Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem nu

Social

Titel

Portionsstørrelsen på mad kan snyde dig

Portionsmærkningen på mad viser, hvor mange kalorier, fedt eller kulhydrat, der er i en portion. Men portionsstørrelsen kan være urealistisk lille.
Af Mette Andrea Boesgaard
16. Februar 2017
Portionsstørrelsen på mad kan snyde
Foto: Forbrugerrådet Tænk

Kalorieindholdet i maden kan vises på flere måder

Køber du færdigpakket mad, skal du kunne se på emballagen, hvor mange kalorier du indtager, hvis du spiser indholdet. Du skal også kunne se, hvordan fordelingen af næringsstoffer som fedt, salt og sukker er.

Næringsdeklarationen bag på pakken kan fortælle dig dette. Den viser dig, hvor meget energi og næring, der er i varen pr. 100 g eller 100 ml.

Næringsdeklarationen er obligatorisk, men producenter vælger selv, om de også vil angive næringsindholdet for 1 portion af produktet.

Færdigpakkede madvarer kan derudover have en anden mærkning, der fortæller dig, hvad produktet indeholder i forhold til et fastsat referenceindtag (RI).

Portionsmærkningen og referenceindtaget kan være forvirrende af flere grunde.

Portionsstørrelsen er svær at gennemskue

Portionsstørrelsen er ikke fastsat ved lov – producenten må selv bestemme, hvor stor en portion af produktet er. Og portionsstørrelserne er ofte urealistiske små, eller de varierer i forskellige versioner af produktet.

Nogle morgenmadsprodukter angiver en portion på 30 gram. Det er måske en passende portion for et barn, men en voksen ville ikke nøjes med at spise 1/3 skål.

Visse chokoladebarer har forskellige portionsangivelser, alt efter om du køber en mini- eller maxiudgave af chokoladebaren.

Vælger producenten at bruge portionsmærkningen, skal de altid skrive på emballagen, hvor stor en portion er.

Referenceindtag kan forvirre

Referenceindtags-mærkningen viser, hvor stor en procentdel energi og næringsstoffer du får ved at spise maden i forhold til, hvad der er anbefalet at spise for en voksen gennemsnitsperson.

Værdierne i referenceindtaget indeholder både gennemsnit- og maksimumsværdier, og det kan virke forvirrende.

For eksempel henviser værdierne for salt, fedt, mættede fedtsyrer og sukkerarter til, hvad der højst skal være i en kost, der ifølge anbefalingerne er sund.

Energi, kulhydrat og protein henviser til et anbefalet gennemsnitsindhold.

Madens indpakning kan vise forholdet til referenceindtaget på 2 måder: Enten pr. 100 g / 100 ml eller pr. portion af produktet.

Gennemsnitspersonen er ikke nødvendigvis som dig

Alder, køn og hvor aktiv du er i hverdagen har betydning for, hvor meget energi og hvor mange næringsstoffer, du skal have hver dag. Men referenceindtags-mærkningen tager hverken højde for alder, køn, aktivitetsniveau eller andre individuelle behov.

Mærkningen viser kun, hvor stort indholdet er i forhold til en gennemsnitspersons behov.

Hvem er gennemsnitspersonen så?

Gennemsnitspersonen er ved lov fastsat som en kvinde med et moderat fysisk aktivitetsniveau, fordi det er mest repræsentativt.

Mærket hjælper dig derfor ikke ret meget, med mindre du er ligesom gennemsnitspersonen. Er du en mand eller et barn, eller har du et andet aktivitetsniveau, hjælper mærket dig ikke.