Havremælk: Her er den bedste havredrik| Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Her er den bedste havredrik

Den bedste havredrik i Forbrugerrådet Tænks test af 6 havredrikke har en ren smag af havre med en naturlig og god sødme.

Lars Nøhr Andresen · Foto: Getty Images · 16. marts 2020
Skål med havre ved siden af glas med havredrik også kaldet havremælk.

Havredrik er populært

Havredrik eller havremælk, som det hedder i daglig tale, er den mest solgte plantedrik i Danmark. I løbet af de sidste år, er der kommet mange nye mærker af havredrik på markedet.

Forbrugerrådet Tænk har smagstestet 6 af de mest udbredte mærker. Havredrikkene er også blevet analyseret på laboratorium for indholdet af tungmetaller og klorat

Stor forskel på smagen af havredrik

Forbrugerrådet Tænk har smagstestet havredrikke fra mærkerne Mill Life, Naturli', Oatly, Spir, Yosa og Änglamark.

De 6 havredrikke er smagstestet af 50 forbrugere og 2 smagseksperter, der har vurderet smagen i en blindsmagning.

Havre indeholder fra naturens side stivelse, der omdannes til sukker. Derfor har havredrik en naturlig sød smag.

Havredrikkene i testen overraskede smagseksperterne ved at smage mere forskelligt, end de havde forventet. 

Smagseksperter og et brugerpanel har smagstestet

Kok og kogebogsforfatter Christine Bille og lektor og fødevarekandidat Michael René fra Københavns Professionshøjskole har sammen med 50 brugere smagstestet de 6 havredrikke. 

Havredrikkene er blindtestet og brugerne, der smagstestede havredrikkene er nogen, som normalt bruger plantedrikke og derfor kender til smagen.

Havredrik kan ikke sammenlignes med komælk

Smagseksperterne mener ikke, at man kan sige, at havredrik er et decideret alternativ til mælk, for smagen er meget anderledes end komælk. 

Havredrik er væsentligt sødere end komælk, og har i de fleste tilfælde en tydelig og velkendt smag af havre. 

Hvilken havredrik kan smagspanelet bedst lide?

Herunder kan du læse følgende:

  • Denne havredrik smager bedst
  • Denne havredrik bryder smagseksperterne sig ikke om
  • Denne havredrik bryder brugerne sig ikke om

Denne havredrik smager bedst

Den havredrik som klarer sig bedst i smagstesten er både brugerne og smagseksperternes favorit. Smagseksperterne synes det er den bedste at drikke rent, og de hæfter sig ved, at smagen er ren og uden bismag.

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?

Hedder det havremælk eller havredrik?

Havremælk hedder officielt havredrik, det er kun i daglig tale, at vi bruger ordet havremælk.

EU har besluttet, at plantedrikkene ikke må kaldes for mælk, fordi der ikke er mælk i produkterne. 

Næringsindholdet i havredrik er meget anderledes end næringsindholdet i mælk, og forbrugerne skal ikke tro, at en plantedrik er det samme som mælk.