Priserne på økologisk frugt og grønt er de højeste siden 2017
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Priserne på økologisk frugt og grønt er de højeste siden 2017

Samtlige supermarkeder i vores årlige pristjek har sat priserne på økologisk frugt og grønt op. De største prisstigninger i forhold til sidste års pristjek finder vi i tre discountsupermarkeder.

Morten Steiniche · Foto: Getty Images · 8. marts 2024
Frugt og grønt i et supermarked

Danskerne skal grave betydelig dybere i lommerne for at få råd til økologisk frugt og grønt. Det viser vores årlige pristjek.

Hvert år siden 2015 har vi undersøgt, hvad det koster at fylde indkøbskurven med økologiske frugter og grøntsager, og i år er gennemsnitsprisen med 160,60 kroner for de samme udvalgte varer den højeste siden 2017.

Lavest var den i 2021, hvor de samme varer kunne købes for 123,74 kroner – en prisstigning på knap 37 kroner svarende til næsten 30 procent.

Gennemsnitspriser i vores pristjek de seneste 10 år

embed_prisudvikling_oeko

 

Testen viser, at samtlige supermarkedskæder har sat priserne på økologisk frugt og grønt op, og for at købe de 11 udvalgte varer skal forbrugerne nu betale 169,40 kroner, når de handler i Rema 1000, testens dyreste supermarkedskæde.

Billigste supermarked

De største prisstigninger i forhold til 2023 har vi fundet hos de tre discountsupermarkeder Lidl, Netto og 365discount. Hos Netto skal forbrugeren i år betale over 30 kroner mere for indkøbskurven med de udvalgte varer i forhold til sidste år. Omvendt skal du i Føtex i år kun betale knap fire kroner mere for de samme økologiske frugter og grøntsager sammenlignet med sidste år.

embed_pristjek_2024

 

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?