Disse stenbiderrogn på glas er de bedste

Stenbiderrogn er i sæson i nogle måneder sidst på vinteren, og uden for sæson er det ikke muligt at få frisk stenbiderrogn. Men den kan købes på glas og på frost året rundt. Vi har derfor smagstestet fem stenbiderrogn på glas, en frossen stenbider og til sammenligning også en imiteret stenbiderrogn lavet af tang. 

Sådan har vi testet stenbiderrogn på glas

I vores stenbiderrogn test har vi sendt rognen på laboratorium, hvor den er blevet undersøgt for, om den er frisk, om den indeholder tungmetaller, samt om der er noget i vejen med smagen. Tre smagseksperter har derudover testet stenbiderrognen.

Stenbiderrogn på glas er mest til pynt

De tre testsmagere er enige om, at stenbiderrognen på glas ikke skal serveres, som man serverer frisk stenbiderrogn, for de to typer af stenbiderrogn smager ret forskelligt. Hvor den friske er meget sart i smagen, er typerne på glas meget salte, fiskede og kraftige i smagen. 

“Der er noget besk over smagen. De fleste smager af hav, men der er også en lidt olieret fornemmelse, og måske smager de lidt mere af havn end af hav. Og så er de meget salte, og de egner sig langt mere som pynt eller krydderi på en æggemad eller lignende,” siger Jens Munk Nordentoft, der er kok og køkkenchef på Forbrugerrådet Tænk. 

Rogn på glas indeholder ikke kun fiskerogn

Stenbiderrognen på glas indeholder mellem 82 og 88 procent rogn. Resten er salt, vand, farvestoffer og konserveringsmidler. Saltindholdet er generelt højt i de konserverede stenbiderrogn og ligger mellem 2,6 og 4,5 gram salt pr. 100 gram. 

Al stenbiderrognen på glas er farvet rød. Fra naturens side har stenbiderrogn en rosa farve, der kan være mere eller mindre fremtrædende, alt efter hvornår på sæsonen stenbideren er fanget. I testen er stenbideren alt fra orange til ekstremt postkasserød. 

I flere tilfælde er der brugt plantefarvestoffer fra saflor, rødbede eller gurkemeje, men der er også brugt farvestoffet karmin (E120), der udvindes af skjoldlusen, og som ifølge Fødevarestyrelsen kan give allergiske reaktioner. 

Er stenbideren truet?

Stenbideren er en fisk, der lever i hele Nordatlanten fra Nordamerika, Grønland, Island, Barentshavet og ned til Portugals kyster. Fisken bliver op til 50 cm lang og kan veje op til 4,5 kilo. De fanges primært for deres rogn. 

WWF skriver i deres fiskeguide, at der ved fangst med trawl og garn kan forekomme bifangst af truede dyr som fx havpattedyr, bundlevende hajer og rokker. Bundtrawl kan desuden medføre destruktiv påvirkning af havbunden. 

Stenbider, der er fisket af danske kystfiskere, fanges med passive fiskeredskaber, som har en lav påvirkning af havbunden og er meget selektiv. Ligeledes driver kystfiskere oftest dagsfiskeri, hvilket betyder lokalt fanget og friskere fisk.

WWF kategoriserer stenbiderrognen som en fisk, du skal spise med omtanke eller finde et alternativ til, da forskerne mener, at bestanden er i risiko for at bryde sammen.