Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Blog: Det skal være lettere at slippe for sprøjtemidler

Ikke-økologisk frugt og grønt indeholder ofte sprøjtemidler. Men er der grund til at være bekymret for sprøjtemidlerne i din frugt og grønt?
Af Camilla Udsen
22. Marts 2019
slip for sproejtemidler
Foto: Getty Images

Rester af sprøjtemidler er tit på menuen

Forbrugerrådet Tænk har testet vindruer, tomater og agurker for sprøjtemiddelrester.

Resultaterne bekræfter, hvad Fødevarestyrelsen har set i deres kontrol de seneste år: At der ofte er rester af sprøjtemidler i ikke-økologisk frugt og grønt, især i det udenlandske frugt og grønt.

Grænseværdierne for hvor meget sprøjtemiddel vores mad må indeholde, er vedtaget i EU. Og grænseværdierne skal beskytte dig mod kemiske stoffer, du bliver udsat for hver dag.

Mængden af sprøjtemidler i vores mad er ofte så lav, at frugt og grønt ikke er farligt at spise i sig selv. Det viser Fødevarestyrelsens rapporter og vores test af sprøjtemidler i agurker og tomater.  Men er der alligevel grund til at være bekymret?

Test: Hvor meget sprøjtemiddel er der i tomaterne?

Problemkemi: Du er udsat for en cocktail af kemiske stoffer

Problemkemi får du fra mange forskellige kilder i dagligdagen. Sprøjtemidler i mad er bare en af kilderne. Du bliver også udsat for problematiske stoffer fra miljøgifte, elektronik, byggematerialer og mange andre kilder.

Stofferne danner tilsammen en cocktail af uønsket kemi. Sprøjtemidlerne i frugt og grønt er en dråbe i glasset af kemikalier, der kan påvirke din sundhed negativt.

Cocktaileffekten – eller kombinationseffekterne - betyder, at stoffer fra forskellige kilder tilsammen giver risiko for blandt andet hormonforstyrrende effekter.  Effekterne kommer sjældent fra en kilde alene.

Sprøjtemidler: Skal du være bekymret?

Sprøjtemiddel-debatten i medierne er en skyttekrig mellem dem, der siger, at sprøjtemidler er helt ufarlige og dem, der udråber enhver dråbe sprøjtemiddel som det rene gift.

Sprøjtemidlerne er ikke akut farlige at spise, så længe niveauerne er under grænseværdierne. Men rester af sprøjtemidlerne kan ifølge flere forskere bidrage til den samlede risiko for skadelige effekter på dit helbred. Også når niveauerne af sprøjtemidler er lave.

Flere sprøjtemidler, der bruges i dag, blev godkendt til at bruge på frugt og grønt, før forskerne begyndte at teste for hormonforstyrrende effekter. Derfor ved vi reelt ikke, om stofferne er hormonforstyrrende.

Usikkerheden gør, at både forskere og vi mener, at der er grund til bekymring.

Sprøjtemidler: Sådan slipper du for dem

I Forbrugerrådet Tænk mener vi, at det samlede niveau af sprøjtemiddelrester i frugt og grønt skal ned.

Flere kemiske stoffer du bliver udsat for, kan du ikke undgå, fordi de er i miljøet. Men rester af sprøjtemidler kan både du, politikerne og supermarkederne hjælpe med at gøre noget ved.

Frugt og grønt er nemlig muligt at dyrke med færre sprøjtemidler. Det viser både Fødevarestyrelsens kontrol og vores test.

Ansvaret er ikke dit alene, når du står ved køledisken. Supermarkederne skal hjælpe ved at stille krav om færre sprøjtemidler hos deres producenter. Politikerne i EU skal arbejde for, at grænseværdierne for sprøjtemidler bliver sat ned.

Sprøjtemiddelrester er jeg helst fri for på min tallerken.

Skrevet af

Camilla Udsen

Seniorrådgiver, fødevarepolitik
Politik & Fundraising

Comments

Hej Peter,
Læs mere her: http://dokumentation.taenk.dk/node/55365

Vi må forholde os til, at nogle af landets førende forskere på dette felt (fra DTU Fødevareinstituttet) siger, at rester af sprøjtemidler i vores fødevarer kan bidrage til den samlede risiko for skadelige effekter på vores helbred.
Der er reel videnskabelig usikkerhed og debat om de langsigtede konsekvenser for vores helbred, når resterne af sprøjtemidler lægges til de andre problematiske stoffer, vi møder overalt i vores hverdag i fx kosmetik, elektronik og i miljøet omkring os.
Og hvad stiller vi forbrugere op, når forskere og myndigheder ikke er helt enige?
Når noget er vigtigt, skal man tale om det – også selvom det er svært. Derfor sætter vi i Forbrugerrådet Tænk fokus på rester af sprøjtemidler i vores mad. Vi vil netop ikke lave skræmmekampagne. Det er sundt at spise mere frugt og grønt, og det er samtidig godt for vores klimaaftryk.
Men når der er videnskabelig bekymring for, at rester af sprøjtemidler kan bidrage negativt til vores helbred, er vi selvfølgelig nødt til at diskutere, hvad vi hver især kan gøre, hvis vi vil begrænse risikoen.
Vi mener, at myndighederne i deres risikovurderinger bør tage højde for, at vi udsættes for mange forskellige kemikalier, der gensidigt kan forstærke hinanden. De bør også sætte ind over for problematiske ”ældre” sprøjtemidler, som kan være godkendt for år tilbage, hvor der ikke er taget højde for, om stofferne kan være hormonforstyrrende.
Forbrugere skal vide, at det – også fra et videnskabeligt perspektiv – giver god mening at minimere sit og sine børns indtag af sprøjtemiddelrester. Det kan du fx gøre ved at vælge økologiske produkter. Eller alternativt ved at købe dansk frugt og grønt.
/Claus, kommunikationschef

Jeg er mere bekymret for vores grundvand og naturen med insekter som forsvinder osv - det blir en meget stor katastrofe på længere sigt !
mvh Pernille

"Sprøjtemidlerne er ikke akut farlige at spise, så længe niveauerne er under grænseværdierne", skriver du bla.
Vrøvl.
Hvornår er noget farligt/giftigt? - The dose makes the poison.
Sammenlign evt. LD50-værdier.
Dette indspark lugter af panik og Danmarks Naturfredningsforening, Ida Auken samt DR i en uskøn forklædning.
Fakta er bla. at vores drikkevand, som Svend Auken i sin tid beskrev som overordenligt godt, stadig er godt. Ofte bedre end vand i plastflasker... Og rent drikkevand - ja tak, hvor? Og hvorfor? Hvad med kalk og humuspartikler? Her på Frb. er der fx. masser af kalk i vandet - men er det farligt at drikke?
Facts taler derews eget tydelige sprog og du som andre må derfor spille 'forsigtighedsprincippet-kortet'.
Det gør det dog ikke mere troværdigt. Masser af dansk konventionelt produceret fødevarer indeholder færre pesticidrestkoncentrationer end økologisk udenlandsk producerede fødevarer. Så godt styr på det er det i DK.
Du skriver at restkoncentrationer ofte er en dråbe i glasset - nuvel, skal vi så i DK lade være med at spise og drikke alm. produkter og spise tøj i stedet? Dette for at eliminere een kilde til evt. kemi.... Ja, det skal nok forhøje både generel sundhed, levealder, livskvalitet mv.
Dette lugter også langt væk af, at du ikke stoler på de institutioner, der er til for at beskytte os almindelige mennesker i DK ifm. fx. sunde fødevarer, vandhanevandet osv. - hvorfor ikke? Men det gør Ida Auken, DR, DN, Simon Kollerup, Enhedslisten jo heller ikke.... Alle er I klogere og svaret er som altid: Økologi.
Økologi er den sande frelser i 2019. Uden videre diskussion. De mulige (!!?) miljø aspekter ved udelukkende økologisk fødevareproduktion tages der aldrig højde for. Blot er svaret på alle problemer i en stor sammenhængende verden altid økologi.
Jeg undres. Og forstår denne argumentation. Hverken fagligt eller personligt. Det syntes ukorrekt, snæversynet, egoistisk, umenneskeligt, uværdigt og ja - komplet idiotisk.

Just saying.
Ha' en top notch dag.

Venlig hilsen
Peter Krarup
Frb. C

Din kommentar