Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

5 gode råd til bland-selv-slik

En slikbutik er fyldt med fristelser, men hvordan undgår du farvestoffer og uhygiejnisk slik? Og betyder det noget for prisen, om du vælger en plastik- eller papirpose til dit vej-selv-slik? Læs svarene her - inden du går og snolder.
Af David Bergeon
14. Februar 2019
5 gode råd til bland-selv-slik
Foto: iStock

1. Gå uden om problematiske farvestoffer

Slikbutikker skal ikke deklarere, hvilke ingredienser bland-selv-slik indeholder, så det kan være svært at opdage problematiske ingredienser i slikket.

Azofarvestoffer, der findes i noget slik, er for eksempel mistænkt for at kunne give hyperaktivitet hos små børn, men det er desværre umuligt at se med det blotte øje, om slikket indeholder problematiske farvestoffer.

Vil du være på den sikre side, så gå kun i slikbutikker, hvor du ved, at der står en ingrediensliste på slikboksene.

De vigtigste E-numre kan du finde i vores tema om E-numre, så du kan undgå dem, hvis de er problematiske.

Læs mere om E-numre i magasinet Forbrugerrådet Tænk

2. Vær opmærksom, hvis slikket koster under 8 kroner pr. 100 gram

Ifølge skatteeksperter, kan det ikke løbe rundt for slikbutikkerne, hvis de sælger slik til under 8kr./100g., og derved kan der være tale om snyd med slikafgiften.

Faren for forbrugerne er, at butikken for eksempel skjuler slikket på et lager, for at gå udenom myndighederne, hvilket betyder, at hygiejneforholdene på lageret ikke bliver kontrolleret.

Den billige pris behøver dog ikke altid betyde, at butikken snyder. Måske tjener butikken ekstra på salget af sodavand og chips, og kan derfor sælge slikket ekstra billigt for at lokke kunderne til. Særtilbud og promovering behøver altså ikke kobles sammen med snyd.

3. Se, om hygiejnen er i orden

Hygiejnen i bland-selv-slik er ikke så sikker som i indpakkede slikposer, da mange børn (og voksne) kan have haft fingrene nede i slikket i løbet af dagen. Først og fremmest kan du kigge efter butikkens smiley. Det er dog ingen garanti for, at der ikke er blevet svindlet med slikket.

Du kan også selv se efter, om butikken umiddelbart sørger for at mindske smittefare i slikket:

Boksene skal være lukkede med låg, bland andet så børn ikke fristes til at stikke fingrene ned i slikket.
Der skal være skeer eller engangsplastikhandsker til at tage slikket med, her er engangsplastikhandsker det mest hygiejniske.
Skeerne skal selvfølgelig være rene.

Nogle steder har de endda beholdere, hvor man slet ikke kan komme i kontakt med slikket.

4. Glem vægten

Papir- eller plasticpose? Bolsjer eller skumbananer? Du har måske spurgt dig selv, hvad der vejer mindst, så du får mest for pengene, når posen lægges på vægten.

Bolsjer og chokolade kan selvfølgelig veje en smule mere end skum, men de fleste vælger nok slik for smagens skyld, og ikke vægtens(!) skyld.

Valget af pose kan måske redde dig en gratis vingummi-flagermus, men med mange forskellige typer poser til bland selv slik, er det svært at sige hvilken pose, der kan spare dig de cirka 10 øre.

Jo mere slik du fylder i posen, jo mindre udgør selve posens vægt af den samlede pris, men du vil nok spare mere ved kun at købe så meget slik, som du kan spise.

Indpakket slik skal du dog gå uden om, hvis du vil undgå at betale for noget, du ikke får glæde af.

Der er ingen grund til at betale for vægten af emballage, medmindre du er meget vild med eksempelvis karameller eller bolsjer.  

5. Nyd det

Det vigtigste slikråd er at nyde det!

Så længe du ikke er slikmisbruger og spiser 100 gram slik hver dag, så tillad dig selv at snolde med god samvittighed.

Azofarvestoffer

Der findes 10 azofarvestoffer, der må bruges i fødevarer i begrænsede mængder. Azofarvestoffer er syntetiske og kaldes også for tjærefarvestoffer, og de er alle 10 er under mistanke for at kunne give allergilignende symptomer som høfeber, nældefeber, diarre og astma.

Forbrugerrådet Tænk arbejder på at få forbudt azofarvestoffer i fødevarer.