Derfor får du mindre for pengene i supermarkedet

Leverpostejen fra Stryhns synker i foliebakken, der mangler en figenstang i posen fra Castus, og pakken med granola fra Paulúns bliver hurtigere tømt, end den plejede. Mange af supermarkedernes varer er inden for de seneste par år skrumpet, uden at priserne er fulgt med. Det er det fænomen, man kalder for ’shrinkflation’ – eller på dansk ’skrumpeflation’.

For nogle produkter er det dog fedtindholdet og ikke størrelsen, der er skrumpet. I marts 2024 opdagede forbrugere, at der i piskefløde fra Arla pludselig kun var 36 i stedet for 38 procent fedt. Cirka samtidig gav en bruger på debatforummet Reddit udtryk for, at han syntes, at Kærgården smørbar, som også er ejet af Arla, havde fået en mærkelig konsistens. Smørret var begyndt at glide af kniven, skrev han.

Senere erkendte Arla, at opskriften på det smørbare produkt blev lavet om tilbage i efteråret 2023. De har tilføjet mere vand og mindre fedtstof til produktet, fordi det skulle få produktet til at holde sin konsistens bedre, når man opbevarer det uden for køleskabet. Og piskefløden? Den er i følge Arla blevet lettere, fordi Arla ønsker at fremme folkesundheden.

Arla mener dog ikke, at de har ført forbrugerne bag lyset ved ikke at råbe højere om ændringerne, siger marketingdirektør Ann-Camilla Kjæmpe:

”I Arla har vi en ambition om at skabe sundere og mere bæredygtige fødevarevaner for de næste generationer, samtidig med at vi vægter smag og kvalitet højt. Ved at foretage små justeringer af indholdet af fedt, salt og sukker hjælper vi forbrugerne med langsomt at vænne sig til smagen af sundere fødevarer. Vi nudger forbrugerne, men vi snyder dem altså ikke.”

Prisstigninger eller mindre indhold?

Det er ikke kun i mælkekøleren, at produkterne har ændret sig – og det er sådan set heller ikke noget nyt fænomen, siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør hos Coop. I sine 28 år hos Coop har han løbende observeret tendensen – men den er klart taget til i takt med de seneste par års høje inflation, siger han:

”Det er nok altid forekommet i en eller anden grad, at fødevarerne skrumper, når krisen kradser, men det har været særlig udbredt i 2022 og 2023. Jeg har lagt mærke til det på tværs af stort set alle produktgrupper – kolonial, konfekture, slik og mejeriprodukter. Det er dog kun sket i et mindre omfang med frugt og grønt, hvor det nok snarere er noget med at tilrettelægge tilbud, sådan at du nu kan tage fx fem pærer til en tilbudspris, der før ville have gjaldt for seks pærer.”

Også hos Coop mener de, at producenterne bør gøre kunderne opmærksomme på ændringer. Det er også det, kunderne foretrækker, mener Jens Juul Nielsen:

”Vi kan se, at hvis man hæver prisen fra eksempelvis 9,95 til 14,95 for et produkt, så falder salget. Det vil producenten undgå ved at skære ned på indholdet i stedet for at hæve priserne. Og hvis producenten sørger for at ændre tallet på pakken, så kunden kan se, at der nu er mindre i end tidligere, så tror jeg sådan set godt, at kunderne ville kunne forstå det. Men hvis man får opfattelsen af, at producenten prøver at skjule det, så kan man føle sig ført bag lyset. Vores krav er, at producenterne er transparente med ændringer af mængder.”