Kan du spise dåsetun med god samvittighed?
Der er stor forskel på i hvor høj grad fangsten af tun til dåsetun belaster bestanden og skader biodiversiteten i havene. Dette skal du være opmærksom på.
Du skal vide 3 ting om tunen før du køber
Tun er en populær spisefisk, men i visse havområder bliver der drevet rovdrift på nogle arter og fangstmetoderne kan betyde at andre dyr, som delfiner, hajer, havskildpadder og havfugle bliver fanget med.
Forbrugerrådet Tænk har testet 12 forskellige tun i olie. I vores tun på dåse test undersøger vi hensyn til miljø og biodiversitet.
For at vurdere dette, skal man have nogle informationer om tunen. Både vi som testorganisation og forbrugere skal kende til følgende information, for at vurdere om dåsetunen belaster miljø og biodiversiteten:
- Hvordan er tunen fanget?
- Hvor er tunen fanget?
- Hvilken type tun er der tale om?
Testen viser, at det langt fra er alle tunprodukter, der oplyser om disse 3 ting.
Hav styr på fangstmetoderne af tun
Fangstmetoden betyder noget for, hvor mange andre dyr, der fanges i jagten på tunfiskene.
Langline:
Langline kan lyde, som om der fiskes med fiskestang, men det er ikke tilfældet. Langline er en op til 150 km lang line, der lægges ud med mange kroge, som fanger og dræber skildpadder, hajer, søfugle og andre dyr.
Illustration: Bondola. Kilde til illustration: Greenpeace.
Not med FAD:
Not med FAD er en fangstmetode med et stort net, der samles op omkring fiskene. FAD står for “fish aggregating device”, og det betyder, at der bruges forskellige metoder til at lokke tun til området, hvilket kan lokke en lang række andre dyr end tun til. Denne fangstmetode er skyld i stor bifangst af mindre tun, skildpadder og endda også havfugle.
Illustration: Bondola. Kilde til illustration: Greenpeace.
Not uden FAD (Fish Aggregating Device):
Fangstmetoden med det store net giver bifangst, men i mindre grad end metoden, hvor der bruges flydende objekter til at tiltrække dyr.
Illustration: Bondola. Kilde til illustration: Greenpeace.
Stang og line:
Fiskene fanges individuelt med fiskestang, hvilket er den eneste fangstmetode, der undgår bifangst.
Illustration: Bondola. Kilde til illustration: Greenpeace.
Koder fortæller hvor tunen er fanget
Fangsområdet har stor betydning, når man skal vurdere i hvor høj grad fangsten belaster havmiljøet og bestanden af tun.
Tunbestanden som kan være overfisket og truet i ét område, kan have det langt bedre i et andet farvand.
Fangsområdet deklareres med en kode, der starter med forkortelsen FAO efterfulgt af et tal.
FAO 51 er for eksempel den vestlige del af Det Indiske Ocean, mens FAO 57 er den østlige del af Det Indiske Ocean.
Koderne giver umiddelbart ikke nogen mening, når du står og handler tun eller andre fisk, men hvis du googler “FAO 51”, vil du straks få søgeresultater, der viser dig, hvilket havområde der er tale om.
På www.fiskeguiden.wwf.dk kan du se konkrete tunbestandes status i de forskellige områder.
Forskellige arter af tun
Tunarten har også betydning, når man vurderer i hvilken grad fangsten belaster tunbestand og biodiversitet i havet.
Hvis du kender tunart, fangstmetode og fangstområde, kan du se WWF Verdensnaturfondens anbefalinger vedrørende netop denne tun på www.fiskeguiden.wwf.dk
Se efter MSC-mærket
Forbrugerrådet Tænk henviser fortsat til, at du kan se efter MSC-mærket, når du handler vildtfangede fisk, men at det ikke skal forstås som, at mærket er fejlfrit.
MSC-mærket er på nuværende tidspunkt det bedst mulige bud på et internationalt mærke, som sætter nogen grad af kriterier for sporbarhed, biodiversitet og socialt ansvar.
Vi ser dog gerne, at mærkningsordningens kriterier og monitorering skærpes med tiden, så der ikke er tvivl om, at MSC-mærket også indikerer det mest bæredygtige valg.
Pas på delfinmærket
Dåserne med tun i vores test kan også have et delfinmærke. Det signalerer, at der er taget hensyn til bifangst af delfiner.
Delfinmærket skal du ikke stole på, mener Verdensnaturfonden og Greenpeace. De anbefaler derfor ikke, at du vælger dåsetun ud fra, om tunen har delfinmærke eller ej.
Grundlaget for delfinmærket er nemlig ikke altid videnskabeligt underbygget. Desuden er der ikke taget hensyn til andre havdyr som for eksempel skildpadder og hajer, når fisken er mærket med delfinmærket.
Læs mere herunder
- Mange tun i olie har ikke nok information på emballagen
- Disse tun i olie indeholder tun, som er udsatte
- 2 produkter klarer sig godt på miljø og biodiversitet
- Disse tundåser har problemer trods MSC-mærke
Mange tun i olie har ikke nok information på emballagen
Optimalt skulle de informationerne hvordan, hvor og hvilken type tun gerne stå på emballagen af tunen, men vores gennemgang viser, at kun 3 af de 12 testede tunprodukter informerer helt tydeligt om alle 3 faktorer.
De øvrige 9 produkter har mangelfuld information i forskellig grad.
5 af produkterne undlader helt at oplyse om en eller to af de basale oplysninger, der burde fremgå af emballagen.
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Disse stenbiderrogn på glas er de bedste
Stenbiderrogn på glas har ikke samme sarte smag som frisk stenbiderrogn. Vi har smagstestet konserveret stenbider – se hvilke to, vi anbefaler.
Sild: Sådan finder du en god sild
Pris og kvalitet kan være svær at gennemskue, når du skal vælge marinerede sild i supermarkedet. Her kan du se, hvad du skal kigge efter.
Sådan får du de bedste rejer
Hvordan får du de bedste rejer til rejemadden eller rejecocktailen? Det handler både om, hvilke rejer du køber, og hvordan du behandler rejerne hjemme i køkkenet.