Kammerjunkere: Heftige prisforskelle på simpel småkage
Kammerjunkere koster alt fra 20 kroner til over 160 kroner kiloet – men får du en mere lækker kammerjunker, hvis du tager de dyre? Smagstesten af 12 forskellige kammerjunkere udnævner en overraskende vinder.

Kammerjunkeren er en lille, "falsk" vaniljesmåkage, der ikke er helt så fin som rigtige småkager – ligesom den virkelige kammerjunker ikke var nær så fin som en kammerherre.
I 2017 smagstestede vi kammerjunkere. Testen findes ikke længere, da flere af produkterne ikke findes i handlen mere og opskrifter kan være ændret. Her kan du se hovedkonklusionerne af testen.
Billig kammerjunker vinder testen
First Price kammerjunkere kostede kun 20 kroner kiloet, men det var alligevel de kammerjunkere, som de 100 forbrugere syntes smagte bedst.
Den blev blandt andet rost for ikke at være for sød, at have en god sprødhed og en god smag af afdæmpet vanilje.
Flere smagstestere bemærkede, at den er, som en kammerjunker skal være.
Kammerjunkeren skal ikke genopfindes
Kammerjunkere lavet af fuldkorn eller kammerjunkere med kardemomme – ingen af nyskabelserne blev vurderet særligt positivt af smagstesterne.
Reinh van Hauen Kammerjunkere var som de eneste kammerjunkere i testen krydret med kardemomme.
Flere smagstestere bemærkede, at kardemomme ikke hører hjemme i en kammerjunker, og at det fik den til at minde smagsmæssigt om en pebernød.
Karen Volf Fuldkorns kammerjunkere var heller ikke succesfulde, og de grove kammerjunkere endte i bunden af i testen.

Her er den bedste koldskål
Koldskål kan smage vidt forskelligt, og det er langt fra alle varianter, der begejstrer lige meget. Se, hvilken kærnemælkskoldskål smagseksperter og forbrugere foretrækker.

Disse leverpostejer er de bedste i testen
Fem leverpostejer skiller sig smagsmæssigt positivt ud, og af dem anbefaler vi tre. Og der er ingen sammenhæng mellem pris og smag. Se de bedste leverpostejer her.

Sådan finder du den bedste leverpostej
Leverpostej er en klassiker til frokost og i juletiden. Vi giver dig fif til at finde din foretrukne blandt de mange variationer i supermarkedet.