Skal jeg vælge fritstående eller integreret køle-og fryskab?
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Skal køle- eller fryseskabet være integreret eller fritstående?

Integrerbare køleskabe, kølefryseskabe og frysere kan gemmes pænt bag en skabslåge. Men test afslører udfordringer for skabene, du skal være opmærksom på.

Niels Søndergaard · Foto: Getty Images · 16. januar 2024
Person åbner et integreret køleskab eller kølefryseskab og overvejer fordele og ulemper

I køkkenet vil du måske have et integrerbart køleskab, et integreret kølefryseskab eller en integreret fryser, som er gemt bag en skabslåge.

Køler skabene godt nok? Er strømforbruget højere? Og er der den skabsplads, du har brug for til dine madvarer? Det skal du være opmærksom på, inden du køber.

Få overblik over fordele og ulemper ved indbygningskøleskabe, integrerbare køle- fryseskabe og lignende hårde hvidevarer herunder.

Integrerede køle- og fryseskabe ser pæne ud i køkkenet

Integrerede køleskabe, kølefryseskabe og frysere ser først og fremmest pæne ud i et smukt køkken, hvor de smart er gemt bag en skabslåge. Men det er også den bedste grund til at vælge et integreret køleskab eller lignende.

Fordele er der nemlig ikke mange af, hvis du sammenligner med almindelige køleskabe, frysere og kølefryseskabe.

Udseende og æstetik skal derfor vægte højt hos dig, hvis det skal kunne betale sig med et integreret køleskab, kølefryseskab eller fryser.

Strømforbrug er højere, i forhold til den plads du får i skabet

I et integreret køleskab får du mindre plads til at opbevare dine madvarer. Køleskabet er både smallere og mindre dybt. Det samme gælder for integrerbare kølefryseskabe og fryseskabe.

Test fra Forbrugerrådet Tænk viser, at integrerede køleskabe, kølefryseskabe og frysere bruger mere strøm i forhold til deres størrelse. De har altså et forholdsvis højt strømforbrug, selvom der er mindre skabsplads.

En god lufttilførsel til det integrerede køleskab er vigtig. Strømforbruget stiger, hvis det ikke kan komme af med varmen.

Integrerede kølefryseskabe klarer sig dårligere i test

Grundige test fra Forbrugerrådet Tænk viser, at de integrerede køleskabe generelt klarer sig dårligere end almindelige udgaver. Integrerede frysere nedkøler maden dårligere end almindelige frysere, og bedre står det ikke til med integrerede kølefryseskabe.

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?