Plantedrik er mere klimavenlig end mælk

Mange måder at bruge havremælk og sojamælk

Havredrik og sojadrik smager måske ikke som mælk, men mange bruger det i kaffen i stedet for mælk, eller som ingrediens i smoothies og bagværk. Nogle  går helt ind på havren med havremælk på havregryn. 

Fødevarestyrelsen anbefaler stadig mælk

Fødevarestyrelsen anbefaler mellem 1/4 og 1/2 liter magre komælksprodukter om dagen som en del af kosten, og at man holder igen med de fede mælkeprodukter såsom fløde og smør.

Komælk indeholder mere protein end sojadrik og havredrik.

Sojadrik indeholder næsten samme mængde protein som mælk. Sojabønnen er en bælgplante og formår at binde kvælstof fra atmosfæren og give det videre til planten og dermed højne proteinindholdet.

Havredrik halter langt bagefter på proteinindholdet. 

Havredrik og sojadrik vs. komælk

Eksperter siger, at det er vigtigt i sammenligningen af klimabelastning at forholde sig til, at komælk og de 2 plantebaserede drikke sojadrik og havredrik har forskellige ernæringsmæssige karakteristika og forskellige anvendelser som fødemiddel.

Selvom plantedrikke og komælk ikke kan sammenlignes én til én, hvad betyder det så for klimaaftrykket, hvis du bytter komælken ud med havremælk og sojamælk?

Cirka det halve klimaaftryk som mælk

Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver med fokus på fødevarer og klima i den grønne tænketank Concito, vurderer, at komælk har et klimaaftryk i Danmark, der er dobbelt så stort som plantebaserede drikke.

Plantedrik i kaffen i stedet for mælk, har dog minimal betydning i forhold til klimaændringer.

Skær hellere ned på kød end på mælk

Torben Chrintz peger på, at hvis du vil gøre en forskel for klimaaftrykket, så skal du skære ned på indtaget af kød - det vil have større effekt.