Du skal ikke bekymre dig om amerikanske hormonbøffer i danske butikker
USA har peget på EU's fødevarestandarder som handelsbarrierer og ønsker lempeligere regler for eksport af blandt andet klorkyllinger og hormonbøffer. Men risikerer de europæiske standarder at blive en del af den igangværende toldkrig?

I toldkrigen mellem USA og EU er der meget mere på spil end priserne på de varer, der sendes frem og tilbage over Atlanterhavet. Hvis amerikanerne trækker de europæiske fødevarestandarder ind i toldkrigen, kan det i værste fald blive med krav om, at europæerne skal give amerikanske virksomheder lov til at sælge fx klorkyllinger og hormonbøffer i EU.
Tidligere i år offentliggjorde USA en rapport over regulering fra andre lande, som de opfatter som barrierer for eksport af amerikanske varer. I rapporten påpeges bl.a. forbud mod brug af hormoner og tilsætningsstoffet titaniumdioxid, som er forbudt i EU.
Herudover nævner amerikanerne pesticider, brug af antibiotika og GMO som områder, hvor lovgivningen er strammere i EU end i USA, og hvor amerikanerne derfor er interesserede i at få slækket på de europæiske regler for nemmere at kunne eksportere til EU.
”Det er en rød linje”
Men det er et no-go, lyder det fra såvel EU som de europæiske forbrugerorganisationer, herunder Forbrugerrådet Tænk. I april var EU-Kommissionen således ude at afvise at slække på de europæiske fødevarestandarder i en officiel udtalelse med direkte adresse til den amerikanske præsident og den europæiske befolkning.
”Det er en rød linje,” lød det fra talsmanden for kommissionen, som fortsatte: ”Det er afgørende at huske, at EU-standarderne for fødevarer, sundhed og sikkerhed er sakrosankte (hellige, red.). De er ikke til forhandling. Vores borgere forventer, at de standarder bliver opretholdt. Og det vil de blive.”
Derfor er det helt afgørende, at vi ikke sænker EU-standarder for fødevarer for at tage hensyn til USA, men holder godt fast. Maja Effersøe Khan Fødevarepolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk
Og det er en melding, som Forbrugerrådet Tænk bakker 100 procent op om, siger Maja Effersøe Khan, fødevarepolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk. Hun understreger, at selvom reglerne på en del områder er skrappere i EU end i USA, så er der stadig meget at kæmpe for i EU.
”Derfor er det helt afgørende, at vi ikke sænker EU-standarder for fødevarer for at tage hensyn til USA, men holder godt fast,” siger hun.
Vi er mere forsigtige i EU
De europæiske fødevarestandarder har tidligere været genstand for kontroverser med USA, fx i forbindelse med forhandlinger med USA om en handelsaftale, de såkaldte TTIP-forhandlinger.
Sagen er nemlig den, at EU på en række områder har betydelig strammere regler for, hvad der må sælges af fødevarer til de europæiske forbrugere.
Uden EU’s standarder
Her er eksempler på, hvad der potentielt vil kunne havne på hylderne i de danske og europæiske supermarkeder, hvis EU lemper fødevarestandarderne til amerikansk niveau.
Klorkyllinger
I USA bruges stoffer som klor til at vaske kødet, efter at dyret er slagtet, for at dræbe bl.a. salmonellabakterier. Det er ikke tilladt i EU, hvor man bekæmper problemet ved kilden, altså i produktions- og slagteprocessen.
Hormonbøffer
I USA er det tilladt at opdrætte kvæg med væksthormoner. I EU er væksthormoner forbudte.
Tilsætningsstoffer
Nogle tilsætningsstoffer er forbudte i EU, men tilladte i USA. Det gælder fx stoffet titaniumdioxid, som blev forbudt i EU for nogle år siden, da nyere forskning viste, at stoffet kan ophobes i kroppen, og det ikke kan udelukkes, at det kan skade arvematerialet, når vi spiser det. Stoffet er stadig tilladt i USA.
”Der er grundlæggende en vidt forskellig tilgang til risici over for forbrugere. I USA er udgangspunktet i højere grad, at hvis det ikke kan bevises, at et stof er farligt, så er det tilladt at bruge, hvorimod EU’s tilgang til risikostyring er baseret på et forsigtighedsprincip. Derfor opererer man i EU i højere grad med godkendelsesordninger, hvor virksomheder skal kunne dokumentere, at deres fødevarer er sikre, inden de kan komme ind på EU-markedet,” siger Maja Effersøe Khan.
Også politikerne siger nej tak
I den verserende toldkrig er der fra europæisk side derfor en begrundet frygt for, at de europæiske forbruger- og miljøbeskyttende fødevarestandarder kan blive en del af kontroversen. Lempelser er dog heller ikke noget, der vinder opbakning hos Stine Bosse og Christel Schaldemose, to af de danske beslutningstagere i Europa-Parlamentet, hvor lempelserne i givet fald skal til afstemning.
”Det er noget af det dummeste, vi kan gøre. Det, der adskiller Europa fra bl.a. USA, er netop, at vi i Europa tager os af vores borgeres sundhed og velfærd. Jeg er ikke politiker for at tage mig af andre interesser end borgernes sikkerhed og velfærd, og derfor synes jeg ikke, at man skal slække på noget som helst,” siger Stine Bosse fra Moderaterne.
Det er Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet enig i:
”Det er vigtigt, at EU ikke slækker på vores forbruger- og miljøbeskyttende fødevarestandarder over for USA, fordi de afspejler europæiske værdier som sundhed, sikkerhed og bæredygtighed. Vores regler er skabt for at beskytte dig og mig – ikke for at pleje internationale relationer. Det skal være trygt at gå i supermarkedet i Danmark og resten af EU og vide, at den mad, vi sætter på bordet derhjemme, lever op til nogle fælles høje standarder,” siger hun. ’
Fra den europæiske forbrugerorganisation BEUC, som følger debatten i EU, er vurderingen, at der ikke er stor grund til bekymring for nuværende, da EU-Kommissionen er tydelig omkring, at den ikke ønsker at slække på reglerne. Men både de og andre forbrugerorganisationer følger udviklingen tæt for at sikre, at der ikke sker nogen indrømmelser fra EU i sidste øjeblik af forhandlingerne.

Forbrugerne fravælger USA
Danske forbrugere stemmer med fødder og pengepung, når de går uden om amerikanske produkter på hylderne i supermarkedet. Forbrugerbevægelsen kan muligvis formå at skubbe til markedet og slå skår i USA’s omdømme, siger ekspert.

Fødevarepriserne kommer ikke til at falde igen
De voldsomme prisstigninger på fødevarer lader til at være stilnet af – men vi skal ikke regne med, at varerne i supermarkederne bliver billigere igen, spår ekspert.

Store prisforskelle på kattemad
Kiloprisen på kattemad kan være dobbelt så høj, hvis du køber en lille pose, som hvis du køber en stor – og den kan også afhænge af, i hvilken butik, du køber det.