Plantedrik er mere klimavenlig end mælk

Havredrik og sojadrik smager måske ikke som mælk, men mange bruger det i kaffen i stedet for komælk eller som ingrediens i smoothies og bagværk. 

Nogle vælger også at bruge plantedrik oven på morgenmadsprodukter som fx havregryn. 

Komælk indeholder mere protein end sojadrik og havredrik

Plantedrikke som sojadrik og havredrik indeholder ikke de samme næringsstoffer som mælk fra køer. 

Når det kommer til proteinindholdet er der forskel på de forskelige typer af plantedrikke. 

Sojadrik indeholder næsten samme mængde protein som mælk. Dette skyldes, at sojabønnen er en bælgplante og formår at binde kvælstof fra atmosfæren og give det videre til planten og dermed højne proteinindholdet.

Havredrik halter derimod langt bagefter på proteinindholdet, hvis man sammenligner med både sojadrik og mælk.

Fødevarestyrelsen anbefaler mellem 1/4 og 1/2 liter magre komælksprodukter om dagen som en del af kosten, og at man holder igen med de fede mælkeprodukter såsom fløde og smør. 

Havredrik og sojadrik vs. komælk

Det er værd at forholde sig til, at komælk og de to plantebaserede drikke - sojadrik og havredrik  - har forskellige ernæringsmæssige karakteristika og forskellige anvendelser.

Bjarne W. Strobel, der er lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, påpeger nemlig, at komælk kan nydes i sin rene form, men at det også kan anvendes som mælkepulver i konsistensmiddel og stabilisatorer i brød, kager og slagterivarer og konserveres. 

Selvom plantedrikke og komælk ikke kan sammenlignes én til én, hvad betyder det så for klimaaftrykket, hvis du bytter komælken ud med fx havredrik eller sojadrik? 

Den grønne tænketank Concito har lavet beregninger af danske fødevarers klimaaftryk, og her viser tallene, at det har en minimal betydning at skifte komælk i kaffen ud med plantedrik. 

Beregningerne fra Concito viser nemlig, at minimælks klimaaftryk er på 0,55 CO2 pr. kg. For letmælk og sødmælk er det henholdsvis 0,59 og 0,65. 

Til sammenligning ligger havredrik på 0,38, mens sojadrik er på 0,41. 

Større effekt ved mindre oksekød

Det er altså ikke udskiftning af den lille sjat mælk i kaffen, som batter, hvis du vil mindske dit klimaaftryk via fødevarer. Der er andre steder, du med fordel kan lede efter alternativer. 

Tavs Nyord, der er seniorkonsulent i Concito, anbefaler nemlig, at du snarere skærer ned på indtaget af fødevarer som oksekød og ost, som har større klimaaftryk end mælk fra køer. 

Beregningerne fra Concitio viser, at hakket oksekød – alt afhængig fedtprocent – har et klimaaftryk mellem 37,03 og 41,14 CO2 pr. kg. Oksemørbrad ligger på 185,76. 

En klassisk danboost på 45+ fedt har et klimaaftryk på 6,63, mens blåskimmelost, hytteost, brie og gedeost alle ligger på 2,24.