Sådan opbevarer du din mad
Hvad er bedst at opbevare din mad i, så det holder længe og er uden uønskede kemikalier for sundhed og miljø? Se dem her.
Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken emballage eller indpakning du vælger til dine madrester.
Forkert emballage kan nemlig øge afgivelsen af uønsket kemi til din mad eller belaste miljøet. Vælger du derimod den rigtige emballage, kan det betyde, at din mad holder sig længere.
Der er tre ting, du kan starte med at forholde dig til. Det handler om tid, varme og indholdet.
- Hvor lang tid er maden i kontakt med emballagen? Generelt øges risikoen for afgivelse af kemikalier til maden fra emballagen over tid.
- Skal du opbevare varm mad eller opvarme maden i beholderen? Dette vil generelt også øge risikoen for afgivelse af kemikalier.
- Indeholder maden alkohol, eller er den meget fed, sur eller saltet? For visse typer emballage kan det øge risikoen for afgivelse.
Se de forskellige typer af indpakning og emballage til madrester og madpakker og få hjælp til at undgå uønsket kemi nær din mad.
Glas- og gaffelsymbolet
Vælg fade, skåle, glas, plastikposer, madkasser og opbevaringsbøtter, som er beregnet til at komme i kontakt med mad. Her skal du gå efter glas- og gaffelsymbolet, for at du kan bruge det til at opbevare mad i.
Glas- og gaffelsymbolet kan du ikke nødvendigvis se, hvis det er oplagt, at genstanden kan bruges til mad. Tallerkener og drikkeglas har fx ikke glas- og gaffelsymbolet, da det er genstande, der normalt bliver brugt til mad.
Navnet på produktet eller brugsanvisningen kan også fortælle dig, om en beholder må bruges til opbevaring af mad. Den kan også fortælle, om emballagen kun må bruges til bestemte typer af mad, eller om den må komme i fryser eller mikrobølgeovnen.
Plastikbøtter
Opbevaringsbøtter af plastik kan du bruge til din mad, hvis de har glas- og gaffelsymbolet. Men du skal være påpasselig med, hvilken mad du putter i bøtten og temperaturen - selv hvis bøtten har glas- og gaffelmærket.
Varm og fed mad som lasagne, bøffer og gryderetter er det fx ikke alle plastikbøtter, der kan tåle, da kemiske stoffer kan bevæge sig over i maden. Det viste en kemitest af opbevaringsbøtter, som Forbrugerrådet Tænk Kemi stod bag i 2016.
Testen viste, at både varme og fedtindhold kan øge mængden af kemiske stoffer, der udskilles fra beholderne. Testen kunne dog ikke vise, hvilke kemikalier der var tale om, men blot se hvilke mængder de frigav - også kaldet for total migration.
Isterningebakker er et andet eksempel, hvor det som udgangspunkt kun er beregnet til vand og derfor kan du ikke nødvendigvis bruge det til andet. Skal du bruge en bakke til nedfrysning af babymad, skal der stå, at der kan bruges til nedfrysning af mad.
Se derfor efter en brugsanvisning på plastikbøtten, der fortæller, hvilken mad og hvilke temperaturer bøtten kan tåle og om den fx kan tåle mikroovn, opvask eller fryser. Er der ingen brugsanvisning, men kun glas- og gaffelsymbol, kan bøtten i princippet tåle alle typer mad og temperaturer.
Dog er det en god ide kun at bruge plast til høje temperaturer, hvis det er tydeligt angivet på emballagen. Her kan der stå temperaturen den kan tåle, eller at det er velegnet til mikrobølgeovn.
Du kan også lade maden køle af først, før du hælder den i plastbøtten, så du mindsker risikoen for frigivelse af kemikalier.
Genbrugt emballage
Genbruger du emballage fra andre madvarer til at opbevare rester i, skal du også være varsom. Du kan nemlig ikke være sikker på at genbrugsbøtten kan bruges til anden mad end det, der oprindeligt var i bøtten.
Genbruger du emballagen, skal du derfor bruge den til mad, der minder om det, som oprindeligt var i beholderen. Det kan være mad, der har det samme fedtindhold eller temperatur.
Forkert genbrug af bøtter øger risikoen for afgivelse af kemikalier fra bøtterne til maden.
Beholdere til is eller skyr kan godt bruges til kolde madvarer. Men bøtterne skal ikke bruges til opvarmning af rester eller opbevaring af varm, mad medmindre det direkte står på emballagen, at den også kan bruges ved andre temperaturer.
Kan emballagen tåle mikrobølgeovnen?
Bøtten med mad skal være beregnet til en tur i mikroovnen. Fx hvis dit barn skal have resterne fra familiens aftensmad med i skole og opvarme det i skolens mikroovn.
Opvarmning kan gøre, at bøtten afgiver kemikalier til maden.
Poser
Plastposer skal være markeret med glas- og gaffelsymbolet, før de kan bruges til opbevaring af mad.
Fryseposer er den eneste emballage, som er velegnet til at fryse din mad ned. Du skal ikke fryse mad ned i madpakkeposer, selv om de ligner fryseposer til forveksling. Se efter ordet ”fryseposer” på pakken – så er du sikker på, at poserne kan bruges i fryseren.
Madpakkeposer er tyndere i materialet, så der kommer for meget luft ind i posen. Det kan skabe rimfrostskader på din mad.
Affaldsposer og bæreposer skal du ikke opbevare din mad i. Virksomhederne er ikke forpligtigede til at sørge for, at disse poser ikke afsmitter til mad, og de kan være lavet af genbrugsplast, som kan afgive skadelige stoffer til din mad.
Glasbeholdere
Glasbeholdere kan du bruge til opbevaring af alt slags mad, da frigivelse af kemikalier fra glas er minimalt.
Men lad genbrugsglassene stå oprejst, så kontakt mellem maden og skruelåget mindskes. Pakninger i låg kan ligesom plastbøtter afgive kemikalier til maden.
Pas også på med at komme meget varm mad eller drikke i en beholder af glas, da ikke al glas kan tåle varme og kan revne.
Stålbeholdere
Beholdere af metal som fx rustfrit stål har en begrænset afgivelse af uønskede kemikalier og er derfor en god løsning til at opbevare mad.
Det er dog en god ide ikke at opbevare sure eller meget saltet fødevarer i metalbeholdere, og slet ikke hvis de er af aluminium, da det kan øge afgivelsen fra metallet.
Træskåle
Fade, skåle og skærebrætter af træ skal du være forsigtig med at bruge som opbevaring til din mad eller madrester. De kan nemlig indeholde stoffer, der kan smitte af på din mad.
Keramikskåle
Stentøj og keramik egner sig ikke nødvendigvis som opbevaring til mad, da det kan afgive tungmetaller som bly til din mad. Du skal derfor være forsigtig med at bruge kunsthåndværket fra udlandsrejsen som frugtskål.
Keramik med glas- og gaffelsymbolet kan du roligt bruge til din mad, men der har ikke altid været regler for afsmitning af tungmetaller. Har du gammel keramik stående, lever det derfor ikke nødvendigvis op til de eksisterende regler.
Konservesdåser
Dåser, der har været åbne, egner sig ikke til at opbevare mad i. Visse konservesdåser kan afgive tin til din mad, og det er derfor en god ide at opbevare dåsemad i en anden beholder, når dåsen først er blevet åbnet.
Dåser bør du heller ikke opvarme mad i, da det kan afsmitte uønsket kemi til fødevaren.
Sølvpapir
Stanniol, aluminiumsfolie eller sølvpapir. Uanset hvad du kalder det, er det belastende for miljøet.
Madpakker pakket ind i sølvpapir udleder 30 gange så meget CO2 som én, der er pakket ind i madpapir. Det udregnede Informationscenter for Miljø og Sundhed i 2009.
Miljøet har derfor bedre af, at du begrænser brugen af sølvpapir og husker at smide det ud sammen med andet metalaffald. Sølvpapir eller stanniol skal du ikke bruge til sur mad som citroner, syltede rødbeder eller syltede agurker. Det er bedst at opbevare sur mad i glas, porcelæn eller plastskåle, der er dækket af plastfilm eller et låg.
Husholdningsfilm
Husholdningsfilm kan du fx bruge til at pakke madpakken ind i eller til at tildække en skål, der skal i køleskabet.
Husholdningsfilm kunne tidligere være lavet af PVC med problematiske ftalater i.
Men husholdningsfilm er i dag typisk lavet af stoffet polyethylene, som ikke er tilsvarende problematisk for din sundhed.
Mad, der skal varmes i mikroovnen, må ikke være dækket af husholdningsfilm. Her skal du bruge mikrobølgefilm.
Køkkenrulle
Køkkenrulle kan du bruge i madlavningen til at suge fedt fra maden - for eksempel soltørrede tomater, eller når du har stegt bacon. Men køkkenrulle, der er lavet af genbrugspapir og avispapir, kan have rester af uønsket kemi.
Køb køkkenrulle af nye papirfibre, og som har glas- og gaffelsymbolet, hvis du skal bruge køkkenrulle i din madlavning.
Madpapir og bagepapir
Bagepapir og madpapir kunne tidligere være overfladebehandlet med fluorstoffer eller PFAS for at gøre det vand- og fedtafvisende. Men fra sommeren 2020 er det i Danmark blevet forbudt at bruge PFAS i pap- og papiremballage til mad.
Vælg Svanemærket madpapir og bagepapir, hvis du vil undgå emballage med uønsket kemi.
Genanvendeligt bivokspapir
Bivokspapir – eller bee’s wrap - kan du bruge til at pakke grøntsager og din madpakke ind i, hvis du ikke vil bruge sølvpapir og plastikfilm.
Bivoks-papir er ofte lavet af bomuldsstof, som er behandlet med blandt andet bivoks og harpiks.
Du skal ikke pakke råt kød og fisk ind i vokspapir af hensyn til hygiejne, da papiret kun tåler at blive vasket med koldt vand. Følg altid anvisningerne på pakken.
Bivoks og tekstil er to af de materialetyper, der ikke gælder særlige regler for, når det bliver brugt i kontakt med mad.
Producenten skal selv sikre, at der ikke er problematiske stoffer i fx trykfarven i stoffet, der kan vandre over i maden.
Lugter madkassen eller drikkedunken?
Undgå drikkedunke og madkasser, der lugter kraftigt af plast eller metal. Drikkedunkene kan også smage af det. Både ved lugt og smag er det tegn på, at der frigives kemikalier fra produktet.
Kemikalierne behøver ikke nødvendigvis at være problematiske. Men som udgangspunkt skal emballage ikke afgive kemikalier til maden.
Varedeklaration: Hvad skal der stå på din mad?
Færdigpakket mad skal være mærket med en varedeklaration, så du kan se, hvad maden indeholder. Men hvad skal du kigge efter? Få svaret og læs, hvad du finder på din emballage.
Mad-emballage: Her er reglerne
Producenter af mad må ikke vildlede dig til at tro, at maden er bedre eller sundere, end den er. Men hvad betyder det? Få styr på reglerne her.
Optøning: Sådan tør du bedst mad op
Nedfrysning af madrester sparer dig penge og hindrer madspild. Men hvordan tør du kød og fisk op på den rigtige måde? Få svar her.