Olivenolie kan indeholde sundhedsskadelige mineralske olier | Forbrugerrådet Tænk Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Olivenolie kan indeholde sundhedsskadelige mineralske olier

Flere olivenolier i vores test indeholder små mængder af uønsket mineralsk olie. 2 indeholder dog så meget, at du bør købe en anden olivenolie.

Lars Nøhr Andresen · 12. februar 2020
Produktionsmaskiner kan afsmitte små mængder sundhedsskadelige mineralske olier i olivenolie.

Mineralsk olie hører ikke til i madolie

Alle på nær én olie i Forbrugerrådet Tænks test indeholder små mængder af sundhedsskadelige mineralske olier.

Mineralsk olie kan blandt andet bruges som smøreolie til maskiner, men olierne er sundhedsskadelige for mennesker, og visse mineralske olier er mistænkt for at være kræftfremkaldende. 

Olivenolie produceres med maskiner. I produktionen kan olivenolien blive forurenet med de mineralske olier, og det er ikke usædvanlig at finde mineralske olier i olivenolie.

Ingen grænseværdier for mineralske olier

Mineralske olier findes der ikke nogen grænseværdier for i lovgivningen. Men de tyske myndigheder har fastsat en såkaldt benchmarkværdi for den type af mineralsk olier, der forkortes MOSH. Denne type af mineralske olier kan ophobe sig i kroppens organer, blandt andet i lever og milt.

Benchmarkværdien er lavet for at holde øje med, hvilket indhold af mineralsk olie der er og kan forventes i mad.

Værdien er ikke sat ud fra, hvornår indholdet er sundhedsskadeligt. De tyske myndigheder skriver, at der endnu ikke er viden nok til at sætte en grænseværdi for, hvornår olien er sundhedsskadelig.

MOSH og MOAH i olivenolie

MOAH er en type af mineralske olier, som kan være kræftfremkaldende. Olivenolie skal ikke indeholde MOAH, og i de fleste olier fandt vi det slet ikke eller kun i meget små mængder.

2 af olivenolierne i testen indeholder dog en lidt større mængde MOAH og har samtidig et indhold af den mineralske olie MOSH, der ligger tæt på benchmarkværdien.

2 af de i alt 10 testede ekstra jomfruolivenolier indeholder både MOAH og MOSH. Begge olivenolier er blandt de dyreste, så pris er ikke en garanti for at få et produkt, der er fri for mineralske olier.

Log ind eller bliv medlem

Få adgang til alle test på taenk.dk, det månedlige medlemsmagasin, juridisk rådgivning og meget mere.

Allerede medlem?

Dyr olivenolie forurenet med mineralsk olie

La Macina Ligure Olio Extravergine di oliva er med en literpris på 360 kroner den dyreste olie i testen. Desværre indeholder den mineralske olier og klarer sig derfor dårlig i testen.

Se den samlede bedømmelse af La Macina Ligure

Ekstra jomfruolivenolie fra EU

De Cecco Ekstra Jomfruolie Classico får  bedømmelsen "under middel" i testparameteret om mineralske olier. Derfor får olien den dårligste placering i testen samlet set.

Derfor får De Cecco bedømmelsen "under middel"