Gå til hovedindhold

Tilbagekaldte produkter: Det betyder det – og det skal du gøre

Når virksomhederne tilbagekalder farlige produkter eller uspiselige madvarer, holder myndighederne øje med, om varerne nu også bliver fjernet fra butikshylderne.

Morten Steiniche · Foto: Getty Images · 6. januar 2026
Farlige produkter der er blevet tilbagekaldt - chips, kylling, rangle, oplader og vin

Lyt til artiklen

Hvorfor er det vigtigt for dig?

Her får du overblik over, hvordan tilbagekaldelser fungerer, så du hurtigt kan spotte farlige produkter og sikre, at de ikke ender i dit hjem.

Ofte kan du i nyhedsmedierne eller på de sociale medier læse om eksempelvis produkter, som du skal smide ud eller aflevere i den butik, hvor du har købt dem.

Det skete fx i april måned, da Salling Group fjernede en bestemt chokolade fra hylderne og bad forbrugerne om at kassere eller levere produktet tilbage, hvis de allerede havde købt det. Der var nemlig risiko for sten i chokoladen. I samme måned blev også et stykke laserlegetøj til katte fjernet fra butikshylderne, da laserlyset var for kraftigt og kunne medføre øjenskader på mennesker.

Når et produkt fjernes fra butikkerne, og forbrugere bliver bedt om at bortskaffe det, de allerede har købt, er der tale om en tilbagekaldelse. Og det er ikke for sjov, når produkter tilbagekaldes.

Tilbagekaldelse eller tilbagetrækning?

Når et produkt tilbagekaldes, så vil importøren eller producenten af produktet forsøge at få forbrugerne til at aflevere det tilbagekaldte produkt til butikken, hvor det er købt, eller få forbrugerne til at smide det ud. Det er noget mere omfattende end en tilbagetrækning, som der er tale om, når en importør eller producent blot fjerner et produkt fra lageret, som ikke er sat til salg i detailhandlen endnu.

”Hvis vi påbyder virksomheder at tilbagekalde produkter fra forbrugerne, så er det, fordi vi vurderer, at fejlen ved produktet kan medføre en sandsynlig og væsentlig fare for forbrugerne,” lyder det eksempelvis fra Sikkerhedsstyrelsen.

Når fødevarer tilbagekaldes, så kan det fx være, at de indeholder salmonellabakterier eller pesticider – og under alle omstændigheder ikke er egnede til at blive spist.

Når du læser om produkter, der tilbagekaldes, ser du resultatet af et maskineri, der arbejder hurtigt og effektivt for at sikre, at de farlige produkter ikke kommer til at gøre skade på forbrugerne.

I nogle tilfælde bliver der sat gang i tilbagekaldelserne, fordi virksomhederne selv bliver opmærksomme på, at der er noget galt. I andre tilfælde er det myndighederne, der opdager fejlen efter fx at have testet produkterne eller efter at have modtaget henvendelser fra forbrugere.

Tak, fordi du læser med

Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for

58 kr. / måned

Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Allerede medlem?