Disse morgenmads-produkter dumper
Mange morgenmadsprodukter er fyldt med meget sukker, salt og fedt. Det viser vores test, hvor vi dumper 12 produkter på grund af deres næringsindhold.
Mange morgenmadsprodukter indeholder så meget sukker, salt og fedt, at de slet ikke egner sig til at blive spist som morgenmad af børn og voksne.
Det viser vores deklarationstest af flere end 70 morgenmadsprodukter, hvor vi bl.a. har vurderet produkternes næringsindhold på baggrund af den angivne næringsdeklaration på emballagen – sat op imod bl.a. Nøglehulsmærkets anbefalinger.
Meget sukker og fedt i morgenmadsprodukterne
Ifølge de officielle kostråd skal vi spise mindre af det søde, salte og fede, men netop sukker, salt og fedt er der masser af i mange af de produkter, vi har undersøgt i testen. Et af de mest kendte morgenmadsprodukter på markedet har således et sukkerindhold på hele 29 gram per 100 gram.
“Der er adskillige produkter, som indeholder alt for meget sukker og nærmere er slik end morgenmad, og der er også produkter, som indeholder rigtig meget fedt, typisk chokoladeprodukterne,” siger testansvarlig Peter Skjødt.
Mere salt end i franske kartofler
Derudover er der meget salt i flere af produkterne. Fx er der mere salt i et af de testede cornflakes-produkter end i KIM’s Franske Kartofler. Spiser du en portion på 50 gram af den pågældende cornflakes, får du et helt gram salt, hvilket er temmelig meget i forhold til, at Fødevarestyrelsen anbefaler et dagligt saltindtag på højst fem til seks gram om dagen for voksne og højst tre til fire gram salt for børn mellem to og ti år.
Morgenmadsprodukter med højt saltindhold smager dog ikke saltet som chips, hvorfor du er nødt til at tjekke indholdsdeklarationen for at blive opmærksom på det høje saltindhold.
Disse morgenmadsprodukter dumper testen
12 morgenmadsprodukter ender med at dumpe testen, også nogle af de klassiske morgenmadsprodukter. Se, hvilke morgenmadsprodukter der dumper testen.
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Disse morgenmadsprodukter er bedst i test
Flere morgenmadsprodukter i vores test indeholder for meget sukker, salt og fedt, men der er heldigvis også produkter med et højere indhold af kostfibre og fuldkorn.
Emballagen på din morgenmad kan snyde dig
Nogle producenter går lige til stregen, når de på emballagerne markedsfører morgenmadsprodukterne. Farvevalg, billeder og egne fuldkornsmærker, kan nemlig snyde dig til at tro at din morgenmad er et godt valg ernærringsmæssigt.
Havregryn: Hvad skal du gå efter?
Mange danskere spiser havregryn, især til morgenmad. Men hvilke forskelle er der på de forskellige slags gryn?