Webinar: Klar til Indkøb
D. 9. maj 2022 satte Forbrugerrådet Tænk fokus på børnefamiliers viden, vaner og holdninger til mad, indkøb og bæredygtighed til et webinar.
Bæredygtige indkøbsvaner i børnefamilier
- Hvad styrer børnefamiliers indkøb i supermarkedet, og hvilken indflydelse har børnene på madvaner og -valg i hverdagen?
- Hvor meget fylder klima og bæredygtighed i børnefamiliernes indkøb og madlavning?
- Hvad står i vejen for at træffe mere bæredygtige valg?
Mandag d. 9. maj kl. 13-14.30 inviterede Forbrugerrådet Tænk til webinar, hvor vi så nærmere på børnefamiliernes valg og vaner i indkøbssituationen.
Til webinaret præsenterede vi resultaterne fra de kvantitative og kvalitative analyser, vi har gennemført fra 2020-2022 i forbindelse med projektet Klar til Indkøb. Med afsæt i analyserne lagde vi op til debat med blandt andet repræsentanter fra supermarkederne og forskningen.
Vi ved, at mange danske børnefamilier har et ønske om at leve mere bæredygtigt, så hvad skal der til for at hjælpe dem til at opbygge mere bæredygtige madvaner? Og hvordan skaber vi rammerne for, at det bæredygtige valg også er det lette valg i en ofte travl hverdag?
Analyseresultater og erfaringer fra Projekt Klar til Indkøb
Fødevarepolitisk medarbejder Stine Vuholm præsenterede de vigtigste tendenser og fund, vi har gjort os gennem de seneste tre års analyser blandt børn, forældre og familier set i relation til resten af befolkningen.
Analyserne giver blandt andet indblik i, hvordan børn og forældre gensidigt har indflydelse på hinandens vaner, og hvordan bæredygtighed spiller ind i familiernes hverdag ift. indkøb og madvaner.
Derudover delte projektleder Marie Dehn Holgersen erfaringer fra projektet Klar til Indkøb, der gennem forskellige undervisnings- og formidlingsaktiviteter har til formål at gøre børn og børnefamilier til kritiske og kompetente forbrugere.
Program:
- Velkommen - Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk
- Erfaringer fra projektet Klar til Indkøb – Marie Dehn Holgersen, projektleder, Forbrugerrådet Tænk
- Familiernes indkøbsvaner og børnenes indflydelse på madvalg i hverdagen
- Fremlæggelse af analyse - Stine Vuholm, politisk medarbejder, Forbrugerrådet Tænk
- Debat om analyseresultater med:
- Henrik Vinther Olesen, Salling Group, Group Vice President, Communications, CSR & Public Affairs
- Annemarie Olsen, KU, Lektor ph.d., Viceinstitutleder for Undervisning og Sektionsleder for Design og Forbrugeradfærd
- Hvilken rolle spiller bæredygtighed for familiernes indkøb, og hvad står i vejen for at gøre det bæredygtige valg til det lette valg?
- Fremlæggelse af analyse – Stine Vuholm, politisk medarbejder, Forbrugerrådet Tænk
- Debat om analyseresultater med Henrik Vinther Olesen og Annemarie Olsen
- Debat med spørgsmål fra deltagerne
- Tak for i dag