Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Proteinbarer: Her er de sunde alternativer

Tilskud af proteiner lyder sundt, men de fleste proteinbarer er overflødige produkter – fyldt med sukker og tomme kalorier. Det er nemt at få proteiner fra langt sundere kilder. Se dem her.
Af Tage Majland
7. Januar 2016
Proteinbarer: Her er de sunde alternativer
Foto: Morten Andersen

Proteiner har vi normalt ikke brug for tilskud af

Indtag af proteiner i forbindelse med træning har været meget omtalt i de seneste år. Mange tror fejlagtigt, at de har brug for ekstra proteiner – og sidestiller øget indtag af protein med en sund livsstil.

Protein får de fleste af os rigeligt af gennem en helt almindelig og varieret kost. Generelt er det kun folk, som træner intensivt mindst 4 gange om ugen, der har brug for et restitutionsmåltid efter træning.

20 gram protein men 40 gram fyldstoffer

Protein­barer indeholder en eller flere proteinkilder, typisk valleprotein eller mælke­protein. De færreste købere er opmærksomme på, at de ikke bare køber 20 gram protein, men også 40 gram fyldstoffer.

Kvaliteten af fyldstofferne er ofte tarvelig – eksempelvis hærdede fedtstoffer, der øger risikoen for åreforkalkning. Mængderne af sukker, som vi generelt bør begrænse indtaget af, er også store.

Billige alternativer til proteinbarer

  • 1 banan og ½ liter skummet-/minimælk
  • ½ liter kakaoskummetmælk
  • Rugbrød/groft knækbrød/grovbolle med et par skiver mager ost

Kilder: Morten Zacho, idrætsfysiolog ved Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet og Martin Kreutzer, kost- og træningsekspert.