Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Brød og bagværk: Sådan opbevarer du dem

Hvedebrød og rugbrød bliver nemt tørt eller mugner. Hvis du opbevarer brødet rigtigt, kan det holde sig længere, og du undgår, at det ender som madspild.
Af Christina Vejsgaard
12. Februar 2019
Brød og bagværk: Sådan opbevarer du dem
Foto: iStockphoto

Må du spise brød med mug på?

Brødets udseende er afgørende for, om du kan spise det. Tjek altid brødet for mug, inden du spiser det.

Så længe der ikke er mug på, og brødet ellers ser frisk ud, kan du godt spise brødet, selvom holdbarhedsdatoen er overskredet.

På den måde undgår du, at godt brød ender i skraldespanden som madspild.

Test: Skal du selv bage brødet med en bagemaskine?

Hvedebrød

Franskbrød, boller og flutes, der ligger i køleskabet, mugner ikke så hurtigt. Til gengæld bliver brødet hurtigere tørt. Opbevar derfor brød tørt og ved stuetemperatur. Opbevar brødet i en plasticpose med huller eller i en papirspose med en plastikpose om. Poser, hvor brødet ikke kan ånde, kan fremme væksten af skimmelsvampe. 

Hvedebrød holder længst, hvis du fryser det ned og tager lidt op ad gangen. I fryseren kan brød holde i 2-8 måneder. Holdbarheden bliver kortere jo mere fedt, der er i. Brød, som skal fryses, bør pakkes i tætte pla­stikposer.

Mug kan sprede sig til hele brødet, uden at du kan se det. Opdager du mug på et brød, er du nødt til at smide det hele ud.

Rugbrød

Rugbrød skal opbevares ved stuetemperatur i en pose med huller. Rugbrød kan fryses, men det kan smuldre af at komme i fryseren.

Kiks og knækbrød

Kiks og knækbrød skal opbevares tørt og i en tætsluttende beholder, så de ikke bliver bløde.

Brødrester

Tørre brødrester kan bruges til for eksempel brødcroutoner eller bruges som rasp.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Bekæmp madspild

Slatne grøntsager og rester fra aftensmaden kan blive til lækre retter.

Mangler du inspiration til at bruge maden? Så download Forbrugerrådet Tænks app For resten og få tip til at bruge dine madrester.

Download appen her