Sådan mener forbrugerne, maden skal klimamærkes
Ny undersøgelse viser, at tre ud af fire forbrugere helst vil have et klimamærke udformet som en farveskala, der viser hvordan klimabelastningen er på de enkelte fødevarer.
Uanset om du står med kyllingepålæg, roastbeef eller hummus i hånden i dit supermarked, skal du i fremtiden kunne se en skala på produktet, der viser, hvor lille eller stor klimapåvirkning, fødevaren har.
Det mener i hvert fald 74 procent af de danske forbrugere, når de bliver spurgt, hvordan de synes det kommende klimamærke skal se ud.
En arbejdsgruppe under Fødevarestyrelsen, som Forbrugerrådet Tænk sidder med i, arbejder netop nu på at finde frem til den bedste model for, hvordan mærket skal se ud.
Skala skaber bedre mulighed for klimavenligt valg
Der er nemlig to modeller i spil, som arbejdsgruppen ser på:
- Et skalabaseret mærke, der er på alle fødevarer, uanset om de er gode for klimaet eller ej
- Et mærke, hvor alene de mest klimavenlige varer indenfor kategorier som fx grøntsager, kød og morgenmadsprodukter bliver mærket med et simpelt symbol.
I Forbrugerrådet Tænk er vi glade for at, at tre ud af fire forbrugere bakker op om det skalabaserede mærke.
”Vi synes, at skalamodellen giver den bedste information til forbrugeren, da det på den måde bliver muligt at se, hvor alle fødevarer ligger i forhold til klimavenlighed,” siger Karin Breck, der er politisk chef for Bæredygtigt forbrug.
En skala skal netop være med til at skabe mere gennemsigtighed for forbrugeren, så det er lettere at træffe et mere klimavenligt valg, forklarer Karin Breck:
”Forbrugeren får med en skala et godt indblik i, hvad de gode, mellemgode og de dårlige klimavalg er, når de skal købe en vare. Det vil kunne hjælpe dem til at træffe et valg.”
Forbrugere tænker over klimaaftryk
Det ser ud til, at skalaen kan være med til at rykke forbrugeren.
I undersøgelsen svarer 31 procent, at de vil kigge efter en alternativ fødevare med en bedre klimamærkning, hvis de stod over for en fødevarer, der er mærket med stor klimabelastning.
43 procent vil stadig købe den samme vare, men tænke over at købe en mindre mængde eller opveje ved at købe flere varer med mindst mulig klimabelastning. 26 procent vil ikke lade sig påvirke af mærkningen.
Det betyder langt mere, hvad du spiser, end hvor det kommer fra
Fødevarer dyrkes, sælges og transporteres på kryds og tværs af landegrænser og verdenshave. Det er dog ikke ananassen, men kødet, der har den absolut største klimabelastning.
Projekter skal skabe mere bæredygtige mad- og indkøbsvaner
Med fondsstøttede projekter hjælper Forbrugerrådet Tænk børnefamilier, børn og unge med at skabe mere bæredygtige mad- og indkøbsvaner. Her kan du læse om de forskellige projekter, som vi har fået fondsstøtte til siden 2016.
Derfor fører faldende kornpriser ikke til lavere fødevarepriser
Prisen på nogle råvarer som fx hvede og palmeolie er faldet igen efter meget store prisstigninger, men alligevel bliver priserne i supermarkedet ved med at være lige høje eller fortsætte med at stige.