Forbrugerne fravælger USA
Danske forbrugere stemmer med fødder og pengepung, når de går uden om amerikanske produkter på hylderne i supermarkedet. Forbrugerbevægelsen kan muligvis formå at skubbe til markedet og slå skår i USA’s omdømme, siger ekspert.
Den politiske scene i USA, hvor præsident Donald Trump – i ledtog med Elon Musk og flere andre af techgiganternes ledere – truer med at indtage Grønland og indfører told på produkter fra snart alle verdenshjørner, har fået danske forbrugere til at boykotte den supermagt, der i årtier har været vores tætte allierede.
Teslas aktier er raslet ned, salget af Jolly Cola er eksploderet, og vi skifter rejsen til USA ud med andre destinationer. Den amerikanske drøm smuldrer – i hvert fald i danskernes øjne.
”Rigtig mange forbrugere er frustrerede over den politik, der bliver ført i USA, og vil gerne gøre noget og reagere på, hvad der sker. Her er det stærkeste kort, man har som forbruger, at stemme med fødderne og lægge sine penge et andet sted – og det er den magt, vi ser, at mange benytter lige nu,” siger direktør i Forbrugerrådet Tænk Winni Grosbøll.
Forbrugerbevægelsen truer USA’s omdømme
Det er ikke klart, i hvor høj grad det påvirker bundlinjen på Coca-Colas hovedkontor i Atlanta, at danskerne boykotter deres sodavand. I øvrigt brygges den Coca-Cola, du finder i de danske butikker, på Carlsbergs bryggerier i Fredericia. Til gengæld har folkestemningen mod Tesla, der bliver boykottet af både europæere og amerikanerne selv, fået virksomhedens aktier til at falde drastisk siden december 2024.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Spar op mod 4.000 kroner om året på de madvarer, der er steget i pris
Priserne på mad er ikke, hvad de har været – og et flertal af danskerne er bekymrede for de stigende priser på mad. Vi serverer sparetips til nogle af de varer, der er blevet dyrere.
Spar 3.000 kr. om året: Skal momsen på frugt og grønt fjernes?
De høje fødevarepriser presser forbrugerne, og der er behov for konkrete politiske løsninger. Derfor foreslår Forbrugerrådet Tænk, at regeringen fjerner momsen på frugt og grøntsager.
Er kundeklubber en fordel for forbrugeren eller butikken?
Danske forbrugere elsker et godt tilbud, men i disse år rykker supermarkedernes rabatter i høj grad ind i digitale kundeklubber som personlige priser. Det kan gøre det svært at gennemskue, hvad normalprisen egentlig er. Samtidig er spørgsmålet, om det virkelig er en god handel for forbrugeren, når det gode tilbud både skal betales for med Dankort og data.