da det ikke er forbudt i EUs økologilovgivning. 

Økologimærker i andre EU-lande

Alle europæiske, økologiske madprodukter i EU, skal bære det europæiske økologimærke. Derfor er det i virkeligheden nok at kende EUs mærke, hvis du vil være godt hjulpet på vej til at finde økologi i hele Europa.

Men landene har også deres egne nationale økologimærker. De nationale mærker fra andre EU-lande, som du oftest møder på varer i danske supermarkeder, er: 

  • AB-Agriculture Biologique fra Frankrig

  • Bio-Siegel fra Tyskland

  • Debio fra Norge

  • EKO fra Holland

  • ICEA fra Italien

  • KRAV fra Sverige

  • The Soil Associatione fra England