Kan du spise dåsetun med god samvittighed?

Tun er en populær spisefisk, men i visse havområder bliver der drevet rovdrift på nogle arter og fangstmetoderne kan betyde at andre dyr, som delfiner, hajer, havskildpadder og havfugle bliver fanget med.

Forbrugerrådet Tænk har testet 10 forskellige tun i olie. I testen undersøger vi også fangstmetoder og fangstområder.

3 ting du skal se efter på tundåsen

For at vurdere hvor meget den dåsetun du står med i hånden, belaster bestand og biodiversiteten, har du brug for følgende informationer: 

• Hvordan er tunen fanget?
• Hvor er tunen fanget?
• Hvilken type tun er der tale om?

Testen viser, at det langt fra er alle tunproducenter, der oplyser om disse 3 ting.

Hav styr på fangstmetoderne af tun

Fangstmetoden betyder noget for, hvor mange andre dyr, der fanges i jagten på tunfiskene. Den metode der har mindst bifangst er stangfiskeri. 

Her får du et overblik over de mest udbredte fangstmetoder og 

Koder fortæller hvor tunen er fanget

Fangstområdet har stor betydning, når du skal vurdere i hvor høj grad fangsten belaster havmiljøet og bestanden af tun.

Tunbestanden som kan være overfisket og truet i ét område, kan have det langt bedre i et andet farvand.

Fangstområdet deklareres med en kode, der starter med forkortelsen FAO efterfulgt af et tal.

FAO 51 er for eksempel den vestlige del af Det Indiske Ocean, mens FAO 57 er den østlige del af Det Indiske Ocean.

Koderne giver umiddelbart ikke nogen mening, når du står og handler tun eller andre fisk, men hvis du googler “FAO 51”, vil du straks få søgeresultater, der viser dig, hvilket havområde der er tale om.

På fiskeguiden.wwf.dk kan du se konkrete tunbestandes status i de forskellige områder.

Forskellige arter af tun

Tunarten har også betydning, når man vurderer i hvilken grad fangsten belaster tunbestand og biodiversitet i havet.

Hvis du kender tunart, fangstmetode og fangstområde, kan du se WWF Verdensnaturfondens anbefalinger vedrørende netop denne tun på fiskeguiden.wwf.dk 

Se efter MSC-mærket

MSC-mærket er på nuværende tidspunkt det bedst mulige bud på et internationalt mærke, som sætter nogen grad af kriterier for sporbarhed, biodiversitet og socialt ansvar.

Men mærket er ikke fejlfrit. Vi ser gerne, at mærkningsordningens kriterier og monitorering skærpes med tiden, så der ikke er tvivl om, at MSC-mærket også indikerer det mindst miljøbelastende valg.

I de dåsetun vi har undersøgt, som har MSC-mærket, er tunen fanget med Not eller Not med FAD, som er fangstmetoder med stor bifangst.

Pas på delfinmærket

Dåserne med tun i vores test kan også have et delfinmærke. Det signalerer, at der er taget hensyn til bifangst af delfiner.

Delfinmærket skal du ikke stole på, mener Verdensnaturfonden og Greenpeace. De anbefaler derfor ikke, at du vælger dåsetun ud fra, om tunen har delfinmærke eller ej.

Grundlaget for delfinmærket er nemlig ikke altid videnskabeligt underbygget. Desuden er der ikke taget hensyn til andre havdyr som for eksempel skildpadder og hajer, når fisken er mærket med delfinmærket.