Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Blog: Sundhedsanprisninger – hvad er problemet?

Mad må gerne prale med at være sund, selv om den indeholder meget fedt, salt og sukker. Loven skulle ikke have været sådan. Men sådan er det alligevel endt.
Af Camilla Udsen
30. November 2016
Sundhedsanprisninger og ernæringsanprisninger: Hvad er problemet?

Sundhed sælger

Snup en vitamindrik - det styrker dit immunforsvar. Drik kakaomælk efter træning, for det er fyldt med protein. Og husk fuldkorn i morgenmaden!

Sundhed sælger, og derfor er der mange sundhedsbudskaber på produkterne i supermarkedet. Og vi er modtagelige. For vi er mange, der gerne vil leve sundt, og vi er også mange, der drømmer om den nemme vej til sundhed.

At produkterne ofte også er stopfyldte med sukker, er nemt at overse.

Falske løfter om sundhed kan give mindre sundhed

Protein og vitaminer får langt de fleste danskere allerede nok af gennem den normale kost. Et ekstra tilskud giver ikke et ekstra sundhedsboost.

Og fuldkorn er godt, men hvis der følger en stor mængde sukker med i købet, er sundhedsgevinsten væk.

Falske sundhedsløfter gør, at du i bedste fald spilder din penge på mad eller drikkevarer, der ikke kan holde, hvad de lover. Men i værste fald får det dig til at spise mindre sundt.

Sundhedsanprisningerne kan nemlig få dig til vælge varer fyldt med sukker og fedt på bekostning af de gode basisvarer.

Lovgivningen havde gode intentioner – men…

Ernærings- og sundhedsanprisninger blev lovlige at bruge på madvarer for mere end 10 år siden.

Forbrugerorganisationer og sundhedseksperter var kritiske overfor anprisningerne, fordi de kunne føre til, at mindre lødige madvarer kunne sælges med sundhedsbudskaber. Og de kritiske røster blev hørt.

Da lovgivningen om ernærings- og sundhedsanprisninger blev vedtaget i 2006, blev det skrevet ind, at fødevarer maksimalt måtte indeholde et vist niveau af sukker, fedt og salt for overhovedet at kunne få lov til at bære anprisninger.

Mælkechokolade skulle for eksempel ikke kunne anprises for at styrke knoglerne på grund af indholdet af kalk.

Maksimumsgrænser skabte splid

Problemet var bare, at man ikke på forhånd blev enige om, hvor høje disse maksimumsgrænser for sukker, salt og fedt skulle være.

Maksimumsgrænserne skulle man derfor blive enige om efterfølgende og allersenest i 2009. Det skete bare ikke.

Industrien og endda dele af EU-systemet, som prioriterede handel højere end sundhed, pressede på, så grænserne aldrig blev defineret.

EU overvejer lige nu, om maksimumsgrænserne, som formelt kaldes ernæringsprofiler, skal tages helt ud af lovgivningen.

Forbrugerne skal ikke vildledes om sundhed

Forbrugerrådet Tænk er ikke glade for den udvikling.

Forbrugerne skal ikke vildledes om sundhed. Og hvis du som forbruger skal kunne tage et ansvar for din sundhed, er det afgørende, at du kan stole på, hvad der står på pakningerne.

Vi vil holde politikerne i Danmark og EU fast på, at den lovgivning, der blev skrevet for at beskytte forbrugerne, også bliver ført ud i virkeligheden.

Højt indhold af protein gør ikke maden sund

Ærlig snak eller ren salgsgas?

Forbrugerrådet Tænk sætter fokus på salgsgas på mad.

Træt af blive snydt? Skriv under nu

Comments

Hej,
Go' artikel! Ja, fuldkorn er vigtigt i morgenmaden, men også i al den øvrige kost. Det kunne være godt med en artikel om for brugerens krav til bageren, når det gælder anprisninger og specielt ingredienser. Der er heldigvis kommet rigtig mange bagertorretninger med spændende og velsmagende brød. Men hvad er der i dem? Jeg har endnu ikke mødt en bagertorretning vor jeg har kunnet få en ingrediensliste at se. Hvad er egentlig reglerne. Skal de ikke som ved alle andre levnedsmidler have en varedeklaration. Hvad med vildledende navngivning. Gulerodsbrød; hvor meget gulerod skal der f. eks. være i brødet fire at det må hedde sådan. Eller Fuldkorns rugbrød! I mange forretninger tror de at mange kerner er det samme som fuldkorn!
På forhånd tak! God weekend! Hilsen Carsten

Din kommentar