Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Sådan har vi testet English breakfast te

Forbrugerrådet Tænk har smagsbedømt 11 teer af typen English breakfast og laboratorietestet dem for indhold af uønskede stoffer.
Af Lars Nøhr Andresen
27. August 2020
Foto: Getty Images

Løs te og tebreve er testet

Forbrugerrådet Tænk har testet English breakfast te.

De 11 forskelle mærker af English breakfast te er undersøgt på laboratorium for rester af blandt andet sprøjtemidler.

Te skal også smage godt, derfor er de også smagstestet af eksperter

4 løse teer og 7 tebreve er testet. 

10 af teerne er fra supermarkeder og diverse specielbutikker, mens 1 er fra en tebutik. 

Disse teer har vi testet:

Clipper, Cocoon Tea Artisan, Fredsted, Lipton, Lord Nelson, Pickwick, Pukka, Twinings, Westminster samt te købt i tebutikken Østerlandsk. 

Test: English breakfast te - se alle resultater

Smagen vurderet er 2 eksperter

Smagen er bedømt af 2 eksperter, som begge har mange års erfaring med te. 

  • Christian Hincheldey: Indkøber i og indehaver af tebutikken A.C. Perchs i København, som har været i familien i syv generationer. 
  • Mette Marie Sarbo: Grundlægger af tebutikken Tante T i København med mere end ti års erfaring inden for te og tesmagning. 

Testen er blevet lavet ved, at eksperterne fik serveret teen blindt i glas med mulighed for at vurdere den løse te, som på forhånd var hældt op i små bægre.

Teerne blev smagt i deres rene form – altså uden sukker og mælk – og blev brygget umiddelbart inden hver smagning ud fra producentens anbefalinger om trækketid og mængde.

Sådan har vi brygget teen

Teerne blev til smagstesten alle brygget som angivet på indpakningen. 

  • Teen blev for 10 af de 11 teer brygget med 100 grader varmt vand
  • Trækketiden var mellem 2 og 5 minutter
  • Vandet var mineralvand fra flaske, så vandkvaliteten ikke påvirkede smagen negativt

Testen er udført i København

Når vi vælger at bruge flaskevand til testen skyldes det blandt andet, at kalkindholdet normalt er lavere i flaskevand sammenlignet med det københavnske drikkevand. vandet i København har flere steder har en hårdhedsgrad på over 30°dH. Kalkindholdet/hårdheden i vandet påvirker smagen af teen.  Samtidig gør fordeling af andre mineraler i flaskevand det mere velegnet til te-brygning rent smagsmæssigt sammenlignet med (Københavnsk) vandhanevand.

Undersøgt for rester af sprøjtemidler

Indholdet af pesticidrester og pyrrolizidinalkaloider er blevet analyseret på et eksternt laboratorium, og antallet af fundne stoffer og mængde er blevet evalueret.

Pesticiderester skyldes rester af sprøjtemidler

Ukrudtsplanter kan blive plukket sammen med teen og ende i det færdige produkt ved en fejl. 

Nogle ukrudtsplanter indeholder stofferne pyrrolizidinalkaloider, der kan have sundhedsskadelige effekter. 

English breakfast te: Mange rester af sprøjtemidler i økologisk te

Oplysninger om teen

Oplysninger på pakken er en bedømmelse af de forskellige informationer, der er tilgængelige på emballagen, herunder tilberedningsvejledning, oplysninger om teens oprindelse samt måling af, om der er den angivne mængde te i pakkerne.

Samlet bedømmelse vægtes således:

  • Smag 50 %
  • Oplysninger 10 %
  • Pesticidrester* 30 %
  • Pyrrolizidinalkaloider 10 %

*En dårlig bedømmelse i pesticidrester begrænser den samlede bedømmelse.