Hjemmeberedskab: Sådan undgår du unødigt spild

Myndighederne anbefaler, at du har et hjemmeberedskab, så du kan klare dig selv i minimum tre døgn i tilfælde af en krise. Her kan det måske virke nemt og fristende at investere i særlige prepperkasser eller avanceret overlevelsesudstyr – men det er ikke nødvendigt, lyder det fra flere eksperter. 

Her er en guide til, hvordan du nemt kan opbygge dit hjemmeberedskab uden at ende med en masse mad, vand og udstyr, du ikke får brug for. Få hjemmeberedskabsguide om:

• Mad
• Vand 
• Udstyr

Mad: Køb det, du faktisk spiser

Myndighederne anbefaler, at din husstand skal kunne klare sig selv med mad i mindst tre døgn. Maden skal helst kunne holde sig uden for køleskab og fryser, og det er en fordel, hvis den kræver ingen eller kun begrænset tilberedning. 

Fødevarestyrelsen nævner blandt andet knækbrød, fisk og bælgfrugter på dåse, grøntsagskonserves og havregryn. Men før du kopierer listen direkte ned i indkøbskurven eller køber særlige prepperkasser, så tag et kig i dine egne skabe først.

”Det er en misforståelse, at du skal fylde skufferne med alt muligt mærkeligt dåse- eller pulvermad, du ikke normalt vil spise, eller at du skal preppe en masse måltider til fryseren – det får du jo ikke meget glæde af, hvis fryseren sættes ud af funktion. I stedet er kodeordet at fylde skufferne lidt ekstra op med de madvarer, I alligevel spiser af, og så sikre en god rotation,” siger Maja Effersøe Khan, fødevarepolitisk seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk. 

Hun giver et konkret eksempel på, hvordan du kan bruge af dit lager løbende uden at stå med tomme skabe i tilfælde af krise: 

”Spiser du tun, så hav fx seks dåser tun liggende i køkkenskuffen, som du kan bruge af. Når du er nede på to dåser, så køber du seks nye. På den måde er der hele tiden lidt ekstra til en eventuel krise, og du undgår samtidig en forældet prepperkasse, der samler støv på loftet.” 

Hvis krisen er ude, er det samtidig vigtigt at gå til madvarerne i den rigtige rækkefølge, så du ikke ender med at skulle smide en masse mad ud. 
 

”Hvis strømmen går, er det bedst at begynde med at spise den mad, som risikerer at gå til først – fx maden i køleskab og fryser. Dernæst kan du gå i gang med tørvarerne i skufferne,” siger Maja Effersøe Khan. 

Rådene bakkes op af beredskabschef Nikolas Kühn Hove fra Fødevarestyrelsen. Han anbefaler at tage et kritisk blik på lageret af fødevarer mindst én gang om året: 

”Passer maden stadig til det, som familien spiser, eller har I fået nye præferencer siden sidst? Er der nogen af fødevarerne, 
der alligevel har overskredet holdbarhedsdatoen, og som du skal erstatte?”

Vand: Vær opmærksom på opbevaring

Anbefalingen til dit beredskab af vand er meget konkret: tre liter pr. person pr. døgn i mindst tre døgn. Husk også vand til kæledyr. 

Men hvordan sikrer du dig, at du har nok vand til en krise, men ikke må ende med at smide en masse ud, der er blevet for gammelt? 

”Hvis du køber vand på flaske, skal du følge holdbarhedsdatoen og opbevare flaskerne køligt og mørkt. Tapper du vand fra hanen, kan det opbevares i op til et år i en lukket og ren, fødevaregodkendt beholder, hvis det står køligt og mørkt. Når vandet skal udskiftes, så brug fx det gamle vand til blomsterne, så det ikke går til spilde,” siger Nikolas Kühn Hove fra Fødevarestyrelsen. 

Ifølge ham er det også en mulighed at supplere med vandrensningstabletter – men de kræver korrekt brug og bør ikke erstatte de almindelige råd om at opbevare vand rent, køligt og mørkt.

Udstyr: Powerbank, lommelygte og radio

Der er rig mulighed for at købe udstyr til dit hjemmeberedskab, så du kan leve op til anbefalingerne om fx at kunne få information fra myndighederne. Men overvej nøje, om du faktisk har brug for det, så du ikke ender med at købe for meget udstyr. 

”Tænk i ’need to’ og ikke ’nice to’. En opladet powerbank er eksempelvis praktisk, fordi den også kan bruges i hverdagen. En lommelygte er god at kunne finde, hvis strømmen forsvinder. Og en FM-radio på batterier, håndsving eller solceller kan give adgang til myndighedernes information. Har du bil, kan bilradioen fx også bruges,” siger Tue Patursson, byggefaglig formidler af energi hos Bolius – en del af Realdania.

En generator, et LifeStraw (et bærbart vandfilter formet som et sugerør) eller andet udstyr er derimod ikke et must. Men ifølge Tue Patursson skal du igen 
kigge på dine egne behov: 

”Bor du afsides med adgang til naturlige vandkilder, kan det være mere relevant med fx et LifeStraw end i en lejlighed midt i byen. Eller hvis du er særlig afhængig af elektricitet i din husstand – fx hvis du sidder i kørestol og har brug for en lift – så er det også mere nødvendigt med en nødgenerator, end hvis du er en helt almindelig familie,” siger Tue Patursson.

hjemmeberedskab_embed