Sådan sparer du penge på mad og indkøb

I en travl hverdag kan du let komme til at bruge flere penge på mad, end du behøver. Heldigvis er der masser, du kan gøre for at skrue ned for udgifterne.

Planlægning og overblik er de vigtigste ingredienser, hvis du vil holde dine madudgifter nede.

Uden planlægning får du nemlig let lavet impulskøb af mad, som du måske ikke får spist, og som derfor ender som madspild.

Her får du 9 gode råd til at spare penge på mad. 

Hjemmelavet mad: Lav din mad selv

Du kan let blive fristet af fastfood og take-away, når det skal gå hurtigt med maden. Men der er mange penge at spare ved at lave maden selv derhjemme i stedet.

Har du en fryser, kan du lave store portioner mad til fryseren, de dage du har tid. Så har du færdig mad på lager til de travle dage.

En madklub kan også være en hyggelig måde at få god mad i dejligt selskab og samtidig spise billigt. Når I er flere, der spiser sammen, bliver maden nemlig ofte billigere, fordi mad i store portioner ofte koster mindre end mad i små.

Madbudget: Beslut dig for et fast beløb til mad

Et madbudget er en god måde at holde øje med udgifterne til mad på.

Beslut dig for et fast beløb, som du må bruge på mad hver uge eller måned. Sæt fx et fast beløb ind på en budgetkonto, som du kun bruger til mad.

Madlager: Hav et basislager, så du altid kan lave mad

Basisvarer er gode at have på lager.

Hvis dine madpenge slipper op, før måneden er færdig, vil du med et basislager af langtidsholdbare madvarer altid kunne lave mad uden at få overtræk på din madkonto.

Med et basislager kan du også nemt lave et måltid med nogle af de trætte grøntsager i køleskabet eller en rest kød fra dagen før. Så slipper du for at smide mad ud, fordi du ikke får det brugt, inden det bliver for gammelt. 

Et basislager kan for eksempel bestå af:

• Pasta, ris, mel, havregryn, krydderier og andre tørvarer
• Olie, eddike, sennep, ketchup
• Mad på dåse som fx bønner, kikærter, tun, flåede tomater
• Frostvarer som ærter, grønne bønner, spinat, majs, flute

Madplaner: Undgå klatkøb

Laver du madplan en uge ad gangen kan du købe stort ind 1 gang om ugen. På den måde undgår du mange småindkøb, hvor fristelserne og impulskøbene står i kø.

Med en madplan minimerer du også dit madspild, fordi du i planlægningen kan tage højde for, hvordan du vil bruge rester og overskydende råvarer i næste måltid.

Indkøb: Undgå dyre impulskøb

Planlægning er også vigtig, hvis du vil undgå at købe mere mad, end du har brug for.

Skriv en indkøbsliste hjemmefra eller tag et billede af dit køleskab, køkkenskab og køkkenbord. Så har du styr på, hvad du allerede har, og hvad du mangler.

Indkøbsnet er gode at huske, når du skal i supermarkedet. Både miljøet og din pengepung har gavn af, at du ikke køber nye poser til 4 kroner, hver gang du handler.

Kødfri: Skru ned for det dyre kød og spar penge

Kød er en af de dyre ingredienser. Der er penge at spare ved af have kødfrie dage i løbet af ugen.

Du kan også erstatte noget af kødet i for eksempel kødsauce og frikadeller med bønner, linser, havregryn og revne grøntsager. Ud over at det er billigere, så er det bedre for klimaet og sundt og mættende.

Tilbud: Tænk dig om og tjek prisen

Er du vild med at jage tilbud, skal duhuske, at jo flere butikker du besøger, des flere fristelser bliver du eksponeret for. Du ender let med at købe mere end planlagt.

Mængderabatter kan friste, men måske du slet ikke kan nå at få brugt 3 kilo oksekød eller 20 stykker frugt? Har du plads i din fryser, kan du dog spare penge ved at købe stort ind og fryse det ned, du ikke når at bruge.

Datovarer er ofte sat ned, fordi de skal bruges samme dag eller dagen efter. Overvej, om du kan nå at bruge maden, før det bliver for gammelt. Kan du godt nå det, er det en rigtig god måde at spare penge og undgå madspild på.

Supermarked: Lad dig ikke lokke

Supermarkedet er indrettet, så du får lyst til at købe mest muligt, når du handler. Derfor er det en god idé, at du er opmærksom og kritisk, når du køber ind. Sammenlign priserne ved at kigge på kiloprisen. Den fortæller dig, hvad den reelle prisforskel per kilo er. 

Gule skilte er ikke altid et tegn på tilbud. Det kan også være en måde at få din opmærksomhed på. Tjek, om der er tale om et reelt tilbud - og om det er et godt tilbud for dig, inden du beslutter dig.

Mad, der står lige i øjen- og taghøjde, er ofte de dyreste varer. Det er dem, de fleste automatisk vælger. Et godt tip er at kigge ned, da de billige varianter ofte står nederst på reolen.

Madspild: Undgå madspild og spar penge

Madspild er dyrt. Det er jo penge lige ned i skraldespanden, når du smider mad ud.

Du kan undgå meget madspild ved at have styr på, hvad du har i køleskabet.

Lav mad ud fra, hvad der skal bruges først. Der kan blive mange spændende varianter af klassiske retter ud af det.

Du kan også organisere dit køleskab, så mad med kort holdbarhed står forrest på hylderne, så du ikke glemmer mad med kort holdbarhed bagest i køleskabet. For nogen kan det også hjælpe at have en hel hylde til mad, som er tæt på udløbsdatoen.

Madrester: Brug dine rester 

Selv små rester kan du med fordel gemme i en egnet beholder i køleskabet. For eksempel kan du bruge 2-3 kartofler i en salat dagen efter eller i en brøddej. En smule kødsovs kan du komme i en tortilla eller lægge på pizza. Slip fantasien løs og mulighederne er mange.

Madpakker: Tag rester med på madpakke 

Madpakker hjemmefra er meget billigere end kantinemad eller færdigsalater fra supermarkedet.

Er du ikke til klassiske rugbrødsmadder, kan du sørge for at have rester fra aftensmaden, som du kan tage med. Rester kan sommetider smage bedre til frokost dagen efter, fordi smag udvikler sig over tid.

Fryser: Hav altid mad på lager

Fryseren er god, hvis du har købt stort ind. 

Husk, at meget mad skal ompakkes i fryseposer eller fryseegnede bøtter, og at det er en god idé at skrive både indhold og dato på. Så er det nemmere at bevare overblikket over indholdet i din fryser, så du når at få det brugt, inden det bliver for gammelt. Ellers er der jo ingen penge sparet.