Opvasketabs: Skal du vælge all-in-one eller de klassiske?
Hvad er forskellen på all-in-one og klassiske opvasketabletter, og hvilke opvasketabs skal du vælge, hvis opvasken skal være ren og skinnende?
Der findes to typer af opvasketabs til opvaskemaskiner, nemlig classic og all-in-one. De indeholder samme typer af vaskeaktive stoffer, enzymer m.m, men all-in-one-produkterne er desuden tilsat afspændingsmiddel og stoffer, der skal erstatte salt i opvaskemaskinens indbyggede blødgøringsanlæg. Det sker ved at tilsætte ingredienser, der binder kalken fra vandet.
Opvaskemaskinen har brug for maskinsalt og afspændingsmiddel løbende for at fungere optimalt. Hvis du vælger de klassiske opvasketabs, tilsætter du salt og afspændingsmiddel ved siden af.
Fordele og ulemper ved all-in-one-opvasketabs
All-in-one opvasketabs bliver markedsført som komplette løsninger med afspændingsmiddel samt stoffer, der skal erstattet salt i opvaskemaskinens indbyggede blødgøringsanlæg. Det gør man ved at tilsætte kalkbindende ingredienser, fx i form af citrat, polymerer, fosfonat og andre kompleksbindere.
Hvis dit vand ikke er for hårdt, behøver du ikke putte andet i maskinen end en all-in-one-opvasketab. De er derfor nemme i brug og populære valg.
De fleste all-in-one opvasketabs skal dog alligevel suppleres med maskinsalt og afspændingsmiddel, hvis vandets hårdhed er højere end 15° dH. Det er vandet de fleste steder i Danmark, og så er de ikke længere "all-in-one".
All-in-one tabs er ofte dyrere end de klassiske og i vores test af maskinopvask klarer de sig ikke bedre end andre typer af maskinopvask. De kan have svært ved at få opvasken lige så pletfri, som hvis man tilføjer salt og afspænding.
Hvis du ikke kender vandets hårdhedsgrad, hvor du bor, kan du få det oplyst hos dit vandselskab. Du kan også se et geografisk kort over vandets hårdhed i Danmark på geus.dk.
Fordele og ulemper ved klassiske opvasketabs
Classic-opvasketabs kan være billigere end all-in-one, fordi det er et simplere produkt. I vores test af maskinopvask er de klassiske tabs overordnet set bedst til at fjerne snavs.
Der er dog brug for at supplere classic-tabs med maskinsalt og afspændingsmiddel, som du hælder på maskinen løbende.
På de fleste opvaskemaskiner vil en lampe lyse, når det er tid til at hælde salt eller afspændingsmiddel på. På nyere opvaskemaskiner kan du indtaste vandets hårdhed, så maskinen bedre selv kan dosere salt og afspænding.
Hvor godt klarer all-in-one vs. classic sig i test?
Forbrugerrådet Tænk har testet maskinopvask herunder både all-in-on og klassiske opvasketabs.
Vi har testet 5 klassiske opvasketabs og 10 all-in-one opvasketabs.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Tabs eller pulver: Find de bedste midler til maskinopvask
Hvilket middel er bedst til at fjerne snavs, når du sætter opvaskemaskinen i gang? Og hvad skal du vælge, hvis du gerne vil undgå både kalk på glassene eller tilsat parfume? Få svarene her.
Sådan doserer du rigtigt i din opvaskemaskine
Opvasken bliver pænest ved at dosere salt, afspændingsmiddel og opvaskemiddel korrekt. Men hvor meget skal du bruge? Og hvorfor er salt og afspændingsmiddel vigtigt?
Dine opvasketabs kan indeholde mere end du tror – se indholdet her
Mistænkt kræftfremkaldende og mistænkt hormonforstyrrende stoffer kan være i opvasketabs til opvaskemaskinen.